DSGM - en (slags) rejselog

Kære Nobel komité.

Jeg vil gerne indstille DSGM post #40 til årets litteratur pris!

-

Stærkt underholdende. Nu er den gamle skrevet varm kan man se!

 

Kan næsten ikke vente .... latter´en får tårerne til at trille

 

På trods af alskens manualer er det jo stadig mennesker af kød og blod hos Tanten. Tænker det kommer rigtig meget an på hvem du får i tale.
I efteråret, hvor jeg ikke en gang var EBS, blev jeg færdig med et kursus i Kbh. nogle timer tidligere end planlagt. Sprang på Metroen for se om jeg kunne nå et tidligere fly hjem til AAR og min lille familie. Havde booket den billigst mulige billet, endda uden bagage, så var ikke super optimist da jeg gik hen til SKs billetkontor i T3. Den ældre model bag skranken var kold i r.... Jeg forsøgte med et "jeg arbejder i branchen" men fik blot et "du burde vide bedre" retur.
Nå, jeg havde nu rigelig tid til en snack før mit sene fly hjem, men besluttede alligevel at liste forbi gaten til det tidligere fly. Spurgte forsigtigt den flinke mand ved gaten om han kunne gøre noget for mig. Han kiggede kort på min booking, grinede, tastede lidt på sin pc. Og vupti, pludselig stod jeg med et nyt boardingkort! Med ønsket om en god weekend og "det her holder du lige for dig selv ikke", gik han i gang med at forberede gaten til afg.
Den maskine jeg kom med var halvtom, så der gik jo ingen skår af nogen ved den manøvre .

 

SPOT ON - and just my 50 Cent!!!!! Det er nok det den gamle Maersk ville kalde "rettidig omhu"

 

Nå kære venner, vejret var jo ikke ferievejr i weekenden, dette gav lige tid til en sidste update af loggen før ferien:

Flyvning nummer 32

AAR – CPH med SAS/Jettime i Plus

Endnu engang begiver DSGM sig hjemme fra imens der stadig er NATRADIO på P4 *GAAAAAAB*

Flyvning nummer 33

CPH – CDG med SAS på Plus

Mine FB venner vil vide at allerede starten af denne rejse, varslede at dette kun kunne gå en vej – NED AD BAKKE! Nu er DSGM ikke decideret svært overvægtig, men mange års vellevned har dog afsat et enkelt kilo mere end godt er omkring livet. (måske man skulle følge @Kristian vej, og bestille LCM i fremtiden? Naaaaaah) Denne minimale overvægt resulterede denne skæbnesvangre morgen i, at da DSGM satte sig ned på sæde 2C, besluttede hans bukseknap sig for ikke at være hans trofaste følgesvend på dette kundebesøg, faktisk forlod den sædet med en sådan kraft, at det kunne have taget livet af en mellemsvær sumo-bryder, hvis den havde ramt ham mellem øjnene. Efter at have retoucheret rund i kabinen lagde føromtalte knap sig til hvile, i mellemgangen mellem række 6 & 7 - jesus – rød om ørene, og med blikke fra de medrejsende der indikerede ”Fitness Wold” luskede DSGM tilbage til sin plads, og funderede over om bæltet ville kunne skjule den manglende knap under dagen seance. Således ydmyget til det yderste blev DSGM overvældet af træthed, og faldt i søvn kort efter take off, blot for at vågne da hjulene blev sat på fransk jord. 7 timer senere kunne DSGM konstatere at bæltet havde gjort et, efter omstændighederne udmærket job, og jeg tror ikke at min franske distributør opdagede noget………..



Flyvning nummer 34

CDG – ARN med SAS på Plus

Efter en hyggelig aften med kunderne i byernes by og en overnatning på Holiday In CDG, var det tid til at tage middags flyet retur, selvfølgelig med et ekstra ben, når nu chancen bød sig. Da jeg havde sovet hele vejen til Paris, blev dette flyvningen hvor DSGM for første gang skulle stifte bekendtskab med SAS nye service koncept – The Cube. Det var jo derfor ikke uden en vis forventning at Deres udsendte tog plads og så frem til dagens udgave af laks. Første positive overraskelse (og skulle det vise sig den eneste, hvilket DSGM på nuværende tidspunkt heldigvis var ganske uvidende om) laksen var ikke laks, men kylling der så direkte delikat ud.





Sitrende af forventning åbnede DSGM æsken, for med dyb forundren i blikket at folde 2 styk baby plastik bestik ud fra den øverste del af låget. Nå – kigge ned i i boksen, og konstatere at der dybt nede i bunden ligger en lille pose dressing, der skal ud over hvede tingen, det var ikke let med føromtalte baby plastik kniv, det var ikke mindre end så besværligt, at forsøget mundede ud i at DSGM i stedet for at få hvedesnask med tarragon dressing, fik bad i tarragon dressing, meget lidt godt for DSGMs blodtryk. (når jeg tænker over mit held på denne tur, undre det mig faktisk lidt at dette først skete på HJEMTUREN) Således allerede med et humør der var et godt stykke under nulpunktet, skulle DSGM smage på indholdet, men hvordan?? Hvem har fortalt design genierne i SAS catering afdelingen at det er en super smart ide at designe noget plastik bestik, der er så kort at det ikke kan nå ned i bunden af føromtalte æske???? DET ER SAT’ME EN OMMER SAS. Efter at have kæmpet en ulig kamp mod elementerne, spiste DSGM kyllingen, og sendte resten ”retur til køkkenet” Hvis jeg bedst skal ”re-cappe” min oplevelse med The Cube vil jeg sige: ”Roland – må din r.. klø, og dine arme være for korte" så sidder vi to med nogenlunde den samme oplevelse af den ”geni streg” i har gjort denne her gang.



Flyvning nummer 34

ARN – CPH med SAS i Plus

Intet er så godt for en forpint sjæl som et besøg i ARN, hvor loungen efter min mening slår Guldstuen med mange meter, og når man herefter får sin første NEO oplevelse med SAS (Den første var med LH) jeg forundres til stadighed over forskellen i lydniveauet på en CEO og en NEO. En så behagelig flyvning kunne NÆSTEN få DSGM til at glemme sin gruopvækkende oplevelse med The Cube, da der blev serveret en Polarrulle, UDEN bestik.

Flyvning nummer 35

CPH – AAR med SAS/Jettime i Plus

Blot for at afslutte denne ”perfekte” tur havde der været equipment change til Aarhus, og sidste eftermiddags flyvning blev foretaget med en af Jet Times ”afdankede charter maskiner” en ”gammel kælling” der med sine 24 år (eller sådan) på bagen bliver holdt sammen af fugemasse og gaffa tape. Nå, til gengæld var der masser af plads, men efter mine 2 dages mareridt, ville det ikke passe sig andet end at afslutte med min hjemstavns gruppe TV2s sang ”Kom lad os brokke os…………… det er jo det vi har det bedst med!!”




Med dette indlæg vil jeg ønske alle på IF en forrygende sommer.

/DSGM

 

Hold kæft.....

Indlæg 45 slår alt - mine kollegaer kom med nogle undrene blikke, da jeg sad og flæbede højlydt af grin...

God humor - keep em coming

 

Har prøvet deres Thai bokse 3 gange, og den der dressing er fuldstændig umulig at få op. Belært af tidligere uheld laver jeg en hagesmæk og derefter går jeg i infight med dressingen. Det ville dog være nemmere hvis Tanten fandt et lidt mere brugervenlig pose.

 

NÅ - så er det tid til at få opdateret rejseloggen, vi nærmer os "brake even" i forhold til tiden.........................................

Flyvning nummer 36

CPH – AAR med SAS/Jettime i Plus

Blot endnu en "flyt DSGM fra A til B" lad os komme til CPH "and let the games begin"

Flyvning nummer 37

CPH - MXP med SAS i Plus

Belært af tidligere tider bitre erfaring, gik DSGM til Cube'en med en forsigtighed og ydmyghed der på mange måder ligger usandsynligt langt fra hans sande natur, men det betalte sig "big time" DSGM fik mad, og kom frem uden at have fået fedtet den nyligt rensede habit ind i olie - succes!!! Faktisk ankom DSGM til Milano i usædvanligt højt humør efter den smukkeste tur hen over alperne:



Det skulle dog snart vise sig at dette skulle blive det eneste tidspunkt på denne tur at DSGM havde grund til at være i højt humør. Første "bump" på vejen var den meget L A N G E kø ved Avis skranken, jeg troede spanierne var ineffektive, men italienerne slår dette - by far! 55 minutter senere fik DSGM nøglerne til en sød lille Fiat 500. Således undervejs til et kundemøde 50 km syd for Milano fik DSGM et opkald på sin telefon.

Potentiel kundes sekretær: "Good morning Mr. Schwert, I am awfully sorry to tell you that my boss is sick today, and will not be in the office"
DSGM: "Ohhhh - thats i bummer, I have just travelled half way across Europe to see him, you expect to see him tomorrow?"
Potentiel kundes sekretær: "Not sure - properly not"
DGSM: "Well could you at least get him to call me?"
Potentiel kundes sekretær: "I could try..........."
DSGM: "THANK YOU!"

Ud af øjnkrogen så DSGM at han netop var ved at passerer en rasteplads, et hårdt ryk i rattet, op og stå på bremsen, og i ægte italiensk stil hen over spærrefladen og ind på rastepladsen...... Hvad var nu det??? En hvid Alfa præsterede en næsten tilsvarende manøvre, og blev bragt til standsning 10-15 meter bag DSGM...... UPS!
Ud af Alfaen steg en kvindelig betjent, som jeg nok bedst beskriver for det ældre publikum, som en tro klon af den betjent der i åbnings scenen på "The Cannonball Run" (Ud at køre med de skøre) fra en hedengangen tid stoppede en sort Lamborghini.
Hmmmmm SÅ må vi skrue op for den nordiske charme
- banke banke på - rulle rude ned......

Kvindelig betjent: "En masse italienske gloser........???"
DSGM: (gestikulerende med armene og på dengelsk) "Undskyld - taler no italian"
Nu TROEDE jeg at det var min måske lidt uoverlagte entre på denne norditalienske rasteplads der var årsagen til denne ufrivillige snak med en yndefuld italiensk skønhed, og jeg tænkte at hvis vi trækker sprog kortet, så går den måske nææææh nej, på et nærmest fejlfrit engelsk får jeg nu en lektion i hvor farligt det er at køre og tale i telefonsamtidigt (ikke at skønheden har uret, men det er jo en anden sag) Denne konversation munder ud i at DSGM får tre muligheder:

1) Betal 200EUR på kreditkort
2) Betal 100EUR kontant
3) Få konfiskeret den nuttede Fiat 500



DSGM valgte nummer 2, fik en behørig kvittering (selvom han er overbevist om at de penge aldrig kommer længere end til Alfaen) Og med et lidt for friskt: "Now make your phone calls before you move on" forsvandt den skønne, i en sky af billig italiensk parfume. Tilbage på den norditalienske rasteplads, sad der en sur gammel mand, der følte sig som en lille knægt der netop havde fået et dask over fingrene af Mama Rosa....

Behøver jeg at afslutte denne del med at berette at den potentielle kunde aldrig blev kunde i butikken?? Nej vel.



Heldigvis kunne jeg vende den lille nuttede fiat mod Bologna, fremskynde et møde med min Italienske distributør, tage en ordre med hjem "der skuffede til den gode side" og så ellers få en halv dag "fridag" i Milano efterfølgende......




Flyvning nummer 38

MXP - CPH med SAS i Plus

Oven på at være blevet brændt af, nærmest anholdt og alligevel tage hjem med et gran af succes, må hjemrejsen vel nærmest betegnes som decideret kedelig.

Flyvning nummer 39

CPH - AAR med SAS/JetTime i Plus

Endnu en totalt ligegyldig transport etape, der kun tjener det ene formål at slå @Kristian i antal flyvninger i 2017
FORZA FREMAD!!!!

Flyvning nummer 40

AAR - CPH med SAS/JetTime i Plus

06:00 bussen til Kastrup

Flyvning nummer 41

CPH - PLQ med SAS/Cimber i Plus

Sidste arbejdstur før sommerferien, og anden gang på relativt kort tid jeg var nødt til at tage til Palanga, men hvad gør man ikke for sine mest loyale kunder!! Vores nye hardware har give nogle af de gode gamle kunder lidt udfordringer, da vi har fået en helt ny brugergrænseflade, der modsat det man har introduceret i andre velrenommerede virksomheder, rent faktisk virker. MEN når man ændre et system så radikalt ER der altså nogen der ikke lige formår at komme med på vognen i første hug, så derfor denne lille uforudsete tur.
Selve turen er der ikke meget at berette om, men fik da oplevet Palanga om sommeren, faktisk en lille perle af en badeby, under en times flyvning fra CPH, kan anbefales!!!

Flyvning nummer 42

PLQ - CPH med SAS/JetTime i Plus

Således opløftet af en, på alle måder perfekt afslutning på første halvårs arbejde, begiver DSGM sig ud til "lufthavnen" i Palanga/Kleipeda blot for at konstatere at han måske BURDE have tjekket FR24 inden.... Cimber CRJ'en er nemlig slet ikke afgået fra CPH endnu - HVORFOR HERRE - tænker DSGM med øjnene vendt mod himlen?? - Hvorfor HVER gang jeg er her ovre?? Værst af alt er at der tydeligvis ikke er nogen i PLQ der aner noget som helst. Her gribes DSGM af den tanke, at SAS service center jo er flyttet til Letland eller Lithauen, hvilket jo langt hen af vejen forklarer, hvorfor ingen kan give DSGM et fornuftigt svar på hans eller yderst rimelige forespørgsel: "Hvornår forventer De at Deres ellers ganske udemærkede luftfartøj sætter kursen mod København??"

Det gør vi så med flere timers forsinkelse pga EQP CHG - og ja - endnu engang kommer DSGM FRYGTELIGT sent hjem til "Det mørke Jylland"

Flyvning nummer 43

CPH - AAR med SAS/JetTime i Plus

Intet at berette ud over at DSGM var ekstra sur resten af dagen.............

End ikke det faktum at sommerferien var synlig inden for en overskuelig fremtid kunne lindre hans formørkede sind....................................

 

Vild med dine beretninger

 

Tak til DSGM og Steffen Brandt for dagens smil

/DSGM #2

 

Flyvning nummer 44

HAM - PMI med Airberlin/NIKI i Economy

Nu ER DSGM jo ikke meget for at flyve LCC, men hvad så med en hybrid? Denne flyvning er den første nogen sinde med Airberlin. 3 uger før afgang tænkte DSGM: "Hvad kan være med til at gøre denne flyvning acceptabel?" Gode råd var dyre, men første step var en venlig mail til AB customer service med en forespørgsel til status match fra EBD. En lille uge senere kom der et venligt svar, hvor man bad mig fremsende kopi af mit EBD kort, dette blev fluks sendt, og 4 minutter senere kom der en mail retur med overskriften: "Wilkommen als Topbonus gold" - SUCCES - alene mit kendskab til indtjeknings områderne i HAM og de ofte endog MEGET lange morgen køer (nogen der sagde BLL??) kunne næsten få DSGM i godt humør, når der nu er prioritets indtjekning med guld kortet. På afrejsedagen, og som en andemor med hele den pukkelrykkede på slæb entrede DSGM terminal 1 i HAM (som sædvanligt ikke i den bedste tid - satans til vejarbejder på A7) her steg morgenhumøret lidt, kø ved NIKI tjek ind ca. 189 personer,kø ved NIKI prioritets tjek ind 0. 6 personer tjekket ind på under 5 min. så langt så godt, nu skal DSGM så hen og "forhandle" med fyren til fast track adgang (den faste læser vil nok erindre at dette er en disciplin DSGM mestre til fulde) AB guld giver nemlig ikke automatisk hele familien adgang. Således kamp beredt fører DSGM sine tropper igennem hallen, og med en strækmarch der ville have gjort Göbbels misundelig ankommer han udstrålende den totale autoritet til adgangs slusen, med et myndigt:

"Die ganze molevitten ist mit mir........"

Den unge security knösen kigger op på DSGM virre på hovedet og siger "OK" hvorefter han scanner 6 boardingkort (heraf 5 der lyser rødt med en arrig biplyd) Var det SÅ nemt??? DSGM var en smule forbløffet, og egentligt også lidt prækeret over at tysk "ordnung muss sein" i den grad kommer til kort over for sydeuropæisk "indiferencia"

Prioritets boarding forløb ligeledes gnidningsløst, ombord i en aldrende 320'er med Airberlin livery, på siden står der operated by NIKI, og for at det ikke er løgn er crewet fra TUI flight - jo jo - ordnung muss sein.

For god orden skyld vil DSGM her endnu engang bringe sit hidtil eneste bidrag til sommerkonkurrencen i håb om, at hans skrigende fans vil stemme ham til tops....



Eller også er det fordi han egentlig elsker det billede, det er så sjældent han flyver FORBI FRA.

Flyvning nummer 45

PMI - HAM med Airberlin/NIKI i Economy

Efter at have fået tanket alle depoterne op med ferie, god mad og godt selskab, og tilsvarende tømt opsparingskontoen - GRRRRR - var det tid til at vende næsen mod nord, dansk sommer (?? efter at være kommet retur BLEV jeg rent faktisk i tvivl om jeg havde holdt sommer eller efterårsferie)

En meget tidlig morgen var vi retur i PMI med vores to lejebiler, og en lidt pudsig instruks om hvorledes vi skulle åbne bagklappen, låse bilen, og så lægge indkørsels billet og nøgler i bagagerummet og smække....

HAR I GÆTTET HVAD DER SKETE???

HA! I gættede forkert, DSGM dobbelttjekkede alt FØR han låste af. Op til prioritets damen, *flirte flirte flirte* og så VIPS på alle boardingkort var der nu anført "priority boarding" at DSGK så ikke talte til DSGM mere den dag, ja det er så en helt anden historie. Med et overbærende nik, skridtede DSGM forbi Security Senioritaen med et barnligt ønske om, at maskinen ville sige *BIIIIIIIIP" det skete selvfølgelig ikke.

Næste generations #DSGM, under oplæring:

 

Sommeren går på held, og det er tid til en lille log update:


Flyvning nummer 45

AAR – CPH med SAS/Jettime i Plus

En lang ”flyvetørke” hvor DSGM har været alt alt for involveret i dagligdags ting så som produkt udvikling etc. var ovre en ”råkold” august morgen, må jeg i den forbindelse lige tilføje at godt nok er jeg kendt som en sur gammel mand, men den ”sommer” vi har haft er da ved gud den lige vej til at byde velkommen til #DSGM nr. 3 til nr. 5.000.000 (DSGK indbefattet) JØSSES - det er da ikke mærkeligt at man går og planlægger at immigrere.
DSGM har ellers brugt sommeren på at få gjort lidt ved sin marginale overvægt, således at utroligt pinlige situationer, som den der er beskrevet i post #45 kan undgås i fremtiden – eller gjort ved – et vægttab på 352 gram ER et vægt tab, og Rom blev jo ikke bygget på en dag – vel?
På denne morgen må DSGM så konstatere at det meste af de tabte 352 gram sandsynligvis er tabt på øverste etage, for første gang (nogen sinde??) står DSGM i AAR og leder efter sin mobil med boardingkort, blot for til sin skræk at konstatere at den stadig ligge hjemme på natbordet ”Nuvel” – tænker DSGM så er alt jo ved det gamle, ”Her fra kan det udelukkende gå fremad”…………………………..


Flyvning nummer 46

CPH – OSL med SAS i Plus

Selvfølgelig tager en ”ægte FF” ikke direkte fra CPH- til TRD, men planlægger selvfølgelig en smuk lille brake i OSL.

Som ”Palle alene i verden” føler DSGM sig, uden sin trofaste følgesvend – hr. iPhone, er der nogen der kan forklare mig hvad vi gjorde den gang man i bedste fald kunne ringe OG sende en besked på 160 tegn på sin telefon? DSGM har egentlig ikke været hårdt ramt af aflysninger i det sidste års tid, men hvorfor rammer han ind i en lige netop den dag hvor han er afskåret fra at kommunikere med omverdenen????? Svaret er simpelt, dette er Murphys lov for Sure Gamle Mænd.
I skarpt trav til SAS service disken – men hvor er den nu??? Som den flittige læser vil huske, har DSGM tidligere haft lidt udfordringer med, at den norske stat pludselig har lavet om på hans ellers så velkendte ”Good Old Gardermoen” Nå, fandt den dog, og fik at vide at jeg var ombooket til middagsafgangen, hvilket jo behændigt nok ikke er en så lang forsinkelse at det berettiger til noget som helst ud over forhøjet blodtryk. To timers forsinkelse giver dog DSGM en ikke uvæsentlig mængde udfordringer i forhold til logistikken, når besøget i Trondheim alt i alt var sat til at vare 5 timer inklusive den alen lange rejse fra Värnes til ”Down town Trondheim” Den søde SAS(?) medarbejder i SAS service stillede dog bredvilligt en telefon til DSGMs disposition, og efter et par opkald frem og tilbage skinnede solen denne augustdag alligevel lidt på DSGM, hans partner i Trondheim indvilligede i at komme til Radisson i Värnes, hvor DSGM så kunne traktere med en frokost (LCM sæ’føli) og på den måde kunne DSGM nå den planlagte eftermiddags afgang retur.


Flyvning nummer 47

OSL – TRD med SAS i Plus

Rettidig afgang (denne gang) og efter 45 minutters begivenhedsløs flyvning kunne vi så……… skyde over landingsbanen i TRD. En meget turbulent indflyvning resulterede i ikke to men tre landingsforsøg før vi var sikkert nede, og NØJ der var nogle blege passagerer i blandt. DSGM var ikke bekymret (over flyvningen) men mere over de 5 dybe mærker han havde i sit lår, da hans side dame under andet forsøg, med rædsel malet i øjnene, plantede sin klør fem med nogle ubehageligt lange negle i hans lår, da maskinen tippede så voldsomt til siden at vi nærmest kiggede ned på jorden. Vel nede på jorden var hun ud over relativt bleg i ansigtet udstyret med nogle yderst røde øre, og fuld af klingende norske undskyldninger. ”Jow jow” sagde DSGM ”Det er greit” samtidig med at han igen, følte sig tilsmilet af heldet tænkte han:”Hun kunne jo have plantet kloen 30 cm højere oppe – med tilhørende uheldsvangre følger”


Flyvning nummer 48

TRD – OSL med SAS i Plus

Et veloverstået frokostmøde, der dog blev noget forkortet af kaptajnens ønske om at tage på sight seeing over Tröndelaget, og det var igen tid til at stikke næsen mod syd. Ganske begivenhedsløs tur, dog med lidt ”roller coaster action” under take off.


Flyvning nummer 49

OSL – CPH med SAS i Plus

Sidste eftermiddags fly til København, DSGM er lettet over at være EBD, da der kaldes ud efter frivillige til at tage en aften afgang, havde absolut ikke lyst til at være med i over bookings lotteriet.


Flyvning nummer 50

CPH – AAR med SAS/Cimber i Plus

Årets jubilæums flyvning blev med CRJ i stedet for den sædvanlige ATR, dejlig overraskelse der varmer en gammel brok-røvs hjerte. 5 min. før tid, perfekt afgang på 04R, ”lodret op” og hjulene i den jyske muld 18 min. senere, så er det lige før man kan blive Den Lykkelige Gamle Mand. Blot fordi man kommer hjem 15 min. før planlagt – jow jow – men sådan er der jo så meget!!!

 

Tag ikke dette fly, selskabet går snart konkurs - var lektionen til næste generation

 

Aj, aj, DSGM, tårerne triller, et rent Niagara Falls.

 

Den slags kan skam være ganske dyrt at købe sig til ude i byen har jeg hørt...

 

"Die ganze molevitten ist mit mir........"
Årrrhhhh hi hi......jeg var lige ved at falde ned af stolen af grin Det var næsten på linje med Peter Ingemanns "Danglish" fra TV2 programmet "Størst" Fortsæt endelig den gode skrivestil - jeg har grinet så meget undervejs, at mine mavemuskler (eller mangel på samme ) har været helt flade

 

Hmmmm - og den lader vi andre så stå (og til de der tror på det, jeg har et billigt slot til salg i udkanten af Mindeparken)

 

Det er også mit yndlingscitat fra DSGM historierne

 

Ja, måske vi skulle lave en tråd med billeder "Dette selskab har jeg fløjet med - og så gik de konkurs" (tror da jeg kan biddrage med et par Sterling fotos as well)

/DSGM

EDIT: Ikke at konkursen direkte havde noget med ovenstående at gøre - så vidt jeg ved!!!

 

Flyvning nummer: 51

Med Ryanair på …….. ”all cattle class” HAM – AGP

Så skete det, for kun 2. gang i DSGMs liv, en tur med alle tiders hade selskab Ryanair, hvor DSGM havde ladet tegnebogen tale i stedet for hjernen. Nuvel, det var også lidt i ”den gode sags tjeneste” DSGM har på forunderlig vis måttet sande at mange indlæg i denne blog er blevet liiiiige vel positive set igennem forfatterens briller – ”Time for a change”
Volvo’en kender efterhånden turen Århus – Hamburg, og havde DSGM ikke været så usvigeligt nærig, havde han måske købt en Tesla, og lagt sig til at sove på bagsædet mens autopiloten fragtede ham til HAM. Denne fredag var ingen undtagelse, STAU STAU STAU an der A7, ikke godt for DSGM og hans altid iltre blodtryk. Note to self: ”La’ nu vær’ – dit nærrige gamle fjols – AAR, BLL eller AAL lær det dog!!!” Når man sidder i sådan en tysk motorvejs kø og ser sit liv passerer revy, er det ikke svært at hidse en stemning op over det der forestår, spørg bare DSGK. Ankomst til HAM P8 og P9, blot for at se baglygterne fra shuttle bussen – jo jo – dette går nøjagtigt som forudsagt. Herefter skal man vel stå i en uendelig Ryanair indtjeknings kø, og hvis det går som sidst jeg fløj FR, så bliver man vel snydt og bedraget for den betalte prioritets boarding.
1 ½ time før afgang, omtrent 50 personer i ”bag drop” køen, DSGM står og sveder, idet han ved at særligt DSGKs kuffert er tæt på det tilladte, forbløffende hurtigt når vi frem til skranken, 1. kuffert 18,5 kg, 2. kuffert 20,8 kg, DSGM gik i forsvars mode klar til at argumenterer sin sag. Nå – ikke noget der - tags udleveret og et ”Gute reise” – ja ja det siger du!!
Næste hurdel, DSGM husker jo tydeligt hvor sølle udvalget i PP loungen i Hamburg er, men mindsanten om ikke der er kommet ”lidt lunt” også, intet kan formilde en sur gammel mand, som et par Bockwursten mit brot und senf, før man skal ud på en rejse der med sikkerhed hverken byder på vådt eller tørt. Således lettere formildet bevæger DSGM sig mod gate ”B-langt helvede i vold”, efter at være vandret næsten helt tilbage til den dansk/tyske grænse er det humør der måtte være optjent på lounge opholdet, skruet tilbage hvor det høre hjemme før en Ryanair flyvning, ned under nulpunktet. Selvfølgelig er det en bus gate, og med rædslen malet i ansigtet kigger DSGM på det der ligner et sydeuropæisk kræmmer marked på en dårlig dag. Prioritets boarding my….. og så alligevel, det viser sig nu at der kaldes ud til ”1. busafgang” til flyet, og minsandten om ikke der med hård hånd sorteres fra, når ”de formastelige” forsøger at komme igennem. (hvilket til DSGMs store fornøjelse giver en ret underholdende scene da en SUPERSIZE SENIORITA med 5 skrigende unger på slæb forsøger at boarde uden for nummer. FR praktiserer i hvert fald ikke ”passengers with special needs and those travelling with small children, please come forward an board the plane first” sikke et spetakkel. Nå – “prioritets passagererne” bliver kørt først til standpladsen (hvilket bl.a. SAS kunne lære noget af, idet først i bussen, jo oftest betyder sidst ind i flyet, hvis man blot fylder bussen op) På dette tidspunkt begynder DSGMs forestillinger om FR at blive materialiseret i virkelighed, magen til uinteresseret crew skal man s…. lede længe efter!!! Jeg formoder at der er en del spaniere i mellem, da basen er i Malaga, og engelsk niveauet var på linje med en elev i 6. klasse, hvilket i den sammenhæng er relativt uforståeligt. Der er jo nok en grund til at alle sikkerhedsdemonstrationer afspilles fra en computer på nydeligt ”cockney engelsk”. Well well – pushj back 5 min efter planlagt tid, så det var jo fint. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om kaptajnen var lige så dårlig til engelsk som resten af hans lille flok, og hvad det i givet fald betød for kommunikationen med omverdenen. Ikke at jeg er fan af et cockpit der konstant skvaldre løs i intercom’en, men det var dog bemærkelsesværdigt at vi ikke hørte så meget som et lille pip den dag.
Up up and away – på en ellers begivenhedsløs rejse, blev mine fordomme om FR crew’et igen bekræftet, jeg tror sgu de er på ”ren provision” for smilene kom kun frem når de forsøgte at sælge alt for dårlig mad alt for dyrt, efterfulgt af flere forsøg på at sælge div. skrabelodder og lotterisedler. Når man så IKKE købte noget, var alt ”ved det gamle” – PALLES (O’Learys) TIVOLI HERE WE COME!
Indflyvning til AGP, klar til at skulle ud i kvægtransporten, og så SURPRICE, vi blev sat af ved en jetbro, overraskende og herligt!


Flyvning nummer: 52

Med Ryanair på …….. ”all cattle class” AGP – HAM

Efter 12 dages arbejdsferie, var det igen tid til at vende næsen hjemover. DSGM var kommet frem til at vi nok hellere måtte være i rigtig god tid i AGP, (2 timer før SDT) idet han lagde Ryanairs underbemandede skranker sammen med det alm. kaos der ofte hersker i AGP. Måske BURDE DSGM have tjekket antallet af FR afgange om eftermiddagen, der var 4 mennesker i kø da vi kom til check-in skranken, og kufferterne var afleveret på under 5 min. Det kostede så DSGM en bedre frokost på en af de (alt) for dyre restauranter i lufthavnen - man ligger da som man reder. En af de ting der konstant undre DSGM er at han (på forunderlig vis) har været ret heldig med sine LLC erfaringer denne sommer. Først nåede han rent faktisk at bruge sin og familiens billetter til AB før de gik i betalings standsning, og nu har FR været så venlige ikke at lade DSGMs afgange være en af de 2000 de har aflyst dette efterår – jo jo – sådan kan man jo lære at glæde sig over de små ting her i livet. Det er så stort set også hvad DSGM kan glæde sig over denne onsdag i Malaga. I lang tid stod der: ”Gate will be displayed 13:10 på tavlen” Kl. 13:45 mente DSGM at de (selv efter spansk standard) dog var relativt forsinket, med den info særligt da der jo skulle være boarding kl. 14:00. Kl. 13:55 kom så beskeden: Delayed EXPECTED departure time 15:45 – AAAAARGH – havde der været nogen som helst gode tanker i DSGMs formørkede sind omkring Ryanair, forsvandt de helt sikkert i det sekund, i samme tempo, som et glas Sangria på en spansk sommeraften. På dette tidspunkt var DSGM alle begyndt at regne på hvor lang en forsinkelse der kunne tolereres, idet der ikke kan/må landes planlagt i HAM efter midnat. Så galt skulle det da heldigvis ikke gå, men endelig afgang endte med at blive sat til 16:10 godt halvanden time forsinket. Endnu engang måtte DSGM ud på en (for ham) forholdsvis lang vandring til Gate B56, dog viste det sig igen at maskinen kom til jetbro, så ingen bus helvede denne gang. Også denne boarding, blev udført med stor fokus på prioritet, og også dette crew var totalt åndsfraværende i deres attitude ved ombord stigning, de stod og talte med hinanden, MED RYGGEN TIL DE OMBORDSTIGENDE PASSAGERER, den slags gør minsandten heller ikke noget godt for DSGMs blodtryk. Jeg troede jeg oplevede dårligt talt engelsk på vejen til AGP, men det var - om muligt - endnu værre på returen. Kan ikke lade være med at tænke på det kaos dette faktum vil være, hvis de rent faktisk kommer i en situation hvor der skal gives ordre omkring evakuering af kabinen – GYS. DSGM blev så indædt over denne manglende evne til at kommunikere på et sprog han kunne forstå, at følgende ordveksling udspillede sig da vi gjorde klar til landing i HAM:

Stewardesse: ”Tik tik tik tik - hmmmmmm tok tok - tik tik tik”
DSGM: ”Sorry WHAT?? I don’t understand”
Stewardesse: ”Tik tik tik tik - hmmmmmm tok tok - tik tik tik”

På dette tidspunkt gik det op for DSGM at han hellere måtte forsøge sig på sit spartanske tysk, da vi jo trods alt, i retfærdighedens navn var på vej til Hamburg.

DSGM: ”Wie bitte?? Ich ferstehe nicht”
Stewardesse: ”Tik tik tik tik - hmmmmmm tok tok - tik tik tik”

Nu var kabinechefen så blevet opmærksom på den tilsyneladende manglende evne/vilje hos DSGM til at efterkomme den ordre hans stewardesse så insisterende fremførte, og han kom ilende til undsætning. Det skal retfærdigvis siges, at hans engelsk var marginalt bedre end hans medarbejders, og DSGM fik det derfor til dette budskab:

Kabinechef: ”We are going to land, so please open the window – NOW!” (for forståelsens skyld skrevet I et LANGT mere korrekt engelsk end det var udtalt)

Nu kommer der jo sjældent noget godt ud af at kommandere med DSGM. I særdeleshed bliver det op ad bakke for afsenderen, når DSGM har set sig ond på de manglende kommunikative evner, i en så essentiel position som kabinepersonale på en stopfyldt 737’er.

DSGM: ”I strongly believe that it would be “not advisable” to open neither the windows or the doors in this aircraft as long as the cabin is still pressurized, and descending thru 20.000 ft. Correct me if I am wrong, but I would actually say – YOU SHOULDEN’T”

Jeg ved ikke med sikkerhed om kabinechefen forstod hvad jeg sagde, men jeg tror det, han kiggede i hvert fald på mig, som havde han set satan selv, rakte ind over sæderne og f l å e d e ”gardinet” op. Som det som regel er i den slags situationer sad DSGK med himmelvendte øjne og korsede sig over sin bedre halvdel, der derimod indvendigt sad og klukkede, og på denne lettere bizarre måde alligevel fandt en hvis fornøjelse i at rejse med Ryanair.