Ja, startede første arbejdsdag i går med at blive sur på en taxi chauffør her i Ankara. Bad om at blive kørt til Hotel Sheraton. Han havde samme udtryk i ansigtet, som Emanuel fra "Halløj på badehotellet" (ældre IF-ere kan sikkert huske den serie med John Cleese). Så jeg måtte gentage det et par gange. Men så lyste han op: "Sheraton Otel".
Her skulle jeg hente et par kufferter, før jeg skulle videre til Radisson. Igen kunne han ikke forstå, hvad jeg sagde. Jeg stak ham Radissons visitkort, hvorefter han steg ud af taxaen, hentede Sheratons bellboy, der spurgte, om jeg skulle i lufthavnen.
Dér kunne jeg have slugt et par blodtrykspiller - men de lå i kufferten i bagage rummet. Så den indsats udløste ingen drikkepenge.
Havde en rimelig nat på Radisson og er nu tilbage på kontoret, hvor alle mulige småproblemer kommer. Eksempelvis:
- Får besøg af et par internationale kolleger, som skal have en hotelreservation (skal ske via firmaets rejsebureau). Har bedt om at få en bekræftelse på reservationen. Rejsebureauet svarer tilbage, at de ikke har en bekræftelse, men det heller ikke er nødvendigt, da alt jo har fungeret upåklageligt indtil nu. Der har vel været problemer med 20 - 25% af de 35 - 40 reservationerne, de har lavet, så det er absolut ikke min opfattelse. Men det synes min assistent ikke, vi skal skrive til dem, fordi en sådan mail er ikke høflig
- Vi har problemer med nogle formuleringer i vores halvårsrapport - så den har været forbi hovedkontoret til godkendelse flere gange. Men nu er den vist faldet på plads.
- Vores lokale samarbejdspartners chef har været forbi med en kandidat til en ny stilling på projektet. Blev godt og grundigt sur, fordi hun ikke opfyldte nogen af kriterierne i stillingsbeskrivelsen. På spørgsmålet om, hvorfor jeg skulle møde kandidaten, fik jeg at vide, at hun er god. Muligvis - men ikke til det, jeg søger en medarbejder til.
- En anden kollega har haft en deadline (i dag) - nu har jeg fået en mail fra ham: Jeg er faldet og har slået min arm. Har været på hospitaler og haft et par dage, hvor jeg ikke kunne arbejde. . Den kollega er rigtig uheldig. Jeg tror, jeg har hørt alle undskyldninger fra ham. Et par eksempler:
- Vores kat er død, så mine børn græder og skal trøstes
- Der gik ild i bilen da vi skulle hjem fra week-end, så jeg har ikke kunnet arbejde de sidste dage.
- Jeg tager et par hjemmearbejdsdage, men jeg har glemt min computer på kontoret, så du får først materialet i næste uge
- Vi har mistet internetforbindelsen derhjemme, så jeg kan ikke arbejde (besked modtaget på e-mail)
- Jeg har et andet møde, så jeg kommer ikke på arbejde (modtaget efter jeg rykkede for materialer).
- Ja, Kris og chokolade fabrikken har ikke levet forgæves. I kan sikkert gætte mine knap så høflige svar, hvorefter jeg modtager en kort e-mail: Jeg kan ikke lide tonen i din besked.
- Nogle af de nemme mails har været rykkere fra eksperter på projektet, som ikke er blevet betalt endnu for deres indsats. De skulle blot videresendes til hovedkontoret Nu må vi ses, om det løser problemerne.
Når alt er overstået, er det sikkert meget sjovt - men lige nu ser verden lidt anderledes ud
Næste uge står på endnu et kursus.
God weekend til alle.
Click to expand...