Så kunne fredagen ikke blive meget bedre. Her 5 måneder efter jul kom den længe ventede præmie fra IF. En pakke med al mulig brugbart og ikke brugbart gear. Lidt nøgleringe, en model af en Qatar Dreamliner som min 20 årige søn tog. En SAS og Air Canada amenity bags med creamer, tandbørste, et kortspil,post it, kuffertvægt, SAS selvlysende badges, en Qatar pyjamas til en Sumo bryder eller til to af min størrelse og andre ting som fruen sagde - skal det ikke ned på genbrugspladsen inden den lukker - rolig nu lillemor, der noget som du ikke helt forstår, du kan få de lyserøde blyanter! Tak for gaven - misforstå mig ikke, men jeg går efter rejsen til næste jul!
God fredag morgen fra Eventyr Loungen... Her er godt nok meget stille...men det er nu også dejligt. Mangler lige 2 BA flyvinger for at have mit BA Gold kort hjemme et år mere. Derfor står dagen på en hurtig smut tur til London. Forsat god fredag derude.
God morgen..... Dagen eller natten blev lidt mere spændende op til afgangen til ORD fra ARN. @Kristian skrev at hans SAS afgang fra HKG til ARN var annulleret grundet tech. Så RKP er lige sat op til at komme til ARN..... så den står til HKG men det var ikke planen at den og jeg skulle være i samme lufthavn Nu ser vi om 8-9 timers tid - nogle gæt fra andre på om det nuværende program holder?
Det er det underfundige med ex-chileneren. Den dukker op, når man mindst venter det. I det mindste skal I ikke ligge i ske sammen over Atlanten
Heldigvis - måske - står den sat op til en rundtur til Hong Kong og ikke til Chicago som jeg skal. Men at den dukker op i ARN er ikke planen. Det forøger risikoen væsentligt for et uventet møde med ex-chileneren
Sjovt nok så kunne jeg ikke beskrive det meget bedre Havde en tur til ORD med Chileneren, og sagde til min rejsepartner at det absolut ikke blev mit nye yndlingsfly og at det gerne måtte blive en “once in a lifetime” med den lømmel Kunne se jeg på hjemturen slap for den chilenske fugl (troede jeg) for hvem stod lige pludselig ved gaten og grinede af mig da jeg kom dertil Tror LN-RKP lever på “Al omtale er omtale”
Lige nu står det heldigvis til at være LN-RKU, så en to-årig A330 skal være "mit fly" i eftermiddag. Lad os håbe det holder:
Var et smut i København, for at søge visum til Tyrkiet. Havde fået samlet alle papirer på ambassadens checkliste - bortset fra noget, der formentlig svarer til en ren straffeattest og en reservation på en flybillet. Tænkte, det måske kunne give problemer. Men det skulle vise sig at blive noget helt andet: Brevet fra det Tyrkiske Landbrugsministerium, som skulle støtte mit visum er ikke nået til København - og så kan jeg naturligvis ikke få dette stempel i mit pas. ØV. Men så fik jeg en middag sammen med min gode gamle kammerat fra bestyrelsen i CA A-kasse (ja, det er over 15 år siden, vi sad dér). På vej fra ambassaden til Nørreport, fik jeg så dagens aha-oplevelse. Sidder i S-toget (som jeg ikke har brugt i en menneskealder) og ringer til kammeraten: Jeg er på vej. Vi er i Klampenborg. Så svarer han: hvordan i alverden er du kommet så meget på afveje. Jeg kunne ikke svare og vi sluttede samtalen. Nåja, damen overfor kikkede meget mærkeligt på mig. Jeg er jo også fra Jylland, så jeg havde ikke lige lagt mærke til at jeg sad i en stillekupé. Tænkte, om jeg skulle forklare lidt - men det går nok ikke an at snakke i en stillekupé, så jeg holdt mund. Få sekunder senere stopper vi på Østerport. Så går det op for mig, at jeg ikke lige har læst oversigten over stoppesteder ordentligt. Gik i grunden ud fra, at toget kun viser de fremtidige stoppesteder - og ikke dem alle sammen på hele linjen. Men så blev jeg så meget klogere. Nu bliver det er rolig week-end med niecens fødselsdag.
Tak - men jeg skulle have en straffeattest fra Tyrkiet, så de kunne se, at jeg ikke har lavet noget ulovligt dernede. Og den skulle bestilles på den Tyrkiske ambassade.
God fredag! Efter gårsdagens uafgjort på 1-1 som ikke kan bruges til så meget alligevel (lige nu og som altid er vi afhængige af andre) er det i dag sådan lidt en hviledag hvor der ikke er så spændende kampe på skemaet: Brasilien - Costa Rica Nigeria - Island Serbien - Schwiez Nigeria - Island er måske den mest interssante da der er mange modsætninger. Ellers er jeg i vildrede - har ikke booket den LH/LX F tur for 2. Dels fordi jeg ikke lige syntes jeg har 30-35K her op til sommerferien til det og dels fordi er ved at tænke lidt på min strategi om EuroBonus. Jeg bliver næste år Lifetime Gold og påtænker ret meget at fokusere på min status ved British Airways. Primært fordi når jeg kigger på det så giver EBD mig ikke så meget ekstra lige nu. Nå mange tanker på en fredag og der er da også et par dage endnu at beslutte sig i (for kiggede alligevel i går og der var flere billetter at finde....)
Danmark har det med at spille godt, når Frankrig er sidste modstander i gruppespillet ved en slutrunde, så hvis Danmark vinder den kamp, og hermed vinder puljen, kunne det være fedt at blive parret med Island. Så personligt håber jeg på islandsk succes i gruppe D. Så vil der være lagt i kakkelovnen til et intenst opgør. I hvert fald fra islandsk side. Hørte forleden en islandsk kommentator udtale “de satans danskere”. Så meget for nordisk broderskab (hvis vi ser bort fra de historiske kendsgerninger).
Hvis og hvis, alt er uvist …. hvad nu hvis LH "overtager" Norwegian og hvis konkurrencen udvikler sig på en sådan måde, at SAS bliver nødt til at ændre strategi m.h.t. alliance, måske skifter til One World, hvad så med et SAS Lifetime Gold Eurobonus. Jeg synes, at der er lidt for mange spørgsmål efter at LH er begyndt at interessere sig for Norwegian. En hurtig afklaring vil være godt.
God fredag derude! Hvad nu hvis(tm) Star Alliance går videre med deres rygtede nye top-niveau og finder på nogle helt vanvittige fordele til *Diamond! (yeah, right...) Ville nok også satse på BA i stedet Er også lidt i vildrede, har netop modtaget en 5x award miles kampagne fra Miles&More som ikke i sig selv er god nok til mileage run, men med 2 retur til LAX/SFO i år er der faktisk Senator status i skabet, så lidt fristende at tage et par frokoster hos In'n'Out... Dog; koster ialt 12.600kr (skal være en klasse med 100% optjening), det SKAL være økonomi (øv) og der kommer "kun" ~9000kr retur i form af M&M miles. Nå, har indtil august til at booke...
Sidste eksamen for dette skole-år klaret. Bom færdig, aldrig mere kemi (Eneste fag jeg virkelig afskyer .) Min ferie-glæde efter en god eksamen blev hurtigt ødelagt, da DSB kvitterede med en half times forsinkelse, fordi man valgte at hurtig toget nu skulle standse ved alle stationer . Bliver rart når kørekortet snart kommer i hus. (Så længe jeg ikke møder flere spøgelsebelister på motorvejen under en køretime ) Flyvekaldeneren er tom for mit vedkommene lige nu, men det håber jeg på at lave om når det en gang bliver den første igen. God fredag og ferie hvis der er nogle der også har det nu
Har endelig fået bekræftelse på, at vi kan få et BA MasterCard.. tog også kun lige 4-5 uger før de fik styr på deres skøre systemer... lidt surt at LH billetterne ikke blev betalt med det dog (ca 5.250 avios) og men vi får nok vores sign up-bonus der blev lovet ( 5000 avios)... så må vi bruge det på køb af hotel og alt derimellem, så der kan bookes nogle reward flights.
Du skal være meget opmærksom på, om du får point for dine betalinger. Det tog laaaang tid (ca. 8 måneder) for dem at ordne det for mig, og kun efter jeg skrev til deres direktør. I øjeblikket tror jeg de laver manuelle overførsler af mine point.
Ja, kunne jeg forestille mig. De lover der maks går 7 hverdage til pointene er overført. Står dog ikke rigtig hvor de 7 dage begynder - om det er betaling i butikken eller at pengene hæves fra kortet, eller om det er fra vi betaler fakturaen. Vi må se på det dog - satser på det bliver det primære dagligdagskort til indkøb og madvare.. så burde der kunne hives en 20-25.000 point hjem om året som minimum, hvilket i hvert fald er bedre end ingenting. Er dog ufattelig misundelig på min kammerat i us, der fik et kort derovre for 3 mdr siden, og alene i bonus har fået 100.000 avios... så begynder det at ligne noget..