Nicki Lolk Sørensens rejselog 2015

Flyvning i 2015: 27
Flyselskab: United
Rute: BOG-EWR (Bogota-New York/Newark)
Rutenummer: UA1069
Flytype: B737-700
Klasse: Økonomi
Sæde: 24A
Dato: 30. marts 2015
STD: 08:48 ATD: 08:55
STA: 15:58 Landed: 15:27

Jeg ville checke ind på automaten, men den kunne kun bruges til håndbagage. Af sted til skranken, der sendte mig videre til en anden skranke. Her skulle jeg åbenbart stemples ud af landet, og fik stukket et stykke papir i hånden. Hen til check-ind-skranken igen, og i køen læste jeg på papiret. Jeg skulle åbenbart betale skat for at komme ud af landet. Men der kom en kvinde og tog papiret, og så hørte jeg aldrig mere til det. Jeg fik afleveret kufferten og udleveret boarding-kort. Undrede mig lidt over, at boarding skulle begynde 68 minutter før afgang!

Efter sikkerhedstjekket skulle mit pas tjekkes endnu en gang og her fik det endnu et stempel.

Og så var det ellers ind i lufthavnen - en ret moderne en af slagsen med masser af opladestationer samt restauranter og butikker. Jeg fik udleveret en adgangskode til en spørgeskemaundersøgelse, hvor jeg kan vinde to longhaul-billetter, så jeg krydser fingre.

Boarding begyndte cirka en halv time før afgang, så boarding-kortet havde ikke helt styr på det. På vej ud til flyet - i den der gang, som jeg ikke kan huske hvad hedder - blev passet tjekket for tredje gang, - inkl. spørgsmål om, hvem der havde pakket kufferten osv. - men så kom vi også i luften.

Indflyvningen til New York var en urolig omgang. Vi blev rusket fra side til side og der var en del, der greb godt fast i armlænene. Men alt gik fint...

Bortset fra det, var turen som i modsat retning: Ingen mad og kun tv, hvis man betalte for det.

Et par billeder fra kort efter liftoff:

 

Flyvning i 2015: 28
Flyselskab: United
Rute: EWR-FRA (New York/Newark-Frankfurt)
Rutenummer: UA50
Flytype: B777
Klasse: Økonomi
Sæde: 34A
Dato: 30. marts 2015
STD: 19:00 ATD: 19:07
STA: 09:20 Landed: 09:17

Igen var der laaaange køer til paskontrol. Jeg kom først igennem 70 minutter efter landing. I køen kunne jeg så se, at både Anders Breinholdt fra Natholdet og Keld Reinicke (tidl. Zulu-chef) var taget til New York. De mange minutter blev også præget af en lille dreng, der så ret bleg ud i ansigtet efter at have brækket sig ud over gulvet. Pludselig fik vagterne noget at lave, og de var ikke helt enige om, hvordan køen skulle føres udenom brækklatten. Men det gik da...

Bagagen skulle hentes og 'recheckes' - ikke de store problemer i det.

Om bord på flyet kom jeg til at sidde ved siden af en asiatisk/indisk-udseende mand, som havde en kedelig tendens til at brede sig. Han blev dog noget mere ydmyg, da han kom til at spilde ud over sit eget sæde.

Jeg valgte kylling til aftensmad, men det var en kedelig omgang. Kyllingen var i en sørgelig appelsinsauce med ris. Der var salat med ranch-dressing, som faktisk var ok. Dertil en tør, tør bid brød med smør, og en glimrende 'butterscotch brownie' til dessert.

Der blev stort set sovet igennem til morgenmaden, hvor det gav lidt melon og en croissant.

Vi landede efter en meget lang rundtur. Kaptajnen havde ellers sagt, at han kunne gøre det på syv timer, men det kom til at tage en time ekstra.

Mørket er næsten faldet på og vi er stadig over USA:



Og da solen viser sit lys næste gang:

 

Flyvning i 2015: 29
Flyselskab: SAS
Rute: FRA-CPH (Frankfurt-København)
Rutenummer: SK1638
Flytype: A320
Klasse: Økonomi
Sæde: 14F
Dato: 31. marts 2015
STD: 12:20 ATD: 14:01
STA: 13:40 Landed: 15:43

I Frankfurt skulle jeg hente min kuffert, da jeg skulle skifte selskab (to forskellige bookinger). Men kufferten kom ikke, og jeg måtte spørge hos Lufthansa. Han havde netop fået at vide, at der var to containere mere på vej med kufferter fra Newark. Men min kuffert kom ikke. Jeg spurgte igen og en ny ekspedient skannede min 'bag tag'. Gode nyheder: Kufferten ER i Frankfurt. Halleluja! Men der ville gå et stykke tid, før den dukkede op på et andet bånd. Bagagebånd 5 var åbenbart deres 'default' bagagebånd.

Så også i Frankfurt tog det mig over en time at komme videre...

Heldigvis havde jeg tre timers mellemlanding, så der var stadig tid til at komme i Lufthansas Senator-lounge og få et bad. Dét er altså rart! Jeg fik også tid til et par wienerpølser med sennep, ketchup og kold kartoffelsalat. Et blik rundt i loungen afslørede, at det var umådelig populært!

Ned til gaten og lidt sent ud til bussen og videre til flyet. Undervejs kommunikerede jeg med venner og arbejdsplads om, hvad der skulle ske, når jeg landede. I flyet fald jeg hurtigt i søvn og vågnede halvanden time senere. Ret groggy kiggede jeg ud og kunne slet ikke få det til at ligne København. Vi holdt stadig ved gate i Frankfurt!!! Så måtte jeg have gang i telefonen igen og lave aftaler om. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var sket, for jeg faldt i søvn igen og vågnede cirka en halv time efter vi var kommet i luften.

Flyet var cirka halvfyldt. Da jeg checkede ind via app'en kunne jeg kun vælge sæder fra rækker 14. Men Plus gik kun til række 6 (eller deromkring). Så de otte rækker derimellem var helt tomme!

Der blev serveret gratis kaffe, te og vand som sædvanligt...

Flyet havde åbenbart ret mange tyske passagerer på vej til Chicago - var der ikke et tilbud på et tidspunkt? De var naturligvis nervøse for deres 'connecting flight' i København, men stewarden fandt ud af, at flyet ville vente på dem. God service!

Over to timer forsinket landede vi i København, hvor jeg var nødt til at købe denne her:

 

Flyvning i 2015: 30
Flyselskab: United (code share - Air Canada fløj)
Rute: CPH-YYZ (København-Toronto)
Rutenummer: UA8375
Flytype: B787-8
Klasse: Økonomi
Sæde: 36K
Dato: 6. april 2015
STD: 12:15 ATD: 12:15
STA: 14:15 Landed: 14:23

Jeg havde checket ind hjemmefra på hjemmesiden og skulle derfor kun bagdroppe. På hjemmesiden kunne jeg ikke registrere mit EuroBonus-kort, så det hjalp den flinke kvinde med. I sikkerhedskontrollen var der proppet og 12 minutters ventetid. Alligevel var syv (!) bånd lukket, så jeg forstår godt indenrigspassagerernes bekymring, når de skal flytte fra terminal 1.

En tur i SAS-loungen, hvor mit EB-kort skulle registreres igen - hun kunne ikke se registreringen fra Air Canada. Det var lidt småt med mad, men jeg fik da en selvkomponeret klapsammen-toast med skinke, ost og sennep.

Boarding gik hurtigt, og flyet var da også kun 50-60% fyldt, så jeg havde et fri sæde ved siden af mig.

En stille og rolig tur med temmelig meget flyvning over land. Først hele midten af Danmark, så Storbritannien og Irland og slutteligt en lang tur ned over Canada. Det er lidt mere interessant end vand, vand, vand.

Air Canada bød på en gang laks med lidt pasta og grøntsager til samt brød og en lille cookie. Senere pretzels og en varm kyllingesnack.


787'eren ved gate i CPH:


Roskilde Fjord:


Sejerø:


Canada:

 

Flyvning i 2015: 31
Flyselskab: United (code share - Air Canada Express var operatør (?), mens flyet var fra Jazz)
Rute: YYZ-CLE (Toronto-Cleveland)
Rutenummer: UA8167
Flytype: Bombardier Dash 8
Klasse: Økonomi
Sæde: 1A
Dato: 6. april 2015
STD: 16:25 ATD: 16:34
STA: 17:34 Landed: 17:54

Jeg skulle gennem USA's pre-clearence i Toronto, og det foregik lidt anderledes end jeg har prøvet før. Først skulle jeg i en automat skanne mit boarding-kort. Derefter skulle jeg vente på, at mit navn dukkede op på en skærm - så havde de lokaliseret min bagage. Og så i kø til den sædvanlige paskontrol med skanning af fingeraftryk. CBP-officeren stillede et par spørgsmål og sluttede med at fortælle, at min bagage var på rette vej - og viste et billede af min kuffert. Det synes jeg var ret tjekket!

Jeg nåede ikke at se meget af Toronto-lufthavnen og heller ikke op i Air Canadas lounge. Jeg skulle ud i det yderste område for at finde den bette flyver, der skulle tage mig til Cleveland. På trods af, at vi kun var cirka 40, der skulle af sted, blev der boardet i boarding-grupper - det virkede lidt formålsløst. Håndbagagen var der ikke plads til i flyet, så den blev afleveret udenfor, men jeg skulle tage min computer med ind i flyet.

Sådan en fyldt propelflyver ryster lidt, men jeg faldt i søvn en halv times tid alligevel. Da jeg vågnede, var serveringen overstået, men de kom alligevel forbi for at spørge, om jeg ville have noget. God service! Desværre var vi forsinket, så jeg blev nervøs for, om jeg kunne nå den korte mellemlanding i Cleveland.

 

Flyvning i 2015: 32
Flyselskab: United
Rute: CLE-LAS (Cleveland-Las Vegas)
Rutenummer: UA280
Flytype: A320
Klasse: Økonomi
Sæde: 35A
Dato: 6. april 2015
STD: 18:51 ATD: 18:43
STA: 20:39 Landed: 20:28

Jeg fik taget håndbagagen på den lille vogn ude foran flyet og gik ind i terminalen. Der var en flink kvinde, der spurgte om jeg havde et 'connecting flight'. Hun fik hurtigt overbevist mig om, at der var masser af tid - lufthavnen er ikke så stor. Og hun havde ret. Det er også let at flyve indenrigs i USA, når først man har været igennem fingeraftryks-systemet. Flyet endte endda med at lette otte minutter før tid.

Der var wifi ombord, hvor jeg bl.a. nåede at lave de to foregående rejsebeskrivelser. Ellers skete der ikke det store. Der blev serveret drikkevarer, men ingen mad, med mindre kreditkortet kom frem.

I Vegas skulle jeg hente bagagen og checke ind igen - nu på en ny booking. Af sted efter skiltene, og som altid i Las Vegas er der laaangt. Jeg tror der var 30 bagagebånd, og jeg skulle hen til nummer 18. Min kuffert var der allerede, og så skulle jeg finde ud af at komme hen til check-in i en anden terminal.

Cleveland kort efter start:

 

Flyvning i 2015: 33
Flyselskab: US Airways
Rute: LAS-PHL (Las Vegas-Philadelphia)
Rutenummer: US607
Flytype: A321
Klasse: First
Sæde: 1C
Dato: 6. april 2015
STD: 22:30 ATD: 22:24
STA: 06:06 Landed: 05:47

Først gik jeg efter skiltene til D-gates, for der gik flyet fra. Men der var ingen check-in, kun sikkerhedskontrol. Så måtte jeg i stedet følge skiltene til shuttle-bussen. Den kørte godt nok i lang tid for at komme fra terminal 3 til terminal 1. Jeg fik aldrig tjekket, om det på nogen måde kan lade sig gøre at gå turen.

Hen til check-in-automaten og her blev jeg lokket til en opgradering til 1. klasse. 250 dollars, men jeg trængte virkelig til champagne og lie-flat. Det gjorde så også, at jeg ikke skulle betale ekstra for kufferten. Jeg blev godt skuffet. Ja, faktisk var jeg lidt vred, for der var blot tale om et lidt bredere sæde, og det kunne kun lægges marginalt ned. Stewardessen spurgte, hvad hun kunne byde på, men champagne var ikke en del af repertoiret. Jeg var lige ved at brokke mig, men jeg kunne på den anden side også bare have undersøgt sagen, inden jeg kørte kreditkortet igennem.

Om der så til gengæld blev serveret mad, fandt jeg aldrig ud af, for jeg faldt i søvn. Det var trods alt midt om natten.

250 dollars spildt - øv!

I lufthavnen i Philadelphia fik jeg morgenmad på en lille restaurant med en tablet ved hver plads. Her bestilte jeg en omelet med ost og bacon og kørte kortet gennem kortlæseren. Ti minutter senere var der mad. Nemt og bekvemt.

 

Flyvning i 2015: 34
Flyselskab: US Airways (Express)
Rute: PHL-LGA (Philadelphia-New York)
Rutenummer: US4891
Flytype: Bombardier Dash 8
Klasse: Økonomi
Sæde: 4C
Dato: 7. april 2015
STD: 07:30 ATD: 07:24
STA: 08:26 Landed: 08:11

Igen en lille flyver, så håndbagagen skulle afleveres foran flyet. Denne gang fik computeren dog lov til at blive i kufferten. Den enlige stewardesse gik meget op i sikkerhed og folk ved exit-rækkerne (deriblandt mig) blev hver især spurgt, om de var villige og i stand til at betjene nødudgangen. Manden på sædet ved siden af mig gjorde opmærksom på sikkerhedspjecen, at det så ud som om, at dem, der åbner nødudgangen, også er dem, der spurter væk fra ulykkesstedet uden at hjælpe andre. Hmmm...

Som sidst med Dash 8'eren blev det en lidt hoppende tur, men jeg fik igen sovet en halv times tid. På jorden i LaGuardia fandt jeg frem til bagagebåndet på trods af massiv ombygning. Og så blev jeg for første gang nogensinde tjekket, da jeg havde hentet min kuffert. Der stod to vagter og bad om boarding-kort, så de kunne sammenligne det med bagtag'en.

 

Sig mig er du på MR i USA for *alliance og OW samtidigt?

 

Nej. Las Vegas er arbejde, og New York er privat. Så jeg var nødt til at tage en omvej, da jeg ikke kunne finde en billigere løsning for arbejdsgiver, hvor jeg stod af i New York. Det kunne desværre ikke blive anderledes... Men ja, forhåbentlig går der også en del point ind på kontoen.

 

@Nicki Lolk Sørensen - er vi ikke enige om, at du landede i LAS:

"
Flyvning i 2015: 32
Flyselskab: United
Rute: CLE-LAS (Cleveland-Las Vegas)
Rutenummer: UA280
Flytype: A320
Klasse: Økonomi
Sæde: 35A
Dato: 6. april 2015
STD: 18:51 ATD: 18:43
STA: 20:39 Landed: 20:28

OG du tog fra LAS:

Rute: LAS-PHL (Las Vegas-Philadelphia)
Rutenummer: US607
Flytype: A321
Klasse: First
Sæde: 1C
Dato: 6. april 2015
STD: 22:30 ATD: 22:24
STA: 06:06 Landed: 05:47"


Dvs. du "arbejdede" i LAS ca. 122 minutter - hmm, jeg tror sku jeg skal skifte branche og aflevere "brune pakker" i LAS ;-)

 

Haha... Rolig nu! Jeg skal arbejde i LAS fra 10. til 17. april. Så til arbejdsgiver er der en flybillet CPH-LAS, og til mig selv en flybillet LAS-NYC.

 

Well, så er du sku da på en MR i US of A.... når man dribler til LAS og smutter til NYC med det samme... - det er en smadder god lille Rejselog du har her.. - giver os andre baghjul..

PS, det med den "brune pakke" kom jeg til, at tænke på, efter din tur til Colombia tidligere i rejseloggen

 

Jeg var hunderæd for, at nogen skulle putte et eller andet i min kuffert. Den blev tjekket flere gange inden lufthavnen. Jeg ved ikke helt, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, at få mig til at være kurer uden at informere mig om det, men jeg skulle ikke risikere noget. Jeg har aldrig røget, sniffet, sprøjtet nogen former for stoffer - men myndighederne er nok ligeglade, hvis der pludselig ligger en klump i yderlommen.

 

Det skal du ikke være ked af, det kan nås endnu!

 

Flyvning i 2015: 35
Flyselskab: US Airways
Rute: JFK-CLT (New York-Charlotte)
Rutenummer: US1919
Flytype: A320
Klasse: Økonomi
Sæde: 8D
Dato: 9. april 2015
STD: 17:00 ATD: 17:00 (ikke korrekt, men sådan er det registreret)
STA: 19:01 Landed: 20:50

Sjældent har jeg haft så dårlig en fornemmelse omkring en flyvning! Nå, men det begyndte ganske glimrende. Automaten fik ikke lokket mig til nogen som helst opgradering efter den dårlige oplevelse forleden. Så jeg måtte af med 25 dollars for at checke min kuffert ind. Der blev boardet til tiden og igen-igen faldt jeg i søvn. Jeg vågner klokken 17:34, og flyet er stadig ved gate. De nævner noget om en teknisk fejl, der skal udbedres. Højtalersystemet er uforståeligt, men der bliver vist sagt noget om en 'vertical' dims, der skal repareres. Mekanikere er tilkaldt, men der vil gå noget tid. Enkelte begynder at rejse sig for at tale med personalet, og pludselig fortæller stewardessen over anlægget, at US Airways vil hjælpe folk på alle måder og at folk er fri til at forlade flyet for at tale med gatemanageren om eventuel ombooking - blot man tager al sin bagage med. Herefter forlader en fjerdedel af passagererne flyet. Jeg er ærligt talt i chok. Når de bliver færdige med at reparere flyet, skal de til at finde alle disse mennesker, som i mellemtiden kan være gået på toilettet i terminalen eller sidde og spise aftensmad på en restaurant. Under alle omstændigheder vil det resultere i, at vi bliver yderligere forsinket. Selv om jeg selv skulle få lyst til at forlade flyet, er min kuffert i 'bagsmækken' og den får jeg nok ikke sådan lige med mig.

Personalet begynder at servere vand, hvilket bare resulterer i, at folk skal på toilettet. Der er en hulens trafik rundt i flyet og ud og ind ad flyet. Nogle folk kommer tilbage fra gaten og her begynder jeg at tænke, at dem har jeg ikke set før. Har de overhovedet styr på, hvem der er i flyet nu? Det hjælper ikke, at nogle af dem kommer tilbage med nye boarding-kort med pladser, hvor der i forvejen sidder nogen. Flyselskabet har tydeligvis ikke styr på, hvilke sæder, der er booket og hvilke, der ikke er. Kaptajnen fortæller, at de nu er i gang med at reparere flyet og at der kun går nogle minutter. Personalet samler skrald ind og hyggesnakker i flyet, der nu langt fra er fyldt. Jeg bliver mere og mere nervøs for, hvad det er, der sker. Overvejer at sige noget til personalet - at de i det mindste burde gå gennem flyet og tjekke boarding-kort hos alle. Men jeg gør det ikke... Jeg kan jo heller ikke sige det uden at andre kan høre det og dermed måske gøre dem nervøse. Håndbagage bliver rykket rundt og folk flytter plads efter forgodtbefindende, fordi de jo ikke kan sidde på 'deres' pladser, der også er andres pladser.

Vi får at vide, at alt er repareret og at der nu kun mangler papirarbejde. Igen overvejer jeg at spørge, om de overhovedet har en liste over passagerer i flyet. For den kan umuligt passe med dem, der sidder der - slet ikke med folk på forkerte pladser. Skulle man foretage navneopråb? Heller ikke denne gang siger jeg ikke noget, men jeg har mest lyst til at forlade flyet. Når jeg andre gange har været forsinket, har folk ikke måttet forlade flyet. Det giver mening, for så er der styr på sagerne. Det var der ikke her... At der så samtidig var noget galt med flyet, gør ikke situationen bedre.

Flere folk kommer tilbage i flyet og finder en tom plads. Jeg vil tro, at flyet - bortset fra en enkelt eller to - er lige så fyldt som tidligere. Vi taxier og letter - ingen problemer.

Næste problem melder sig. I Charlotte har jeg en mellemlanding på 1 time og 4 minutter. Eftersom vi letter halvanden time forsinket, er det naturligvis et problem. Jeg logger på flyets internet, som er gratis, så længe man kun bruger flyselskabets hjemmeside. Mit næste fly kommer fra Raleigh/Durham og mellemlander i Charlotte for at fortsætte til Las Vegas. Landingen i Charlotte er forsinket, men det er afgangen ikke. Det giver mig alligevel et lille håb. Jeg tjekker løbende og afgangen bliver udsat lidt efter lidt. På et tidspunkt - hvis alt falder på plads - får vi 10 minutter til at skifte fly. Når jeg skriver 'vi', skyldes det, at vi efterhånden er en gruppe passagerer, der kommunikerer sammen om det, fordi vi allesammen skal samme vej. Vi lander i Charlotte og taxier mod gate - og stopper pludselig cirka 200 meter fra gaten. Suk... Jeg ved ikke hvorfor, men uret tikker, og det begynder hurtigt at knibe.

På dette tidspunkt vælger en ældre mand at rejse sig og begynde at tage sin kuffert. Stewardessen fortæller venligt men bestemt over højtaleren, at han skal sætte sig, fordi vi ikke kan køre videre med stående passagerer. Han sætter sig - men kun et par minutter. Nu får han at vide, at der bliver tilkaldt politi, hvis han ikke sætter sig. Efterhånden er løbet kørt - jeg når ikke næste fly. Internettet er afbrudt, så jeg kan ikke selv logge på hjemmesiden. Men en anden fortæller pludselig, at næste fly er forsinket yderligere 10 minutter - igen et spinkelt håb. Her vælger en kvinde med sin datter så at gå på toilettet!!! Stewardessen er ved at gå amok, men det viser sig, at hun ikke forstår engelsk. Tiden går, men de kommer tilbage på deres plads.

Over højtaleren fortæller de, at folk bedes blive siddende, når vi kommer til gate og lade andre passagerer komme forbi - passagerer med kort tid til connecting flights. Det er mig!

Vi bliver sluppet fri og jeg maser mig - sammen med en kvinde på vej til polterabend i Vegas - ud af flyet som nummer to og spurter til den anden gate. Flyet er endnu ikke lettet - men personalet er ikke ligefrem imødekommende.

 

Flyvning i 2015: 36
Flyselskab: US Airways - der blev dog sagt American i flyet, så måske er fusionen ved at være komplet
Rute: CLT-LAS (Charlotte-Las Vegas)
Rutenummer: US643
Flytype: A321
Klasse: Økonomi
Sæde: 27C
Dato: 9. april 2015
STD: 20:05 ATD: 20:59
STA: 21:52 Landed: 22:51

Ved gaten forsøgte jeg og polterabend-kvinden at forklare situationen så hurtigt som muligt. Der blev ikke smilet men surt bedt om boarding-kort. Min nye veninde var tidligere blevet rebooket og derfor slap jeg først igennem gaten til flyet. Hun kom dog kort efter. Så pyh, vi nåede det. Ellers havde den stået på overnatning i Charlotte og logistiske problemer med hotel osv.

Kort efter er vi i luften, men inden skiltet med sikkerhedsselen er slukket, samles folk omkring det midterste toilet. En kvinde har det dårligt og ligger på gulvet. Jeg ved ikke hvad der skete med hende, men der var vist ingen grund til at jeg som passager nummer 20 skulle prøve at hjælpe. Ved ankomst blev hun hjulpet ud af 'paramedics', men det var vist et ret uproblematisk ildebefindende.

Undervejs kunne jeg spekulere på et nyt problem. For de få minutter i Charlotte ville sikkert ikke være nok til at få min kuffert med i det nye fly. Ganske rigtigt. Der er dog venligt personale, der hjælper med at oprette en sag. Jeg får en kvittering på det og en forsikring om, at kufferten vil blive sendt til mit hotel 'i morgen før middag'. Desuden får jeg en lille toilettaske, hvilket jeg synes er rigtig god stil:



Jeg blev også tilbudt 50 dollars til køb af tøj mv., men jeg afslog, fordi jeg havde tøj nok til næste formiddag.

Desværre er klokken nu 14:50 'i morgen' og jeg har stadig ikke fået min kuffert. Jeg har ringet til et nummer, der er angivet på min kvittering. Med i øvrigt glimrende stemmegenkendelse kunne maskinen fortælle mig, at kufferten ER afleveret. Går jeg ind på hjemmesiden, er sagen lukket. Men jeg har stadig ikke min kuffert. Øv!

Til gengæld dækker min rejseforsikring for 1.000 kroner pr. dag i max. tre dage, så jeg skal på indkøb. I øvrigt iført én kontaktlinse, da det var alt, hvad der var i min håndbagage.

 

Delvist korrekt. Fra officiel side findes US Airways ikke længere; kun American Airlines. US Airways website lever dog i bedste velgående, men det skrider da fremad skridt for skridt...

 

På forrige fly et par timer tidligere havde de dog ingen problemer med at sige US Airways. Men der går nok også lidt tid, før de vænner til sig til

Jeg er i øvrigt lige blevet ringet op, og kufferten er kommet. Så nu begynder turen for alvor

 

Flyvning i 2015: 37
Flyselskab: United
Rute: LAS-LAX (Las Vegas- Los Angeles)
Rutenummer: UA1004
Flytype: B737-800
Klasse: Økonomi
Sæde: 37A
Dato: 18. april 2015
STD: 13:17 ATD: 13:53
STA: 14:36 Landed: 15:23

Ved check-in ville automaten ikke anerkende, at jeg havde billet. Så jeg måtte hen til skranken og checke ind, selv om herren bagved ikke var meget for det. Det var vist lidt demonstrativt fra hans side, at det tog så lang tid. Det kom lige efter at jeg havde stået i kø i en halv time for at checke ud af hotellet, og brugt over en halv time på at komme de få kilometer fra hotellet til lufthavnen, så min tålmodighed var efterhånden på prøve. Turen til lufthavnen foregik dog i limousine til halv pris af en taxa, så den del af det kan jeg ikke klage over.

Men jeg BLEV checket ind og eftersom flyet var forsinket, havde jeg ikke travlt. Jeg var på grund af Star Alliance Gold i boarding-gruppe 1 og kunne vandre helt ned på bagerste række og indtage min plads. Det blev noget af en rystetur og personalet kom aldrig rundt med deres vogn. Dog balancerede de med vandbægre gennem kabinen for dem, der havde brug for det. Men bortset fra bumleriet var det en tur med fremragende udsigt. Skyfrit på hele turen, hvor ørkenen kunne beundres. Med dens forskellige farver sand, der danner mønstre og hvor vejene skærer landskabet over i lige linjer. Til vanvittigt store Los Angeles med dens utroligt få grønne områder og kæmpe motorvejskryds. Det er derfor jeg næsten altid foretrækker en vinduesplads!

Sådan kom jeg til lufthavnen:


Men måske skulle jeg i stedet have taget bussen til Paradis:


Vegas set fra lufthavnen:



Encore mv.:


Lufthavnen i Las Vegas set fra luften:


Ørkenen:


Og Los Angeles: