Nicki Lolk Sørensens rejselog 2015

@Nicki Lolk Sørensen En historisk flyvning, du var vågen på hele turen!

 

Flyvning i 2015: 83
Flyselskab: SAS
Rute: CPH-BGO (København-Bergen)
Rutenummer: SK4890
Flytype: B737-700
Klasse: SAS Plus
Sæde: 3A
Dato: 4. november 2015
STD: 22:50 ATD: 22:44
STA: 00:15 ATA: 23:51

Jeg var med tog fra Odense, og var i lufthavnen cirka tre timer før afgang. Her gik jeg på jagt efter det nye apotek, som ifølge lufthavnens Facebookside skulle være åbnet i terminal 2. Men efter et par lange ture frem og tilbage, måtte jeg give op. I stedet var det op til fasttrack og ind til loungen. Her så jeg lidt tv på nettet og Facebook afslørede, at en kollega også var i lufthavnen. Han skulle dog med et tidligere fly, så vi nåede ikke at mødes.

Jeg nuppede en halv laks (lidt tør) og lidt sodavand, men jeg måtte til sidst gå, da der simpelthen var for varmt!

Ud mod gate B2 og en tur forbi WHS på vejen, hvor jeg købte Strepsils til et par kolleger. De har bildt mig ind, at Repsils i Norge ikke er lige så stærke som danske Strepsils på trods af, at de ser ens ud. Jeg gik dog ikke ud fra, at der var forbud mod at indføre Strepsils!

Ude ved gaten måtte jeg finde et toilet. Det så nyrenoveret ud, men jeg ved ikke hvad CPH har imod spejle. Det må være noget nudging, der skal få folk ud til butikkerne i stedet. Men jeg kan nu godt lide at tjekke, om der er en bussemand eller andet i ansigtet, der ikke skal være der.

Efter et stykke tid begyndte boarding helt uden højtalerudkald. Scanning af boardingkort på mobilen og så ellers ud i flyet. Her blev der budt pænt velkommen og jeg fandt min plads. Flyet var langt fra halvt fyldt og der var udsigt til, at vi kunne komme hurtigt af sted.

Men stewardesserne gik gennem flyet flere gange, og tallet '42' blev nævnt. Det var antallet af passagerer, men der var åbenbart noget galt. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der egentlig var galt, men de løste det åbenbart, for døren blev lukket uden at nogen kom ud eller ind. Alligevel kom vi af sted før tid.

Jeg fik en Zero og blev også tilbudt lidt chokolade, men takkede nej. Fortrød at jeg havde købt Optiontown til Plus - det er virkelig ikke det værd, når flyet ikke er fyldt mere, og der ikke serveres ordentlig mad.

Sov jeg? Jeg tror det ikke. Mener at jeg blev enig med mig selv om, at jeg hellere måtte holde mig vågen, så jeg kunne sove i Bergen.

Det føltes som om den sidste halve time gik med at dale stille og roligt i stedet for at dykke til sidst. Lidt underlig fornemmelse, men vi kom ned hele 24 minutter før tid. Det betød også at jeg kunne gå ud i en flybus, der afgik med det samme.


Aftenafgang fra København:

 

Wow, 24. november - En lille Delorean timemachine på vejen?

 

Hov. Hermed fixet!

 

Flyvning i 2015: 84
Flyselskab: KLM
Rute: BGO-AMS (Bergen-Amsterdam)
Rutenummer: DL9307
Flytype: B737
Klasse: Økonomi
Sæde: 25F
Dato: 9. november 2015
STD: 06:30 ATD: 06:27
STA: 08:15 ATA: 08:02

Endnu en gang tidligt op og med flybussen. Men jeg var i god tid i lufthavnen og fik lidt mad og drikke. I gate 23A kom crewet forbi og hilste pænt - god stil.

Der blev boardet efter priority og det blev overholdt. Det var der vist et par stykker, der blev sure over. Jeg stod pænt og ventede på, at det blev min tur. Og så var det ud i et fly, som vist havde overnattet i Bergen, for det var pissekoldt!

Endnu en gang var der en hilsen fra personalet. Denne gang velkommen på hollandsk.

Jeg ærgrede mig lidt over et grædende barn, men det generede mig nu ikke synderligt på turen.

Jeg faldt i søvn nogenlunde samtidig med at flyet kom i luften og vågnede en halv time senere, da personalet netop havde uddelt mad til min række. Jeg gjorde opmærksom på mig selv, og fik nærmest kastet maden, der var ved at lande i nakken på medpassageren foran - men det gik! Bookingen sagde 'snack eller brunch' og det blev til en oste-klapsammen med en æblejuice. Ganske ok.

Jeg fik endnu en halv time på øjet og vågnede til solopgang over Amsterdam:


Taxituren ind til gate gik henover en motorvej:

 

Flyvning i 2015: 85
Flyselskab: KLM
Rute: AMS-IAH (Amsterdam-Houston)
Rutenummer: DL9386
Flytype: B747-400
Klasse: Økonomi
Sæde: 35K
Dato: 9. november 2015
STD: 10:05 ATD: 10:19
STA: 13:35 ATA: 13:36

I Amsterdam nåede jeg at få skrevet foregående rejseberetning, som jeg nu har lagt et par billeder på. Boarding var godt i gang, inden jeg var færdig, men der var nu ingen stress.

Ved gaten kom crew endnu en gang gående forbi i højt humør og hilste. Det må være deres politik - og det kan jeg lide.

Flyet var ikke noget at råbe hurra for. Jeg var blevet tilbudt opgradering ved check-in, men jeg afslog, fordi det trods alt ikke var en natflyvning. Jeg vil overveje det den anden vej.

Men jeg kom på plads ved siden af en mand, der skulle vise sig at være russer og gøre samme krav på armlænet, som hans hjemland gør på Krim. Med andre ord, han tog det hele og lidt til.

Vi kom i luften, og der blev serveret en omgang drikkevarer. Efter cirka en time kom første servering: Kødboller med kartoffel-/gulerods-/løgmos, en zucchini-salat, profiteroles og kiks med ost. Kødbollerne var rigtig gode, resten var ok.

Jeg fik vel sovet 3½-4 timer undervejs og set lidt fjernsyn. Det var et gammelt anlæg med en lorte-skærm, men jeg fik da set en finsk (!) film med Samuel L. Jacksom som USA's præsident.

Undervejs blev der uddelt en lille KLM-vanille/chokolade-is, og cirka halvanden time før landing blev der serveret en pizzastang, tomat og mozarella-ost samt noget kaffecreme-dessert. Jeg er ikke til kaffe, men resten var jeg godt tilfreds med.

I bookingen var maden i øvrigt beskrevet som 'breakfast', men sådan spiser de måske morgenmad i Nederlandene?

Landingen i Houston lød voldsom, men det var ikke fordi flyet rystede voldsomt. Tror bare det var fordi, det var et gammelt fly.

Ved told/paskontrol mødte jeg den mest kække politibetjent, men jeg er ikke sikkert på, at jeg er tryg ved, at han er så kæk Han spurgte, hvor jeg kom fra, og jeg kom først til at svare Danmark, selv om jeg jo er flyttet til Bergen. Han mente, at svaret ikke lød helt troværdigt, og sådan fortsatte han. På formularen havde jeg skrevet, at jeg IKKE var på forretningsrejse, da jeg ikke have planer om at gøre forretninger i USA, fordi jeg skulle videre til Mexico. Puha, det var heller ikke godt, og han ville overveje, om jeg skulle hives ind i rummet bagved. Selv om han smilede og ikke mente noget ondt, så rystede jeg alligevel lidt med fingrene, da der skulle tages fingeraftryk. Igen blev jeg budt velkommen - og som jeg har skrevet før, er det ikke noget jeg tit oplever i amerikanske lufthavne.

I Houston skulle jeg skifte terminal, så jeg måtte hente kufferten og gå hen til den anden terminal og tjekke ind igen. En lidt langsommelig proces, så det var godt, at jeg havde 3½ time til det.

 

Flyvning i 2015: 86
Flyselskab: Aeromexico
Rute: IAH-MEX (Houston-Mexico By)
Rutenummer: DL8155
Flytype: Embraer 170/195
Klasse: Økonomi
Sæde: 15C
Dato: 9. november 2015
STD: 17:09 ATD: 17:09
STA: 19:38 ATA: 19:12

Pyh, der er gået lang tid siden denne flyvning, så det er begrænset hvad jeg kan huske.

Flyet havde store lædersæder, men benplads som normal økonomi. Der blev serveret en lille snack, men jeg husker ikke hvad det var. Tiden gik med lidt søvn, lidt Candy Crush og med at udfylde told- og immigrationsblanketten.

Da vi landede, var der to busser klar. Det gik lidt langsomt, og da vi først var kørt hen til terminalen, måtte vi stå ti minutter i bussen og vente. Til gengæld gik paskontrol mv. hurtigt, selv om jeg måtte vente bag et par stykker, som ikke kunne finde ud af at udfylde blanketterne korrekt.

Og så ellers ud efter en taxa til hotellet, hvor jeg er nu og frem til midten af december. Et Holiday Inn, der bringer mig op på Spire-niveau og 11 nætter opsparet til næste år. Jeg tror også jeg er blevet opgraderet, for mit 'værelse' er vel på 40 kvadratmeter.

 

Flyvning i 2015: 87
Flyselskab: Volaris
Rute: MEX-FLL (Mexico By-Fort Lauderdale)
Rutenummer: Y4994
Flytype: A320
Klasse: Økonomi
Sæde: 18A
Dato: 30. november 2015
STD: 07:35 ATD: 09:04
STA: 11:50 ATA: 13:24

Som nævnt i 'God Mandag'-tråden blev jeg lørdag ramt af stress, og jeg var derfor nødt til at vende hjem. En god kollega tog den anden vej for at overtage mit projekt (og mit hotelværelse), så vi mødtes søndag aften, hvorefter jeg tog til lufthavnen. Oprindelig var planen, at jeg skulle være i Mexico til 12. december.

Turen blev booket sent lørdag aften, og jeg fik faktisk en enkeltbillet til Bergen for 5100 norske kroner - lige godt 4000 danske. Det syntes jeg var ret billigt. Til gengæld indeholdt den lange mellemlandinger og to lavprisselskaber. Men det var inklusive bagage, og mad på Atlant-turen.

Jeg var i lufthavnen omkring klokken 23.00, så der var udsigt til en lang nat. Jeg fik vel en enkelt times søvn med fødderne på den ene kuffert og hovedet på den anden. Ellers gik tiden med podcast, Netflix og musik, for internetforbindelsen var overraskende god - måske på grund af tidspunktet. Jeg forstod ikke login-siden, men jeg forsøgte at logge ind med mit Boingo-login, og så var jeg på - uden at betale noget.

Omkring 5-tiden åbnede indtjekningsskrankerne og jeg stillede mig op i køen. Den bevægede sig så langsomt, at jeg flere gange døsede hen. Da jeg endelig nåede frem, blev min kuffert påført mærke og sendt af sted. Til gengæld ville hun have penge for min håndbagage - det var åbenbart ikke med i prisen. Så jeg måtte af med 410 pesos (cirka det halve i kroner), hvilket jeg var lidt utilfreds med.

I kø til sikkerhedskontrol, og her opdagede jeg, at mit navn var stavet forkert på boarding-kortet. Jeg tjekkede bekræftelsesmailen og her var alt korrekt, så damen ved indtjekning må have tastet det manuelt ind og glemt et 'e' i Soerensen. Heldigvis gik det uden problemer, men den var nok ikke gået i USA.

Jeg var nummer to om bord på flyet og faldt i søvn længe inden boarding var færdig. Jeg sov vel 30-45 minutter og konstaterede så, at vi ikke var rykket ud af pletten. Efter adskillige meldinger på spansk, brokkede nogle andre passagerer sig, og vi fik at vide, at vi ikke kunne lette på grund af tåge. Her var jeg glad for en lang mellemlanding i Fort Lauderdale, for der var tale om to forskellige bookinger.

Da solen endelig fik varmet skyerne væk, skulle der selvfølgelig afvikles en kø. Vi var langt fra de sidste, men hjulene forlod først asfalten mere end to timer senere end planlagt.

Jeg faldt i søvn adskillige gange undervejs, og servering var der ikke noget af. I hvert fald ikke den gratis slags. Jeg fik brugt mine sidste pesos på en 'coconut water', hvilket jeg hurtigt fortrød. Teksten '100% natural' burde måske have afskrækket mig

Da vi nærmede os Florida, var der en glimrende udsigt, men den blev ødelagt det sidste stykke, da Fort Lauderdale var indhyllet i skyer og regn.

Efter en lang taxitur var det ud af flyet og af sted til paskontrol. Jeg måtte først udfylde den sædvanlige blanket, da den jeg fik på flyet, var på spansk. De havde automater, så det gik ret hurtigt.

Derefter nedenunder for at hente bagagen. Dét havde de ikke styr på! Ingen skilte eller monitorer viste hvor bagagen var, men der var kun ét bælte, der kørte, så der gik alle hen. Det viste sig at være forkert, så adskillige medarbejdere rendte rundt for at guide os i rigtig retning - i stedet for at have et par skilte.

Jeg fik min kuffert og skulle så i kø for at aflevere min seddel fra automaten. Her tjekkede jeg Facebook, men blev bedt om at lægge telefonen væk.

Ude på den anden side begav jeg mig mod terminal 3 - en lille gåtur, som jeg havde masser af tid til - der var ni timer til næste fly!


Tåge i Mexico:


I får også lige et billede af fødevaresikkerheden i Mexico

 

Falde i søvn i check-in køen....det har jeg alligevel ikke hørt om før.

 

Hov hov, 'døsede hen' skrev jeg Du ved hovedet, der nikker i takt med at jeg hhv. falder i søvn og vågner inden for samme sekund.

 

Ha ha, ja indrømmer den var stammet, men os andre med et fattigt sovehjerte opfatter en let nikken som søvn når vi snakker flyvemaskiner. Sagt med stor misundelse på dit sovegen...

 

Flyvning i 2015: 88
Flyselskab: Norwegian
Rute: FLL-LGW (Fort Lauderdale-London)
Rutenummer: DY7046
Flytype: B787-8
Klasse: Økonomi
Sæde: 28E/F
Dato: 30. november 2015
STD: 23:00 ATD: 23:08
STA: 12:25 ATA: 12:05

11 timer skulle jeg underholde mig selv i Fort Lauderdale. Ikke noget problem, så længe der er internet. Men det skulle vise sig at være et internet, der ikke kunne downloade denne side uden at gå i stå efter fem minutters forsøg. Så går tiden langsomt!

Jeg flyttede mig rundt mellem ankomst og afgang for at finde en bedre forbindelse, men lige lidt hjalp det. Dog var der mere ro i ankomsthallen, så der var jeg mest.

BahamasAir holdt til i terminalen og her var 'publikum' et noget andet end det sædvanlige. Ja ja, de er sorte, men det er ikke det, jeg hentyder til. Der var hele fire skranker, og jeg kunne ikke få øje på andet end en enkelt afgang. Åbenbart rejser indbyggerne som minimum i familier på fire og gerne både seks og otte. Jeg gætter på, at de tager på indkøb på fastlandet, fordi de ikke kan få alting på Bahamas. Der var fyldt med nye sneakers, Beats by Dr. Dre-headset og masser af tøj. Så hver person havde mindst tre kufferter at slæbe rundt på og tjekke ind. Samtidig var de ikke verdens mest stille personer, så der var noget af en stemning med både latter, skældud og højlydte diskussioner.

Jeg forsøgte at finde ud af, hvor Norwegian hørte til, men der var ingen skilte. Uden på bygningen stod der dog flyselskaber ved de enkelte indgange, så jeg gættede mig frem til, at de tomme skranker nok ville blive indtaget af Norwegian. Omkring klokken 17.30 lyste skærmene op med det rød/hvide logo, og så indtog jeg førstepladsen i køen. Der blev hurtigt fyldt op bag mig, men personale var der ikke noget af. Jeg gik på nettet med min 3-telefon, der kan surfe gratis i USA. Her skrev Norwegian, at tjek-ind åbner tre timer før afgang. 23 minus 3 giver 20, så der var to en halv time til. Jeg sprang ud af køen, for så længe kan jeg da ikke holde mig oprejst Resten af køen kiggede undrende på mig...

Cirka en time senere åbnede de dog, så de tre timer holdt ikke helt. Jeg fik tjekket ind og udleveret boarding-kort. Kufferten skulle nok komme helt til Bergen, og så 'glemte' manden at kommentere de 900 gram, som min håndbagage vejede for meget. Sædet havde jeg valgt på forhånd, så jeg vidste jo, at jeg ville få plads 28E - et midtersæde

Bag sikkerhedskontrollen, hvor personalet havde travlt med at hundse folk i en lettere ophidset tone, forsøgte jeg at finde en bøf. Jeg havde lyst til en kæmpebøf med bearnaise-sovs, men den slags er umulig at få i terminal 3 i FLL, så det blev i stedet til to slice ostepizza - lidt kedeligt.

På skærmene kunne jeg se, at Norwegians ankomst til FLL var ca. 15 minutter forsinket, men det blev senere ændret til 15 minutter for tidligt. I øvrigt er der - efter planen - to timer til at 'vende flyet', og det skulle jo nok kunne lade sig gøre. Alligevel var boarding ikke begyndt en halv time før afgang.

Passagererne var en broget flok. Der var rigtig mange ældre mennesker, men også en del børn. Der var enkelte amerikanere, men ellers mest skandinavere og briter.

Ved gaten var der 10-12 personaler - hvad de alle lavede, ved jeg ikke. Ja, ud over at hyggesnakke og tage selfier.

Tyve minutter før afgang var boarding i gang. Først kørestole og familier med børn. Dernæst 'premium' på række 1-5 og så gik de i gang med at fylde flyet bagfra. Det var lidt en håbløs opgave, da der var så mange passagerer og der var ikke gjort klar til at folk kunne stille sig op i forskellige køer. Desuden var der en del ældre skandinaver, som tydeligvis ikke forstod engelsk og hele tiden forsøgte at komme om bord, men de blev sendt bagerst i køen. De 10-12 personaler kunne måske have sat nogle skilte og de der kø-inddelere op for at optimere boarding.

Det endte jo også med at vi kom lidt sent i luften med et fyldt fly - bortset fra pladsen ved siden af mig! Så jeg kunne flytte ud på 28F og brede mig lidt. Dejlig overraskelse!

Skærmene gik i gang med at informere om det ene og det andet. Her kunne de godt skære lidt ned på antallet af meddelelser og videoer, så man i stedet kan koncentrere sig om at se film og tv. Jeg synes også udvalget var lidt begrænset, men jeg fik nu heller ikke set så meget, for selvfølgelig faldt jeg i søvn - jeg havde jo næsten ikke sovet natten før.

Jeg vågnede dog til servering, som gik lige forbi mig. Jeg havde tilkøbt mad og bagage, da jeg bestilte billetten. Men serveringen i 'min' side var ikke til mig, fordi jeg havde midtersædet, så jeg skulle have servering fra den anden side. Her fik jeg 'beef', som var en gang oksekød i tern med kartofler i tern og bønner samt en smule brun sovs. Kødet var ganske enkelt fremragende - jeg var meget positivt overrasket. Det var jeg ikke over resten, som var lidt kedeligt, men jeg er i dén grad kød-elsker, så jeg var godt tilfreds. Til dessert var der noget så specielt som et lille stykke kage i en plastikbeholder, der vel nærmest svarer til sådan et lille glas grød til spædbørn. Det var en form for vanillekage med vanillecreme og lidt karamel på toppen. Det smagte fint. Jeg fik blot lidt æblejuice til, og det skyndte jeg at drikke som det første, for der var godt nok huller i 'vejen'! På et tidspunkt spurgte den ene stewardesse den anden, om hun var ok.

Jeg indtog også en 'dream drink', som jeg havde købt i lufthavnen. Den gjorde hurtigt sin virkning efter maden og jeg faldt i søvn igen. Jeg var vist vågen en enkelt gang i ganske kort tid, men jeg fik da sovet i fem timer og pludselig var der kun halvanden time tilbage af turen.

Jeg skyndte mig på toilettet og fik proppet plastik-skiver i øjnene. Faktisk fik jeg ladet vandet inden, og jeg fik næsten et chok, da jeg halvblind forsøgte at finde knappen til at skylle ud, og det så pludselig skete automatisk.

Knap var jeg tilbage på mit gangsæde, før morgenmaden kom. Dén var ikke noget særligt - en sandwich med noget der kunne have været hamburgerryg, skinke eller kalkun - og 'creme cheese'. Dertil appelsinjuice og et stykke tranebærkage. Ellers tak til det sidste.

Desværre havde jeg jo ikke udsigt til London fra min gangplads, men jeg tror vi tog en runde over byen inden vi landede. I hvert fald nåede jeg at falde i søvn et par minutter. Men vi landede før tid, og det er jo svært at brokke sig over.

Ud i lufthavnen og følge transfer-pilene, og så var der sikkerhedskontrol igen. Den blev forsinket en del af en kvinde, som havde i omegnen af 100 stykker kosmetik med. Det kunne selvfølgelig ikke være i en gennemsigtig plastikpose, så hun blev sendt ud for at tjekke det ind i stedet.

Så er der kun ti timer til næste fly. Dem tilbringer jeg i den ganske udmærkede lufthavn. Ja, jeg foretrækker faktisk at opholde mig her fremfor i den proppede Heathrow.


Aftensmad (klokken midnat):


Morgenmad:


Gatwick-juletræ (it's London, baby!):

 

Her i Gatwick har de i øvrigt en - automatisk? - stemme, der konstant fortæller om 'Norwigain's afgange. Det håber jeg ikke Norwegian betaler for

 

Opnår du akkurat Spire Elite eller ender du med at mangle lidt?

 

Kollegaen bruger de sidste nætter, men det er stadig min booking, så jeg regner med (håber på), at jeg stadig få pointene og dermed Spire.

 

Tak for endnu en god , oplysende og underholdene beretning fra Norwegian turen i dreamliner over atlanten. Det er måske ikke så slemt som de fleste af af os tror - flyet er da både gået til tiden og ankommet før tid så det kan da være man snart skal overveje Vegas eller St. Croix

 

Jeg ville ikke være nervøs for det. Jeg har ikke set statistikker på langruterne fra Norwegian for nylig, men det var vist bare i begyndelsen, der var problemer.

Det ER lavpris, og i den normale pris er der hverken inkluderet sædereservation, bagage eller mad. Midtersæderne vil jeg slet ikke anbefale, hvis man er mere end gennemsnitlig stor. Premium-sæderne ser til gengæld gode ud, selv om de ikke kommer i nærheden af lie-flat.

Men! Hvis man ønsker en billig rejse, ville jeg bestemt gøre det. Evt. kan det jo kombineres med point på returrejsen, så man tage vestpå (dagflyvning) med Norwegian og østpå (natflyvning) med et netværksselskab for point.

Havde jeg mulighed for det, ville jeg fx. hoppe på denne her: http://www.fly4free.com/deal/europe/hot-fly-to-puerto-rico-from-stockholm-for-only-2302-sek-e250/

 

Flyvning i 2015: 89
Flyselskab: Norwegian
Rute: LGW-BGO (London-Bergen)
Rutenummer: DY1319
Flytype: B737-800
Klasse: Økonomi
Sæde: 13F
Dato: 1. december 2015
STD: 20:45 ATD: 20:43
STA: 23:40 ATA: 23:25

Ventetiden i Gatwick gik med lidt McDonald's og Netflix-kiggeri - og en lille lur på en af de få bænke de har uden armlæn. Det er altså en hyggelig lufthavn med masser af siddepladser, strømstik, juletræ osv.

Klokken 19:55 blev gaten (16) annonceret på skærmene, og her skulle pas og boarding-kort tjekkes. Mit boarding-kort var revet i stykker på forrige flyvning, men det gjorde heldigvis ikke noget. I den lille kummerlige gate skulle vi vente cirka ti minutter, før de åbnede til flyet.

Selve flyvningen gik helt som normalt. En unge brokkede sig, sidekvinden stak en albue i siden på mig og jeg fik vel sammenlagt en halv times søvn.

Efter landing var der pastjek. Betjenten vippede lidt med den stive side for at tjekke, at det var ægte, og så fik jeg lov til at gå videre til bagagebåndet. Her blev jeg en anelse nervøs for, om jeg skulle have hentet kufferten i Gatwick og re-tjekket den. Men den kom, og så kunne jeg endelig komme hjem - troede jeg.

For på turen gennem den grønne port (intet at fortolde) blev jeg den heldige vinder af et stikprøvetjek. Det sagde han godt nok ikke noget om, men jeg håber da ikke, at jeg blev 'aktivt' udvalgt.

Jeg blev stillet en del spørgsmål. Hvor bor du? Hvor længe har du boet her? Hvor kommer du fra? Hvad lavede du der? Osv. osv. Al bagagen blev rodet igennem, men de fandt heldigvis ikke noget. Jeg skriver heldigvis, fordi jeg altid frygter, at nogen har puttet noget i bagagen.

Slutteligt forlod han lokalet med mine sko - de skulle sikkert skannes. Men jeg fik dem retur og kunne endelig tage det sidste stykke med Flybussen hjem.

 

Flyvning i 2015: 90
Flyselskab: Norwegian
Rute: BGO-CPH (Bergen-København)
Rutenummer: DY968
Flytype: B737-800
Klasse: Økonomi
Sæde: 30A (mener jeg)
Dato: 20. december 2015
STD: 16:30 ATD: 16:17
STA: 17:50 ATA: 17:36

Der er gået lidt for lang tid siden turen, så det er begrænset, hvad jeg kan huske. Egentlig skulle jeg først have været af sted tre dage senere, men arbejdet ville det anderledes, og det passede mig fint. Det gik som altid med Flybussen til lufthavnen i Bergen - denne gang med kuffert og håndbagage fyldt med julegaver.

Jeg har ikke så tit tjekket bagage ind i Bergen, så jeg rendte lidt rundt for at gøre det rigtigt. Først hen til båndet, hvor jeg regnede med at få udskrevet en 'bag tag', som så skulle skannes. Men jeg måtte i stedet hen til automaten og tjekke ind igen og få et boarding-kort samt en 'bag tag'. Herefter kunne jeg gå hen til båndet og få kufferten gennem systemet.

Der blev boardet og vi kom af sted før tid. Om bord fik jeg tiden til at gå med internettet og N-magasinets rute-kort. På et tidspunkt må jeg jo have besøgt alle de lande, Norwegian flyver til

Internettet gik ok hurtigt og jeg kom i tanke om, at de jo har indført direkte tv i deres fly. Dét måtte jeg teste! Man kan vælge mellem to kanaler: Bloomberg og norske TV 2 Nyhetskanalen. Under kanaloversigten var der en programoversigt, men der var angivet tider i GMT-5 - altså New York-tid. Lidt underligt på en tur mellem Norge og Danmark. Jeg valgte TV 2 Nyhetskanalen og det gik overraskende godt. Der var enkelte og korte udfald, men jeg kunne sagtens følge med. Der var dog ikke så interessante nyheder på det tidspunkt, så jeg slukkede hurtigt og nød udsigten i stedet.

Landing i København og tog til det dejlige hotel Crown Plaza, hvor jeg skulle tilbringe de næste tre nætter. Her blev der budt på gratis adgang til Club Lounge i anledning af mit ny-erhvervede Spire-niveau.

 

Flyvning i 2015: 91
Flyselskab: Alsie Express
Rute: CPH-SDG (København-Sønderborg)
Rutenummer: 6I108
Flytype: ATR72-500
Klasse: Økonomi
Sæde: Free seating men sad vist på 3B
Dato: 23. december 2015
STD: 17:45 ATD: ??:?? (formentlig omkring kl. 18:00)
STA: 18:30 ATA: ??:?? (formentlig omkring kl. 18:35)

Jeg havde glædet mig til turen, for sidste gang var en fornøjelse.

Først skulle jeg med den gratis shuttle-bus fra Crowne Plaza, hvor jeg blev sat af ved terminal 2 sammen med en flok Norwegian-ansatte. Herfra måtte jeg gå til terminal 3, hvor skiltene fortalte, at jeg skulle tjekke ind. I terminal 3 stod der skranke 31-34 på skærmene, så her stillede jeg mig i kø - det var SAS' skranker. Jeg lagde mærke til selvbetjeningen til højre for 31-34, og på skærmene stod der nu, at jeg også kunne gå derhen. Men over selvbetjeningen stod der eksplicit, at det kun gjaldt SAS-fly. Jeg ville ikke tage chancen, for køen var lidt lang, men skiltningen kunne være bedre.

Det kunne den også ved skrankerne, hvor der var tydelige klistermærker, der viste til en udgang mod venstre. Samtidig var der til højre et endnu større skilt med EXIT. Tsk tsk... Og så lagde jeg også mærke til skranker med det selvmodsigende skilt 'Self service assistance'. Desværre fik jeg ikke taget billeder.

Da jeg nåede frem, gik det ganske hurtigt, og manden forsikrede mig, at han havde styr på, at den skulle til Sønderborg.

Efter en hurtig bid mad, nåede jeg til sikkerhedskontrollen, hvor der var angivet 10 minutters ventetid, hvilket viste sig at være lidt i overkanten. Men jeg blev udpeget i en stikprøve, og skulle i den der skanner, der normalt er et plastikrør, hvor man skal stå med hænderne over hovedet. CPH har dog købt discountversionen, hvor man selv skal dreje kroppen 360 grader. Så efter at have spinnet en runde som en anden ballerina, fik jeg resultatet: Bare gå videre!

Jeg skulle ud til gate A9, hvor jeg fik en siddeplads. Når flyet ikke er så stort, er der jo god plads. Kort efter var der boarding og jeg stillede mig op i køen. I flyet var der også god plads, så jeg gik op på række 3. Her kunne jeg lige og lige klemme håndbagagen på plads.

Vi kom lidt sent i luften, hvilket skyldes, at en indtjekket passager ikke var dukket op. Og da man ikke må flyve med en kuffert uden tilhørende passager, skulle kufferten af. Kaptajnen beklagede, at vi nok ikke kunne indhente forsinkelsen på grund af modvind.

Efter en hurtig stigning med udsigt til en oplyst propel - og til en julepyntet dør til cockpit - begyndte serveringen med lokale produkter. Jeg fik en kop varm kakao med en 'julekage', der reelt var et stykke marcipan med lidt flormelis - lavet i Italien, men i samarbejde med et sønderborgensisk hotel.

Jeg fik også læst lidt i læsestoffet om, hvor godt det går for Alsie Express, inden der blev lagt an til landing. Det var en lidt flyvsk (hø-hø) affære, hvor flyet blev kastet lidt rundt af vinden. Men ned kom vi, og så var der jo cirka 20 meter fra det sorte fly til terminalen. Kufferten var ikke med - i hvert fald ikke første læs. Jeg nåede at blive lidt nervøs, men cirka 10 minutter senere dukkede den op. Pyh, julefreden var sikret.