God tirsdag fra Zurich. En dejlig tur på den berømte shopping promenade Bahnhofstrasse, på vej ned til Zuricher sø'en, i forfriskende regnvejr. - En let frokost højt oppe under parasollerne.
God tirsdag til alle Dagen begyndte med møde inde i byen - måske nogen kan genkende det Ellers fik jeg også sat en lille konkurrence i gang med 5 SAS Boeing 767 bagagetags fra Aviationtag.com Så en super start på dagen og også ugen. Der bliver travlt på den lille redaktion her de næste 6 måneders tid, som det ser ud lige nu. Flere arrangementer i vente til jer som følger InsideFlyer hver dag - jo mere aktivitet jo større chancer for arrangementer, da det er dette de forskellige firmaer vil have. Så hjælp med at sikre at jeg forsat kan lave arrangementer og skaffe præmier til konkurrencer
Jeg støtter alt hvad jeg kan og giver gerne en hånd med hvis jeg kan bistå med et eller andet her fra det tyske
God tirsdag alle sammen. Efter et stop over på 10 timer og overnatning på Roda Al Bustan går det nu videre mod slutdestinationen Luanda, Angola. Lækkert 5 stjernet hotel, med kæmpe morgenmads buffet
God tirsdag fra BLL. Stiger om lidt om bord i denne Sukhoi Superjet (EI-FWE) på vej til BRU. Mange firsts for mig i dag: Første flyvning med et russisk bygget fly, første gang med Brussels Airlines, første gang i BRU og FCO. Tredje Pearl Jam-koncert, men første gang på Stadio Olimpico i Rom Må I alle få en fantastisk tirsdag!
Har aldrig fløjet med sådan en russisk fætter. Del gerne lidt flere billeder fra dig og hvordan den er at flyve med Og så ellers super god koncert
Tusind tak! Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder under vejs. Flyvningen var vel det man kalder uneventful. Ok sæder med god pitch, masser af grå plastic, vinduerne sidder lidt lavt. Sædekonfigurationen var 2-3, vel plads til 100 passagerer, hvilket nok er fint på småruter som BLL-BRU. Utroligt støjende aircon - tror man er gået på kompromis med dimensioneringen af luftkanalerne... Brussels Airlines er BOB, så ingen service ud over et stykke chokolade inden landing. Sidder nu i BRU og venter på forbindelsen til FCO som indtil videre er 55 min forsinket
Jeps det var det. Utrolig let, fik voucher hjemme i Cph og fandt derefter blot chauffør service i Dubai lufthavn. Fra touchdown til jeg stod på hotellet = 30 min..
God tirsdag aften efter en sikker 0-0 mod Frankrig Lidt humor at slutte dagen af med: https://www.facebook.com/video.php?v=1379602562141065 Jeg er vild med James Corden og nu laver han en "Pimps A British Airways Plane!!"
Sjovt, jeg fløj med Brussels Airlines og deres A319 CPH-BRU-MAD for 2,5 uger siden, der var ingen chokolade. Måske en CityJet ting?
Er blevet ramt af de få afgange mellem AAR og CPH her i sommer perioden. Det er muligt, at der ikke er så mange forretningsrejsende - men flyet i går aftes var næsten fuldt (hørte den ene stewardesse sige til kollegaen: Der er 3 tomme pladser. Min opfattelse var, at hun ikke skulle tælle personer, men tomme stole. Har muligvis misforstået noget). Og det første fly om mandagen (som jeg kom for sent til at få billet til), var helt udsolgt. Kom i øvrigt til at sidde ved siden af en venlig og meddelsom stewardesse, der var med flyet for at uddanne en ny kollega, de havde fået. Hun kunne fortælle, at de mange ferierejsende kan mærkes, da de trækker mange ressourcer på personalet i lufthavnen og på flyene: Flyene er fyldt op (så det tager længere tid at boarde) Der er betydeligt mere bagage end normalt, så bagagefolk i lufthavnen har rigeligt at se til Der er mange flere passagerer, der skal have hjælp af Falck med at komme på og af flyet (og i lufthavnene) Der er mange flere uledsagede børn. Jeg har også kunne observere adskillige "uerfarne" passagerer, som tager betydeligt længere tid i sikkerhedskontrollet - og også på flyet ved boarding. (måske en ide til en forsideartikel - jeg har desværre ikke mulighed for at skrive den) Så, når man først bliver lidt forsinket, er det næsten umuligt at indhente igen. Mit fly i går var forsinket en halv time. Kaptajnen fortalte, at det havde flyet været hele dagen. Mit aftenfly i dag er også blevet en halv time forsinket (jeg har lige fået en SMS), så jeg er først hjemme tirsdag morgen. Derfor skriver jeg i tråden "god tirsdag". Jeg skal igen en tur forbi Sønderjylland, så har lejet en bil hos Avis - den skal hentes 7.30 . Naturligvis kunne jeg ikke gøre det på deres hjemmeside - fik blot en fejlmelding. Da jeg havde forsøgt 2 gange, måtte jeg ringe og gøre det telefonisk. Min nye PC-er går hele tiden ned - i hvert fald, når jeg laver noget arbejdsrelateret. Så den skal forbi en heksedoktor. Jeg var så heldig, at niecens kæreste fik lavet back-up af alle mine dokumenter i week-enden. Så nu har jeg lovet ham en bonusrejse. Han vil gerne til Tokio. Det er bare svært at finde billetter på business til ham og niecen Hørte i øvrigt fra en insider, at flyselskaberne normalt har reserveret 10 - 15% af sæderne på her afgang til bonusrejser. Og det er derfor, der er så få bonusrejser på Business. Selvom jeg gerne ville sende hele familien på en tur til Langtbortistan på business class betalt med mit Premium Mastercard, så har jeg da forståelse for, at SAS ikke bare kan forære alle sæder på business væk til EB-medlemmer, der blot betaler for en go-billet. God uge til alle.
Tilføj dertil ekstra travlhed i luften. Alle mine fly i weekenden var 15-45 minutter forsinket fordi trafikledelsen holdte dem på jorden, så det ikke kom til at risikere at skulle cirkle rundt om lufthavnen før der var en ledig slot.
Kender det godt Og nogle gange kan det også bare være på Go og betalt med VISA-kortet. Bare de kommer afsted. Desværre er der bare alt for få afgange mod Langtbortistan
God tirsdag fra sidste dag på kontoret i fem uger. Meget stille da de fleste er gået på ferie - så muligt rent faktisk at få ordnet en masse ting inden Roskilde kalder i morgen og ugen ud. Søndag starter en meget flyvende sommer - og min første rejse, der går verden rundt - med afgang til konferencer i San Diego og Brisbane - og sidst, men absolut ikke mindst, en uges ferie. Har haft en del overvejelser om, hvor den skulle bruges da det jo er vinter dernede - men har nu endelig fået booket fly til Fiji. En uge derude tænker jeg må være sagen...
Wauw - det lyder godt med 5 uger væk fra kontoret Gløder mig til at følge din tur rundt i verden - så håber du vil dele lidt rejsebeskrivelser og billeder fra turen