When in Singapore.... du skal spise chili crab, jeg blev selv anbefalet Jumbo Seafood East Coast af veninder, som har boet i Singapore. Det skuffede til den gode side!!
Din Tai Fung er også en favorit, det er en kæde som findes mange steder. Jeg er totalt dårlig til at bestille, så vi ender altid med mad til tre gange så mange mennesker, men der er SÅ mange valgmuligheder, så kuglepennen sætter bare automatisk mange krydser af sig selv
Crazy buffet på Ritz-Carlton, der var *alt*! Østers, sushi, steg, dim sum, salat, isbod osv osv. Deres afternoon tea er også virkelig lækker og sjovt anrettet i små kasser.
Man spiser også godt på Daniel Boulud og The Bird i Marina Bay Sands, og The Clifford Pier på Fullerton Hotel har en fantastisk atmosfære.
Er du på Orchard Road, så led efter Luke's Oyster Bar & Chophouse. Den ligger rimelig hemmeligt inde i et mall, men har en sublim burger.
Jeg syntes også, det var en fed oplevelse at være oppe på Observation Deck på MBS, og fin hurtig måde at se en masse på er at sejle en tur. Wet markets er også sjove hvis man er madnørd. Selv i Singapore er der mange mærkelige eksotiske ting.
Click to expand...