Hyatt Regency Malta
Status: Globalist
Booket: King
Upgrade: Ja, til standard suite
Hyatt åbnede sit første hotel på Malta i oktober sidste år. Nok ikke det bedste tidspunkt for en hotelåbning! Der var et rigtig godt åbningstilbud på 77 EUR for et standard king værelse og vi benyttede lejligheden til at booke en uge over nytår. På daværende tidspunkt var det pligt at bære mundbind også udendørs på Malta. Men restauranterne var åbne og det var rigtig skønt at bade sig i sol i nogle dage.
Der var stadigvæk fin julestemning i hotellets lobby.
View attachment 21036
Anerkendelsen af globalist status var fuldstændig i top på dette hotel med opgradering til standard suite uden at vi skulle bede om det. Når dette er sagt så var det ikke en rigtig suite i min verden, nærmere et lidt større værelse.
View attachment 21034
Men velkomstboblerne fejlede ikke noget og det gode udsigten fra balkonen heller ikke.
View attachment 21035
View attachment 21038
Alt i alt synes jeg dog ikke at man skal bruge et suite upgrade certifikat på dette hotel, medmindre man ikke har andet at bruge det til.
Hotellet har en lækker rooftop pool.
View attachment 21040
Der var et par vikinger der hoppede i vandet. Jeg prøvede kun en enkel gang og var ude igen efter 5 sekunder! Der er også en indendørs pool i kælderen. Men den er mere en kæmpestor jacuzzi med meget varmt vand og ikke dybt nok til at kunne svømme rigtig.
Jeg havde booket to værelser, værelse nummer 2 til et vennepar. Normalt får man som globalist kun gratis morgenmad for sit eget værelse. Men hotellet var meget generøst og gav os også gratis morgenmad for det andet værelse. Det satte vi enormt stor pris på, specielt da morgenmaden var helt sublim med mange lækre a la carte retter at vælge imellem.
Vi besluttede sa at holde vores nytårsarrangement på hotellets restaurant. Der var mange lokale på hotellet nytårsaften og vi var lidt bekymret for alt for mange mennesker på restauranten med for lidt afstand. Hotellet løste problemet med et lille festligt setup mellem restauranten og lobbyområdet kun for os.
View attachment 21037
Normalt ville der have været nytårsparty med fyrværkeri på hotellets rooftop. men det var aflyst på grund af coronareglerne. Vi nøjedes med den festlige udsigt til hotellets gård og det gamle kloster overfor. Vi lærte den aften at hotellet havde fået lov at blive bygget på klosterets grund mod at renovere alle dets bygninger. Resultatet er blevet rigtig flot synes jeg.
View attachment 21039
Malta har godt styr på coronasmitten lige nu. Så mon ikke landet snart kommer på Danmarks gule liste. Hvis man overvejer at booke dette hotel, så skal man være opmærksom på to ting
1) Der er ca. 10 minutters gåtur ned til stranden.
2) Hotellet i St. Julian i partyområdet. Hvis man tager afsted i højsæson, kan man regne med en del larm. Men det er muligvis anderledes i coronatider.
Click to expand...