Nicki Lolk Sørensens rejselog 2015

I øvrigt så står P'et i SK*P "bare" for Program. Jeg har mange LH boardingkort med SK*P. Jeg tror det er når de af en eller anden grund ikke kan afkode statusniveauet.
Du kunne i øvrigt have fået 125 miles pr OS segment, hvis du havde postet til Miles&More. Eller 50% til UA.

 

Jeg orker ikke et program mere. Nu tror jeg, at jeg med nød og næppe kan bibeholde guld hos EuroBonus og så har jeg til november at kæmpe mig til sølv hos BA.

 

Men du får zero miles for OS T-class hos EB... Just sayin'

 

I know, I know. Man kan ikke få det hele... Til gengæld blev det til billige nætter på Park Inn i Bratislava - 9.000 point pr. nat.

Jeg skal også nå op på en bonusrejse hos Airberlin udelukkende for hotelanmeldelser på holidaycheck.com

 

Nu ender det alligevel med, at jeg melder mig ind hos Lufthansa - dog på grund af noget andet. Forklaring følger...

 

Flyvning i 2015: 42
Flyselskab: SAS
Rute: CPH-TXL (København-Berlin)
Rutenummer: SK1673
Flytype: B717-200
Klasse: Plus
Sæde: 2F
Dato: 8. maj 2015
STD: 09:00 ATD: ??:??
STA: 09:55 Landed: 10:05

Jeg nærmer mig udløbet af EuroBonus-optjeningsåret, men jeg er så tæt på Guld-målet, at jeg har valgt at tage en dagstur til Berlin på Plus.

Jeg var i lufthavnen i god tid og fik lidt morgenmad i SAS-loungen: Et rundstykke med ost og rullepølse, kunne det blive til. Derefter en laaang tur ud til B7, der hurtigt blev ændret til B5. For en gangs skyld havde jeg ikke printet boarding-kort, så det foregik - smertefrit - med mobiltelefonen. Jeg har ellers haft dårlige oplevelser med en skanner, der ikke kan lide kontrasten, størrelsen eller andet teknisk.

Næsten som sædvanlig faldt jeg i søvn, før alle var om bord. Klokken 09:07 vågnede jeg, og her kunne kaptajnen fortælle, at de var i gang med at reparere airconditionen. Så vi kom ikke af sted til tiden, men hvornår vi forlod gate, noterede jeg ikke. Det gjorde flightstats.com åbenbart heller ikke.

Vi kom i luften og der blev serveret. Jeg havde glemt alt om mine privilegier som Plus-flyvende og jeg blev heller ikke gjort opmærksom på dem, så der blev bare udleveret en kedelig salami-sandwich med juice. Ellers skete der ikke noget bemærkelsesværdigt i luften.

Vi landede ti minutter for sent og skulle så med bus til gate, og da jeg ikke havde nogen bagage, var der ikke langt derfra til udgangen. Jeg havde egentlig forventet, at der var direkte adgang fra lufthavnen til U-bahn, men jeg har måske forvekslet Tegel med Schönefeld? Så jeg måtte i stedet tage bus 128 til nærmest U-bahn-station.


Star Alliance-flyet i CPH:


Maden:


Flyet i TXL:

 

Der er da S-bahn ved TXL

 

Flyvning i 2015: 43
Flyselskab: SAS
Rute: TXL-CPH (Berlin-København)
Rutenummer: SK1678
Flytype: A320
Klasse: Plus
Sæde: 1A
Dato: 8. maj 2015
STD: 21:10 ATD: 21:23
STA: 22:10 Landed: 22:12

Jeg blev hurtigt færdig med min shoppe-tur, så jeg var tidligt tilbage i lufthavnen. Jeg ledte derfor efter en lounge på app'en Loungebuddy og fandt frem til Lufthansas Senatorlounge. Det er den første, jeg har besøgt, som har ligget før security. Ikke at det gør den store forskel... Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder i loungen, men der var godt fyldt op med frikadeller, saltkringler, salat, kager og andet godt. Plus selvfølgelig diverse drikkevarer. Jeg blev godt mæt og fik tiden til at gå.

Knap to timer før afgang gik jeg til sikkerhedskontrollen, men jeg skulle aldrig været gået så tidligt. For efter sikkerhedskontrollen virkede det grafis wifi ikke, og så kan tiden gå langsomt. Tegel har ikke det store at byde på, hvad butikker angår, og lufthavnen er ikke specielt inspirerende.

Men klokken blev da 20:45 og det var tid til boarding. Ud til en bus, og så kunne vi stå som sild i en tønde med lidt for meget kropskontakt. For der gik over ti minutter, før vi kørte. Gate manageren (hedder han vist) gik forvirret rundt og vidste vist ikke, hvad han lavede. Men endelig fik han printet et stykke papir ud (passagerlisten?) og givet det til buschaufføren, som så kunne køre. På vej mod flyet måtte han pludselig bremse forholdsvis hårdt for at holde tilbage for et fly. Det kom til gengæld bag på en 'trappe-bil' (eller hvad sådan en nu hedder), som var temmelig tæt på at køre ind i os.

Ude ved flyet måtte vi igen vente i bussen indtil sedlen fra før var blevet givet videre og bragt op i flyet. Så blev der boardet uden problemer...

Starten var en noget hoppende affære - både på og over jorden. Og sikke en larm der er under starten, når man sidder på 1A - der er vist mere stille og roligt nede bagved. Denne gang var der video med sikkerhedsprocedure - en video, der vist er optaget for lææænge siden, hvis man skal bedømme på personernes udseende. Men den er dog tilrettet de nye retningslinjer omkring elektronisk udstyr. Lidt underligt var videoen tekstet på skiftevis svensk, norsk og dansk - en tredjedel til hvert sprog. Skulle man forstå hele videoen, skulle man altså kunne alle tre sprog! Senere viste skærmen deres velkendte kortsystem - også det trænger til at komme ind i det nye årtusinde.

Denne gang faldt jeg ikke i søvn, men læste i stedet deres Eat&Go-magasin, hvor jeg kunne læse, hvad jeg havde ret til som Plus-passager. Men stewarden var dog også flink og tilbød chokolade, slik osv. Jeg fik en cola og et stykke chokolade.

Der var en flot udsigt ind over Danmark, og i CPH blev der taxiet til gate, så jeg var ude af døren med mine nyindkøbte Ritter Sport i en ruf!

Fly ved gate i Tegel:


Kort i flyet - sehr altmodisch!


Udsigt ud over.... Ja, gæt en ø!


Og flot indflyvning over Øresund:

 

Møn. Hvad har jeg vundet?

 

Jeg kan gemme en Ritter Sport til dig?

 

foretrækker

 

Beklager, det blev en nitte. Jeg har købt ni plader, men ikke dén.

 

Spitze, curry wurst

 

Hvornår kommer den forklaring ?

 

og Berliner Kindl

 

Flyvning i 2015: 44
Flyselskab: Lufthansa
Rute: CPH-FRA (København-Frankfurt)
Rutenummer: LH825
Flytype: A320
Klasse: Økonomi
Sæde: 7A
Dato: 13. maj 2015
STD: 14:50 ATD: 14:45
STA: 16:20 Landed: 16:08

Jeg ankom i lufthavnen og valgte Lufthansa på automaten, hvorefter der dukker et SAS-interface op. Nå, det skal nok være sådan. Jeg indtaster booking-referencen og venter... Og venter... Og venter... Og så går den lille 'progress bar' i stå. Hmmm... Jeg prøver i stedet en SAS-automat. Indtaster booking-referencen og venter... Og venter... Og venter... Igen frys. Utroligt! Jeg må hen til skranken og få dem til at udskrive et boarding-kort og håber, at deres computer ikke også går ned. Men alt er godt, og jeg får indtastet nummeret på min splinternye Miles & More-konto. Forbi bag drop med min kuffert og op til sikkerhedskontrollen. Jeg har jo ganske vist EuroBonus Gold, men da jeg nu har registreret rejsen på Miles & More, går jeg ud fra, at jeg ikke kan benytte fast track. Så jeg joiner pøblen, men her går det også stærkt og jeg er ude på den anden side i løbet af et par minutter. En noget anden oplevelse end de seneste par gange. Jeg fik dog ikke øje på pendler-sporet, som skulle være oprettet.

Jeg forlystede mig med en bøf hos MASH og gik ud til B6. På vejen lagde jeg mærke til, at Lufthansa flyver til Frankfurt klokken 14:50 og SAS klokken 14:55. Konkollegaer...

Boarding gik lidt sløvt på grund af et ældre ægtepar, der syntes det var helt i orden at spærre det hele for at tage jakkerne af, rode rundt med diverse tasker og tage ting ud, og diskutere hvem der skal sidde hvor. Jeg var tæt på at nå op i det røde felt, men en anden - og mere pædagogisk medpassager - hjalp med at få deres håndbagage op i 'overhead compartment', så det gik lidt hurtigere. Midtersædet var frit længe, men i sidste øjeblik kom der desværre en og satte sig.

Op i luften og så var der 'streuselkuche mit johannisbeeren' - eller bare et stykke kage med solbær. Dertil drikkevarer - og udvalget var både med og uden alkohol.

Jeg tror jeg sov i 20-30 minutter, så jeg nåede at vågne til en flot indflyvning i Frankfurt med god udsigt over lufthavnen, hvor den ene landingsbane er adskilt fra resten af lufthavnen af en motorvej. Det ser lidt specielt ud... Vi landede selvfølgelig på dén landingsbane, så vi kom ud på en af de længere taxiture. Men den endte helt ved gate, så jeg slap for en bustur.

Lige nu sidder jeg så i Frankfurt lufthavn på en 5½ timers mellemlanding...

 

Jeg har et SAS EuroBonus Guld kort som jeg har fået fra en kollega, men aldrig bruger på mine rejser til optjening af point, da jeg stort set aldrig flyver SAS men derimod Lufthansa/Swiss/Austrian etc. Pt. har jeg kun sølv hos Miles & More, så jeg viser blot mit SAS EuroBonus Guld kort og så får jeg samme rettigheder uanset at jeg optjener miles hos Miles & More. Dette har jeg gjort et utal af gange i Lounges, FastTrack, priority boarding og Check-IN, og det har aldrig været noget problem.

 

Interessant. Det må jeg udnytte...

 

Flyvning i 2015: 45+46
Flyselskab: Condor
Rute: FRA-SDQ-SJO (Frankfurt-Santo Domingo-San Jose)
Rutenummer: DE3234
Flytype: B767-300ER
Klasse: Business
Sæde: 2D
Dato: 13. og 14. maj 2015
STD (FRA): 21:50 ATD (FRA): 22:05
STA (SDQ): 01:55 Landed (SDQ): 02:24
STD (SDQ): 03:45 ATD (SDQ): ?
STA (SJO): 04:35 Landede (SJO): ?

Baggrunden for at tage til Costa Rica var, at jeg havde fået en opgave i Mexico. Den oprindelige plan var at afbryde min ferie i Texas (med bonusrejse hos SAS) og tage derfra til Mexico, men så ville jeg jo 'spilde' hjemrejsen og dermed EuroBonus-point. I stedet flyttede jeg ferien til Costa Rica, hvor jeg kunne få billige Club Carlson-nætter hos Country Inn & Suites i San Jose (9000 point pr. nat). Så skulle jeg kun betale for flyturen fra København til San Jose.

Og det er så forklaringen på mit nye medlemskab af Miles & More. Jeg skulle flyve med Condor, som giver point hos Miles & More, men ikke hos EuroBonus. Om det så kan betale sig i det lange løb, ved jeg ikke...

Jeg fik de 5½ timer i Frankfurt Lufthavn til at gå med masser af wifi - det er sgu rart, når det bare spiller! Gaten blev meldt sent ud og viste sig nærmest at være i kælderen (B60). Det så ikke ud som om, det var det mest brugte område i lufthavnen. Jeg var knap kommet derhen, før der var højtalerudkald, som bad passagererne om at komme af sted. Jeg ville ellers have pakket lidt om i håndbagagen og gøre de ting klar, som jeg skulle have med i flyet. Men de havde frygteligt travlt.

Ved indgangen til gaten blev håndbagagen vejet og flere blev sorteret fra, fordi deres tasker vejede for meget. Jeg røg heldigvis lige igennem. Jeg blev tilbudt en upgrade til 399 euro og blev i den forbindelse lovet lie-flat. Jeg valgte at slå til og fik et nyt boarding-kort til 2D.

Vi skulle med bus ud til flyet og der var langt! Men vi nåede frem og jeg kunne finde mit business-sæde. Der var ikke meget plads til håndbagagen oven over sædet, men jeg fik skubbet den på plads. Business-kabinen var kun halvt fyldt (2-2-2-konfig), så der sad heldigvis ikke nogen lige ved siden af mig. Ved sædet var der et tæppe, der faktisk mindede om en dyne på den ene side og et tæppe på den anden. Der var en pude, hovedtelefoner og en vandflaske - og en toilettaske med tandbørste og -pasta, sokker, ørepropper og blindfold. Toilettasken var en 'rigtig' toilettaske med masser af plads, så den tog jeg med for at bruge den senere.

Sædet viste sig ikke at være lie-flat, men kun næsten. Øv...

Jeg blev tilbudt champagne, og den slags siger jeg ikke nej til. Kaptajnen bød velkommen - og det var en kvinde. Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg tidligere har oplevet det. Hun fik os i luften, og kort tid efter blev der budt på en pose cashew-nødder og drikkevarer. Fordi de havde så travlt ved gaten, nåede jeg ikke på toilettet, så det måtte jeg også klare i luften. I mellemtiden havde de øvrige fået menukort, så jeg havde lidt svært ved at svare på, hvilken ret jeg gerne ville have. Den undskyldende steward gav mig et menukort og jeg valgte kalvekød.

Jeg fik desværre ikke taget et billede af forretten, men den var flot anrettet med mange små rettet på tallerkner, der passede sammen. Der var også en lille salt- og peberdims udført som et Condor-fly. Hovedretten var ret simpel, som man kan se på billedet. Det smagte ok, men hvor var det dog ærgerligt for præsentationen, at bearnaise-saucen blev serveret i en bøtte som jeg kunne have fået i nærmeste kebab-shop.

Desserten takkede jeg nej til, da jeg hellere ville sove.

Underholdningssystemet var ikke noget at råbe hurra for. Der var ikke så stort et udvalg, og de 'nye' film var nogle måneder gamle.

Jeg fik cirka seks timers søvn ad flere omgange, og jeg var knap vågnet om morgenen, før jeg blev tilbudt morgenmad. Jeg bad ham om at komme med den cirka 10 minutter senere - og den kom nøjagtig 10 minutter senere. Efter morgenmaden nåede jeg at sove lidt igen, før vi skulle lande.

I Santo Domingo forlod de fleste business-passagerer flyet, så der blev ret tomt. Besætningen blev også udskiftet, og den nye stewardesse var noget mere opsøgende end den tidligere steward. Der blev fyldt op med cola, når glasset var tomt, og hun syntes også jeg skulle have et stykke chokolade, selv om jeg ellers havde sagt nej tak til snack.

Jeg fik vist sovet en times tid mere, før vi skulle lande i San Jose. Det blev en lige så hård landing som i Santo Domingo - flyet hoppede ikke, men det lød lidt voldsomt.

Også her stod den på en bustur. I lufthavnen var vi de eneste passagerer, men det var jo også midt om natten. Paskontrol gik uden problemer og jeg afleverede told-sedlen, som jeg havde udfyldt i flyet. Lufthavnen havde set bedre dage, og jeg kunne ikke få wifi til at virke. Pengeautomaten brokkede sig også, men det lykkedes at få udbetalt nogle coloner. Der gik en rum tid, før bagagen kom og så skulle vi scanne bagagen. Her ville en herre have told-sedlen, som jeg jo havde afleveret tidligere. Heldigvis kunne jeg smutte forbi, uden at han fik øje på mig.

Ude af lufthavnen stod der mindst tyve mænd og tilbød en taxa. Jeg havde heldigvis læst, at de eneste godkendte taxaer er de orange, så der gik jeg hen - på trods af de meget insisterende og falske taxachauffører. Den første orange taxa kiggede på adressen og sendte mig videre til den forreste taxa i køen. Her var chaufføren helt med på den, men ville have mig til at følge med over på den anden side af gaden. Jeg forsøgte at stoppe ham, for jeg skulle (fandme) ikke med en pirattaxa, men han forsikrede mig, at han også havde en orange taxa. Hen til en elevator og op på næste etage, hvor der heldigvis stod en orange taxa. Og så gik turen uden problemer til Country Inn & Suites.

 

Flyvning i 2015: 47
Flyselskab: Interjet
Rute: SJO-MEX (San Jose-Mexico By)
Rutenummer: 4O2921
Flytype: A320
Klasse: Økonomi
Sæde: 1B/C
Dato: 20. maj 2015
STD: 12:20 ATD: ? (Ikke tilgængeligt på flightstats.com, men vi afgik til tiden - måske endda lidt før)
STA: 16:25 Landed: ? (Ikke tilgængeligt på flightstats.com, men vi satte hjulene på jorden 16:06 - derefter en ret lang taxitur)

Endnu et nyt flyselskab... Jeg var lidt skeptisk, da jeg undersøgte det, men de havde den afgang, der passede mig bedst. Lidt googling 'afslørede', at de er et lavprisselskab, men uden problemer med sikkerheden. Fint nok!

Jeg kom med taxa til lufthavnen i San Jose, der er nogenlunde fornuftigt indrettet. Jeg skulle dog lige forbi den mand, der forsøgte at blive mig ind, at jeg skulle have kufferten pakket ind i plastic. Derefter var der skilte til skranken, hvor man skulle betale 'exit tax'. 29 dollars tak! Underligt at myndighederne opkræver en skat i en udenlandsk valuta, men det styrer de jo selv. Jeg fik to stykker papir - det ene var en kvittering, det andet var en formular jeg skulle udfylde. Det var den samme, jeg udfyldte, da jeg skulle ind i landet...

Jeg fandt Interjets skranke, for de optrådte ikke på automaterne. Kufferten blev checket ind, og min håndbagage fik en mærkat. Så fik jeg udleveret boarding-kortet i en folder, hvor der på hele seks sider stod betingelserne for at flyve med Interjet. Alt sammen på spansk, så jeg forstod ikke ret meget. Videre til sikkerhedskontrollen, der ikke var særlig effektiv. Lufthavnspolitiet rendte rundt med håndjern og Sig Sauer og flyttede rundt på kasserne og havde ikke specielt travlt. Men jeg kom da igennem uden problemer.

Lufthavnen er ikke specielt stor, men der er masser af butikker med souvenirs. Kaffe, chokolade, tshirts og sten var blandt gengangerne. Jeg nøjedes dog med et smut forbi en Quiznoz for at få en sandwich. Da jeg var færdig, kom der en narkohund forbi - men den var heldigvis ret uinteresseret i mig. Jeg måtte også lige bruge fem minutter på at svare på turistorganisationens spørgeskema.

Boarding gik stille og roligt. Desværre havde jeg fået plads 1B og kunne dermed se frem til kamp om armlænene. Men der kom aldrig nogen på 1C, og så flyttede jeg derover. I øvrigt er række 1 ikke business eller noget - hele flyet er monkey! Der blev sagt en masse på spansk og det blev såmænd også oversat til engelsk, men lyden var så lav og forvrænget, at jeg ikke forstod særlig meget. Hele sikkerhedsdemonstrationen forstod jeg dog alligevel Vi kom i luften og sandelig om der ikke var servering. I deres inflight-magasin kunne jeg læse, at de har en aftale med Pepsi, så der var gratis sodavand og små chipsposer (Pepsi ejer bl.a. Lay's). Sodavandene var i en noget speciel 400 ml-udgave. Ingen alkohol... Der blev også udleveret øretelefoner til de interesserede.

Flyet havde et toilet kun til kvinder - jeg ved ikke hvorfor - og jeg orker ikke at tænke over det.

Før landing fik vi udleveret blanketter til immigration og tolden. På toldblanketten var jeg nødt til at sige 'ja' til at have mad med - jeg havde købt costaricansk chokolade! Gad vide, hvad det kom til at koste?

Det, der generede mig mest på flyturen, var nok herren på 1A. Han havde travlt med at bryde alle regler. Computeren blev ikke lagt væk under landing. Han rejste sig under taxaturen, for NU skulle han have tasken til computeren. Og mobilen var ikke på flytilstand, for den ringede før hjulene ramte jorden. Argh!

I Mexico holdt vi direkte ved gate og skulle til immigration. Skiltet viste den forkerte vej, men andre var heldigvis bedre kendte end mig, så jeg fulgte bare efter. Vi gik i mindst ti minutter ad lange snørklede gange, før vi kom frem. Jeg gik som en af de eneste hen til køen for 'foreigners' og kom til som den første. Hun kiggede tingene igennem og stemplede, mens jeg nervøst spurgte om jeg kunne få lov til at beholde mit chokolade. Det kunne hun ikke svare på...

Igen skulle jeg ud på en lang gåtur med kryptiske skilte, før jeg endelig nåede frem til bagagebåndet. Efter cirka et kvarter - det går ikke så stærkt i Mellemamerika - kom min kuffert, og så kunne jeg gå til tolden. Jeg lagde kufferterne på båndet og skyndte mig at forklare tolderen, at jeg havde chokolade med. Hun var komplet ligeglad og bad mig om at tage mine ting. Og så skulle jeg i øvrigt trykke på en rød knap! Jeg kunne ikke få en forklaring på hvorfor, men jeg blev da lidt nervøs et øjeblik. Men det var vist bare en form for tæller, for der skete ikke mere. Kunne de da ikke have valgt en grøn knap?!? Derefter var det bare forbi endnu en bevæbnet mand, og ud til taxabestillingen.