Nicki Lolk Sørensens rejselog 2015

Del 3:

 

Du er jo kommet til syden hvor gæstfriheden og kulturen er anderledes. Jeg bliver altid budt "welcome back" og "enjoy your stay in Texas", osv. Generelt synes jeg høfligheden og ydmygheden om man så må sige er større end når jeg connecter igennem de nordlige lufthavne (ORD, IAD, EWR).

 

Flyvning i 2015: 64
Flyselskab: SAS
Rute: IAH-SVG (Houston-Stavanger)
Rutenummer: SK952
Flytype: B737-700
Klasse: SAS Business
Sæde: 6C
Dato: 25. juli 2015
STD: 21:45 ATD: 21:43
STA: 14:15 ATA: 13:51

Klokken 12 på afrejsedagen tjekkede jeg SAS-appen - blandt andet for at downloade aviser. Her kunne appen fortælle mig, at mit fly var 'departed'. Efter at pulsen ganske kortvarigt røg til vejrs valgte jeg dog at tolke det som en fejl. Det ville trods alt være utroligt, hvis de letter ti timer før tid!

Men ellers har det være ti dage i Texas på fire forskellige hoteller og rundt i byerne Houston, Huntsville, Dallas, Fort Worth, Alvarado, Waco, Austin, Fredericksburg, New Braunfels, San Antonio og Galveston. Jeg har bl.a. været på Space Center, fængselsmuseum, Segway-tur, river walk, til rodeo og baseball, ligget i 40 grader spa i lige så mange graders luftvarme, og på JFK-museum. 750 miles fik jeg kørt i Hertz-biler - i flertal, fordi jeg i New Braunfels kørte over gummi fra et ødelagt dæk (det er der rigtig meget af - formentlig på grund af varmen), og det ødelagde fronten. En 'tow truck' hentede bilen og kørte mig til San Antonio, mens chaufføren fortalte om, hvordan han ville være 'bounty hunter'. Den slags har åbenbart vide beføjelser i USA, og han var pænt ligeglad med, at jeg ville føle mig forulempet, hvis han kom til at anholde mig ved en fejl. Nå, men ved Hertz måtte jeg udfylde en ulykkesrapport, selv om jeg ikke var kommet noget til. Jeg spurgte nervøst til, hvad der ville komme til at ske (underforstået hvor mange kroner kommer det til at koste mig), men hun fortalte, at jeg formentlig aldrig ville høre noget fra dem, da jeg var forsikret. Jeg havde kun valgt den forsikring, der er inkluderet, når man bruger SAS-koden ved booking. Pyh!

Hele turen har været billig. 50.000 EB-point for flyet, og 10 x 5.000 for de fire IHG-hoteller som point breaks. De var ikke lige gode alle sammen, men til den pris er det en fornøjelse alligevel. Det eneste, jeg har betalt for, er bilen, som løber op i små 4.000 kroner. Dertil kommer selvfølgelig mad og drikke undervejs, samt forskellige attraktioner. I flere tilfælde måtte jeg betale lige så meget for parkeringen som for billetten til museet. Jeg kører ikke bil herhjemme, men den slags synes jeg er lidt groft.

Jeg havde ved en fejl booket bilen frem til klokken 16 på hjemrejsedagen. WorldMate havde placeret SVG-CPH turen på samme dag som IAH-SVG, så jeg havde også forvekslet dem. Men jeg skulle jo alligevel ud af hotellet (fik 'late check-out' til klokken 14). Bilen blev tanket og afleveret. En kvinde stod klar i garagen med en skanner og gav mig en kvittering med det samme. Af sted til shuttle-bussen til terminal D og så havde jeg ellers knap seks timer til afgang. Jeg kan godt lide at være i en lufthavn (det kan alle vist herinde!), så det var ikke noget problem. SAS-skranken var endnu ikke til at få øje på, men det undrede mig ikke. Jeg fandt en stol, og de var nærmest lounge-agtige med borde med stikkontakter. Meget fornemt! Wi-fi var også gratis og uden tidsbegrænsning - og endda med en glimrende hastighed.

Efter et stykke tid dukkede SAS op på skærmen over en skranke, og der stod, at den ville åbne klokken 18.

Da klokken blev 18, stillede jeg mig op i køen og kom hurtigt til. Nu havde jeg så en lille udfordring, for min bonusrejse gik til København, og jeg ville gerne af i Stavanger for at komme videre med Norwegian til Bergen, hvor jeg jo flytter til om ikke så længe. Den ellers flinke herre lod mig fortælle, at det så sandelig ikke var ligetil og at jeg burde have lavet bookingen om på forhånd. Jeg argumenterede med, at det var en bonusrejse, og at turen til Stavanger hverken ville have kostet mere eller mindre. Til gengæld ville jeg frigøre en plads på tilslutningsflyet. Men manden ringede til 'booking' og derefter til 'ticketing', der kunne fortælle, at det ikke var noget problem. Faktisk virkede han nærmest skuffet over, at han ikke måtte opkræve et gebyr af mig. Bagagen blev sendt af sted, og han fortalte mig, hvordan jeg fandt loungen.

Turen gik videre til sikkerhedskontrollen, hvor jeg selvfølgelig stillede mig i kø ved fasttrack. Det var et setup, hvor tre mand stod ved hver deres skranke, og de kunne så kalde folk frem fra både fasttrack og den almindelige kø. Foran mig stod en kvinde, og hendes kæreste var hevet frem til en eller anden form for ekstra-tjek - eller også havde han nogle spørgsmål til dem. Men det gjorde, at manden bag skranke 3, som primært tog sig af fasttrack, troede at jeg var sammen med dem, og derfor ikke kaldte mig frem. Jeg kom dermed næsten til at vente længere end hvis jeg havde stillet mig i den normale kø. Jeg kunne selvfølgelig have brokket mig, men der skal rimelig meget til, før jeg går i clinch med uniformerede amerikanere med våben. Og ja, så havde jeg jo enormt god tid!

Jeg skulle igennem den avancerede skanner - den hvor man står i et rør og skal have hænderne over hovedet. Ingen problemer og så var det op ad rulletrappen til loungen. Den lå lige overfor gate D5, hvor SAS-flyet afgik fra, så det var meget 'convenient'. Den hed 'Executive Lounge' og blev delt med et par andre flyselskaber. Jeg kan ikke huske hvilke, men jeg går ud fra, det var Lufthansa (der var fyldt med tyske ugeblade) og et af mellemøst-selskaberne (der var det skilt, der fortalte, at maden var uden svin). Herren i receptionen så mit boarding-kort og bød mig velkommen. Straks kiggede jeg efter et toilet, og dét var ikke let at finde, selv om jeg var rundt i hele loungen. Der var nemlig ikke noget! Så jeg måtte ud igen og finde et toilet, inden jeg igen kunne vende tilbage til loungen. Her var der indrettet i de sædvanlige brune og beige farver i forskellige opdelinger, så der ikke var problemer med støj. Der var en buffet og en salatbar, samt en bar, hvor der blev serveret drikkevarer. Der var masser af ledige pladser og jævnlige udkald til bestemte personer og fly. Buffeten havde diverse risretter, frugt, mozarellasticks og kage. Jeg tog et par mozarellasticks, lidt melon og et stykke brownie. Jeg har aldrig smagt så kedelige sticks før, men de andre ting var ganske glimrende. Wi-fi virkede fint med kodeordet som blev uddelt i receptionen. Dog var der spærret for Netflix, Hulu m.fl.

Cirka en time før afgang gik jeg ud til gaten - og den var helt og aldeles tom. Jeg tror aldrig, jeg har set en gate en time før afgang, hvor der ikke sad en eneste. Jeg blev helt overrasket! Men selvfølgelig er det en business-only-afgang, så folk sidder i loungen, men alligevel. Jeg tjekkede også på tavlen, og det viste sig, at SAS-afgangen var dagens sidste i terminal D - den næste gik til Kina klokken 01.00. Derfor har der heller ikke været andre passagerer, der kunne finde på at tage plads. Ovenikøbet henvendte en fra personalet til mig og fortalte om loungen, og jeg måtte overbevise ham om, at jeg skam var her helt frivilligt.

Tiden gik og pludselig begyndte de at boarde. Der havde ikke været noget udkald, men jeg stillede mig op i køen og endte på min plads, 6C. Jeg havde ikke selv valgt pladsen på forhånd, da jeg jo skulle have lavet det om, så jeg kunne stå af i Stavanger - ellers havde jeg selvfølgelig valgt en vinduesplads.

Indretningen var jo som på turen derovre, så ikke noget overraskende der. Jeg overvejede min søvnstrategi, mens champagnen kom rundt, og jeg besluttede mig for at sove med det samme, da klokken jo allerede var næsten-morgen i Europa. Så da lyset med sikkerhedsbæltet blev slukket, hev jeg dyne og pude frem og kørte stolen ned. Jeg kiggede mig kort rundt og jeg var vist den eneste, der havde travlt med at sove. Jeg hørte, de delte Ipads rundt, men jeg sov under serveringen.

Stolene er dog ikke lie-flat, og jeg er ikke vild med at sove på ryggen, så det bliver en underlig stilling på siden, og jeg vågnede da også et par gange. Da klokken blev 01:00 Texas-tid blev jeg enig med mig selv om, at det nok ikke kunne blive til mere. Fidusen skulle også være, at klokken jo var 08:00 i Norge og dermed tid til at stå op, så jeg kunne få vendt døgnet hurtigt. Jeg gik på toilettet og fik sat linser i, så jeg også kunne se, hvad der foregik.

Jeg fik tilkaldt en stewardesse (der var to tysktalende, en norsk og en ukendt) og bad om en sodavand og en Ipad. Den blev så udskiftet til en anden, da den konstant meldte om fejl ved playback. Jeg var 'nødt til' at bruge deres hovedtelefoner, da mine egne Bose var løbet tør for batteri. Jeg ved ikke, om det var filmene, der havde dårlig lyd eller om det var hovedtelefonerne, men jeg måtte i hvert fald opgive to film, da jeg ikke kunne forstå, hvad de sagde. Det havde nu også hjulpet lidt med undertekster, men det var der ikke.

Ipadden og spil på mobiltelefonen fik tiden til at gå frem til servering af morgenmad. Egentlig er det lidt underligt at servere morgenmad klokken 12:30, men det generer mig ikke. Der var røræg med bacon og en medisteragtig pølse. Der var en lille frugtskål med appelsin, grapefrugt og melon. Der var en del ost og pålæg, og der var en skål müsli. Desuden kom de rundt med brød og drikkevarer. Alt sammen ganske velsmagende.

Vi landede lidt hårdt i Stavanger - jeg mener faktisk vi hoppede en enkelt gang. Men det blæste også en del under nedstigning.

Personalet sagde pænt farvel og jeg begav mig ud i lufthavnen - lidt spændt på, om bagagen nu også kom af. Men det gjorde den, og alt var godt.

Texas, det er nok ikke sidste gang, vi ses. Men næste gang bliver om vinteren, hvor temperaturen sikkert er på niveau med Danmark om sommeren.

Jeg har lagt billeder ud fra hele turen her: https://www.facebook.com/nickilolk/media_set?set=a.10153415686562092.1073741852.564507091&type=3 - men det er mere kedelige feriebilleder

Terminal D i IAH (ikke loungen!):


SAS-skranken:


En tom gate en time før afgang:

 

Spændende rejsebeskrivelse, thumbs up!! husk, sommerkonkurrencen!!

 

Flyvning i 2015: 65
Flyselskab: Norwegian
Rute: SVG-BGO (Stavanger-Bergen)
Rutenummer: DY133
Flytype: B737-800
Klasse: Økonomi
Sæde: 24A
Dato: 26. juli 2015
STD: 16:00 ATD: 15:58
STA: 16:40 ATA: 16:32

Jeg kunne ikke rigtigt finde rundt i lufthavnen, men efter et par forvirrede minutter, hvor jeg måtte overbevise en AMEX-sælger om, at jeg ikke kan få deres kort (endnu), lykkedes det at finde frem til 'departures'. Automaterne stod klar og jeg gik i gang. Det gik også fint, indtil den udskrev boarding-kort og derefter skrev, at den ikke kunne udskrive boarding-kort (?) og at jeg skulle henvende mig til en skranke. Der kom dog ikke noget klistermærke til kufferten ud. Hen til skranken og så var alt i orden.

Gennem sikkerhedstjekket og hen til gaten for at vente. Brugte lidt tid på at følge nogle småbørn - det er sjovt at se deres begejstring for fly. Da der var en halv time til afgang rejste jeg mig for at strække benene og være klar til boarding. Men jeg kunne konstatere, at flyet ikke var ankommet endnu, og så kunne jeg sætte mig igen. Alligevel lykkedes det dog at komme om bord og afsted før tiden.

Jeg sov stort set hele turen, så selv om jeg havde en vinduesplads, fik jeg slet ikke udnyttet den. Ud og hente bagagen og købe en Flybus-billet på mobilen. Her var der ingen ventetid, så en halv time senere var jeg i Bergen centrum.

 

Flyvning i 2015: 66
Flyselskab: Norwegian
Rute: BGO-CPH (Bergen-København)
Rutenummer: DY968
Flytype: B737-800
Klasse: Økonomi
Sæde: 10A
Dato: 28. juli 2015
STD: 15:15 ATD: 15:10
STA: 16:35 ATA: 16:26

Ikke den store begivenhedsrige tur. Jeg tog Flybussen fra Festplassen til Flesland i solskinsvejr og checkede ind på automaten. Denne gang fik jeg både boardingkort og bagtag. Hen og skanne bagtaggen og så var kufferten på vej til København.

Efter sikkerhedskontrollen tog jeg plads nær en stikkontakt og sugede strøm ud til mobiltelefon og computer. Da der var to timer til afgang, blev gaten annonceret, og cirka en time senere gik jeg hen til den. Jeg endte med at stå og kede mig lidt på den 'forkerte' side af gaten og bare lade de andre gå om bord før mig. Men pludselig åbnede de begge sider af gaten, og så var jeg i stedet en af de første til at boarde.

Inden alle de andre var kommet på plads i flyet, var jeg faldet i søvn. Jeg havde stadig ikke fået bugt med jetlag fra Houston. Jeg vågnede kort under takeoff og en enkelt gang mere, men ellers var der helt lukket, indtil vi fløj ned gennem skyerne nær Kastrup.

Jeg overvejede, om jeg skulle en tur forbi MASH efter en bøf, men jeg var bare træt og ville videre. Ned til bagagebåndene og her skal jeg da love for, at der var travlt. Der var godt fyldt op ved alle båndene. Jeg måtte vente de sædvanlige 15-20 minutter, før kufferten kom, og efter et toiletbesøg var det tid til at komme ind til København med metroen.

 

Har du nogen sinde været vågen hele turen på en flyvning?

 

Flyvning i 2015: 67
Flyselskab: Norwegian
Rute: CPH-BGO (København-Bergen)
Rutenummer: DY969
Flytype: B737-800
Klasse: Økonomi
Sæde: 14F
Dato: 9. august 2015
STD: 21:25 ATD: 21:27
STA: 22:45 ATA: 22:53

CPH var ret proppet i ankomsthallen, men jeg fik da kæmpet mig igennem. Havde bare en rygsæk, så det var direkte i sikkerhedskontrollen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev kaldt hen til den manuelle indgang og vist hen til fasttrack, selv om jeg ikke havde købt adgang til det. Så jeg kom forholdsvis hurtigt ud på den anden side og bevægede mig mod MASH. Mens jeg indtog den lækre bøf, kunne jeg se ud på enkelte afgange og ankomster - blandt andet det hvide SAS-fly med bemaling fra gamle dage. Desuden var der skærme med dagens resterende afgange, der blandt andet gik til et par lidt specielle destinationer som Ljubljana (vil jeg gerne besøge) og Luxembourg. Desuden afgik to fly til Luton samtidig med hhv. Ryanair og Easyjet. Mon piloterne vinker til hinanden undervejs?

Jeg fik en sms fra Norwegian om, at gaten var A6 - det samme fortalte Worldmate. Men lufthavnen havde endnu ikke skrevet det på skærmen. Da jeg var færdig med bøffen og tørt den spildte sovs af trøjen, gik jeg mod gate og kunne undervejs konstatere, at en DY-afgang til Barcelona klokken 20:30 var flyttet til netop A6. Derfor regnede jeg med, at min afgang ville blive flyttet. Og ganske rigtigt: A8.

Inden boarding fik jeg ladet telefonen lidt op og købt billet til Flybussen. Det foregik selvfølgelig siddende ved de to stik i gulvhøjde, som ikke befinder sig i nærheden af et sæde. Tak, CPH.

Boarding gik fint og hurtigt, og flyet var helt fyldt. Jeg sad på en række ved nødugangen og havde masser af benplads. Jeg undrede mig lidt over, at teksten stod på tyrkisk?

Ellers gik turen fint hen over København med en glimrende udsigt. Jeg er åbenbart kommet ind i en dårlig stime med skyer over Norge, men over skyerne er der jo altid godt vejr, og solnedgangen holdt stort set hele turen.

Inden landing faldt jeg i søvn, men jeg vågnede i den grad, da vi ramte jorden. Et ordentligt hop og så kunne jeg ellers høre, hvordan regnen piskede mod flyet. Men derefter foregik opbremsningen stille og roligt og vi kom til gate en smule forsinket. Måske har vi taget en runde inden landing pga. regnen.

Ud gennem terminalen til Flysbussen og så ellers af sted til Bergen.



Bøf:


Ved gate:


Udsigt ud over København:


Tyrkisk ved nødudgangen:

 

@Nicki Lolk Sørensen - håber du har læst det her inden du flyttede derop: https://www.bergen.kommune.no/omkommunen/fakta-om-bergen/klima/article-63327


På grunn av sin beliggenhet mellom syv fjell, er Bergen ekstra mottakelig for regn. Byen hadde 235 regndager i 2014 - og innbyggerne er stolte av det.

 

Jep, det regnede i dag

 

Forklaringen på tyrkisk skrift - du var med et af de ældste fly i DY flåden med 14 år på bagen !
06/04/2001 Pegasus Airlines TC-APF lsd GECAS
01/02/2002 Air One TC-APF
01/06/2002 Pegasus Airlines TC-APF lsd GECAS
08/05/2008 Norwegian Air Shuttle SE-RHA
03/02/2009 Norwegian Air Shuttle LN-NOM lsd from GECAS - Named greta garbo
kilder : FR24/airfleets

 

Flyvning i 2015: 68
Flyselskab: Norwegian
Rute: BGO-CPH (Bergen-København)
Rutenummer: DY962
Flytype: B737-800
Klasse: Økonomi
Sæde: 14F
Dato: 22. august 2015
STD: 07:00 ATD: 07:02
STA: 08:20 ATA: 08:19

Med firmafest dagen før var det ikke ligefrem let at komme ud af sengen, men det lykkedes, og så ellers af sted med Flybussen klokken 05:35. Jeg havde overvejet at vente en halv time på den næste, men så skulle der ikke gå meget galt, før jeg ville komme for sent til flyet.

I lufthavnen checkede jeg ind på automaten. Der var ret mange mennesker og ikke alle automater virkede, så det tog lidt tid. Videre til sikkerhedskontrollen og så blev jeg glad for, at jeg ikke havde ventet til næste bus. Der var godt nok mange mennesker i lille Flesland Lufthavn sådan en tidlig lørdag morgen. Men det er åbenbart 'prime time' sådan et sted. Der var en kvinde, som lavede samme trick, som jeg har set tidligere: Lader sin kuffert stå i køen, mens hun selv går en omgang frem og tilbage. Jeg orkede ikke at hidse mig op, men hun burde have haft en skideballe.

Boarding begyndte, og jeg tog plads på 14F ved nødudgangen med masser af plads.

I betragtning af søvnunderskuddet var det vel ikke så underligt, at jeg faldt i søvn hurtigt, men selvfølgelig blev jeg vækket for at svare på spørgsmålet, om jeg var i stand til at åbne nødudgangen. Ja ja selvfølgelig, og så var vi ellers på vej i luften.

Jeg faldt hurtigt i søvn igen og nåede cirka 40 minutter, før jeg vågnede. Resten af turen gik med gratis wi-fi...

Kaptajnen meldte på dansk, at vejret var godt i København, og det kunne jeg ved selvsyn bekræfte, da jeg endelig kom ud af lufthavnen efter den laaaange gang gennem terminal og bagagebånd. Der burde være en genvej for folk uden bagage!

 

@Nicki Lolk Sørensen Det var godt at du for engengs skyld fik dig en velfortjent lun

 

Flyvning i 2015: 69
Flyselskab: Norwegian
Rute: CPH-BGO (København-Bergen)
Rutenummer: DY961
Flytype: B737-800
Klasse: Økonomi
Sæde: 1F
Dato: 23. august 2015
STD: 10:15 ATD: 10:11
STA: 11:35 ATA: 11:13

Turen TIL København kostede kun 172 kroner, mens jeg for denne tur måtte af med 449 kroner. Søndag ser ud til altid at være dyrere end de øvrige dage, når jeg bestiller. Om det er fordi personalet skal have søndagstillæg, eller om der altid er stor efterspørgsel på billetterne, ved jeg ikke. Men hvis det er det sidste, må de gerne indsætte en afgang mere i løbet af eftermiddagen.

Jeg ankom i lufthavnen cirka halvanden time før afgang og måtte hjælpe en tyrker, der ikke kunne finde ud af at checke ind på automaten og insisterede på, at flynummeret var bookingreferencen.

Jeg selv havde fået tildelt sæde 1F af automaten og det var jeg ikke interesseret i at lave om. Det var en vinduesplads med udsigt til den rigtige side og med bedre benplads. Gennem sikkerhedskontrollen uden ekstra 'bip' og lidt småshopperi i taxfree, og så den lange gåtur helt ud til A15.

Cirka 09:50 begyndte boarding og det var effektivt, for der var afgang før tiden.

Jeg var blevet plantet ved siden af to ældre svenskere, og konen ved siden af mig tog i dén grad ejerskab på armlænet. Der var ikke megen forståelse for, at når armlænet slutter, så er det altså MIN plads!

Højtaleren larmede med en meddelelse om, at de desværre ikke kunne tilbyde servering. De havde haft problemer med betalingsterminalen i Bergen og for at undgå forsinkelser, valgte de at droppe servering. Det var der vist ingen, der brokkede sig over.

Vejret var jeg for en gangs skyld heldig med, og der var god udsigt hele vejen, så jeg har taget et par billeder.

Ankomst i Bergen ganske tidligt, så vi må have haft medvind. Svenskerne var ude af flyet som de første, og de havde selvfølgelig ingen ambitioner om at lade andre komme forbi på (i) broen på vej ind til gate. Jävla svenskar!


Anholt:


Med lidt god vilje kan man ane Grenen øverst i billedet:


Sne i Norge:



Vi fløj næsten hen over selve Bergen på vej til Flesland:

Et par sekunder før vi ramte landingsbanen:

 

Flyvning i 2015: 70
Flyselskab: British Airways
Rute: BGO-LHR (Bergen-London)
Rutenummer: BA757
Flytype: A319
Klasse: Økonomi
Sæde: 7F
Dato: 5. september 2015
STD: 11:30 ATD: 11:41
STA: 12:40 ATA: 12:45

Jeg er på vej til Hong Kong, og jeg hader at rejser flere tidszoner dén vej rundt om jorden. Jeg får altid jetlag i lang lang tid. Så denne gang har jeg prøvet at stå tidligere og tidligere op for at tilpasse mig tidszonen. I dag (eller i nat) stod jeg så op klokken 02:30 svarende til 08:30 Hong Kong-tid, og så kan det vel ikke gå helt galt.

Kufferten blev pakket i sidste øjeblik. Ikke fordi jeg ikke havde tid før, men af ren dovenskab. Og jeg var tæt på at glemme det vigtigste: Passet! Det plejer at ligge i forlommen på min håndbagage, men fordi jeg er flyttet til Bergen, har jeg en del gange skulle vise passet som identifikation. Derfor var alt ikke som det plejer.

Men i sidste øjeblik huskede jeg det alligevel. Af sted med Flybussen til lufthavnen i Flesland, og indtjekning ved skranken, for British Airways er ikke på automaterne. Jeg stillede mig i den længste kø, men blev i tvivl, om det var den rigtige. Der stod blot 'Euro traveller' og 'Club World', og jeg var ikke 100% sikker på, hvad der var economy og business. Det KUNNE de nu altså også skrive på skiltene, for jeg var ikke den eneste, der var lidt forvirret. Men over i den anden kø og en flink nordkvinde ved skranken, og så var alt i orden.

Sikkerhedskontrollen og taxfree blev passeret, og så ærgrede jeg mig over at være kommet så tidligt. Der var 1 time og 45 minutter til afgang, og SÅ interessant er lufthavnen heller ikke. Der bliver også hurtigt crowded, fordi paskontrollen ikke er åben hele tiden og folk derfor ikke kan komme ind til gaten. Men internettet er gratis (i to timer), og så går det jo nok det hele.

Der blev boardet i rigtig rækkefølge, men det resulterede bare i, at dem med status måtte stå i kø i broen. Flyet var forsinket, så de ankommende passagerer havde kun lige forladt flyet. På plads på 7F læste jeg i den avis, der gratis lå til rådighed. Daily Mail på 120 sider sælges normalt for 90 pence - så kan jeg godt forstå, at det er lettere at sælge avis i Storbritannien.

Kaptajnen - eller han sagde vist, at han var 'first officer' - beklagede forsinkelsen, der skyldtes ekstrem modvind på vej til Bergen. Han håbede derfor, at den tilsvarende medvind til London kunne indhente forsinkelsen.

Oppe i luften blev der delt mad og drikke ud. En lillebitte pastrami-sandwich, der smagte overraskende godt (efter at de sure agurker var pillet ud), og en kage. Eller det troede jeg i hvert fald, at det var, men det viste sig at være brød med glasur. Lige underligt nok til mig. Jeg fik også læst BA-magasinet, men så overmandede søvnen mig alligevel, og jeg var nok væk i en hel time. Håber ikke ødelægger alle mine forberedelser

Efter landingen fulgte en laaang taxi-tur, hvor jeg til gengæld kunne nyde udsynet til en frygtelig masse fly fra Virgin, Qantas, New Zealand, Egypt, Ethiopean og andre eksotiske destinationer. Ikke helt som i CPH! Jeg skulle skifte terminal - og jeg kvajede mig selvfølgelig. Jeg skulle skifte fra terminal 5 til 3, men jeg gik alligevel efter skiltene til transfer i terminal 5. Jeg opdagede fejlen, da jeg stod midt i køen ved sikkerhedskontrollen, og så var det ellers ud under en afspærring og finde den rigtige vej... Jeg havde heldigvis god tid, så ingen problemer i det.

Jeg skulle med en bus, og den gik i samme øjeblik, jeg kom til udgangen. Ti minutter senere var jeg i terminal 3, og her sidder jeg så og skriver, mens fire timer går og mobilen lader op.


Mad:


Specielle Kinder-æg i taxfree'en:

 

Flyvning i 2015: 71
Flyselskab: Cathay Pacific
Rute: LHR-HKG (London-Hong Kong)
Rutenummer: CX238
Flytype: B777--300ER
Klasse: Økonomi
Sæde: 47K
Dato: 5. september 2015
STD: 17:00 ATD: 17:41
STA: 11:55 ATA: 12:12

Da gaten blev annonceret, gik jeg derud, og de 20 minutter, som skiltene påstod det tog, passede nok meget godt. Der var i hvert fald langt! Jeg tjekkede med gate-personalet, om jeg skulle have et nyt boarding-kort, for det fra Bergen var uden gate-nummer og boarding-tid. Jeg havde selvfølgelig et lille håb om, at de ville give mig et nyt kort med et et-cifret rækkenummer, men sådan skulle det ikke gå. Jeg kunne beholde det, jeg havde.

Boarding begyndte, og jeg hørte flere danske stemmer blandt de øvrige passagerer, så jeg var ikke den eneste. Der blev håndhævet status og boardet efter rækkenumre, og adskillige passagerer blev bedt om at sætte sig til det var deres tur. Om bord på den store 777'er kunne jeg glæde mig over, at der var et ledigt sæde ved siden af mig, da der blev sagt 'boarding completed'.

Planen var nu, at flyet skulle i luften, så jeg kunne lukke vinduerne og sove. Klokken 17 er jo klokken 23 Hong Kong-tid, og jeg skulle have døgnet vendt. Men vi ventede og ventede, og på et tidspunkt fortalte kaptajnen, at de havde været nødt til at 'offloade' to passagerer og at det tog tid at finde deres bagage. Vi hørte ikke noget om årsagen... Da de endelig havde alt på plads, fortalte han, at vi nu var så forsinkede, at vi var røget ind i en slags myldretid og derfor bare kunne vente på at få grønt lys til at lette.

Det skulle i dén grad vise sig at være rigtigt. Fra min plads kunne jeg ikke se, hvor mange fly der var foran os, men vi ventede længe. Og da vi endelig vendte 90 grader ud på runway, kunne jeg tælle, hvor mange der ventede EFTER os: 14 fly i alle størrelser. 14!

Men vi kom i luften og vinduerne blev lukket - eller pladen blev skubbet ned, eller hvordan man nu skal forklare det. Jeg lukkede øjnene og var forholdsvis hurtigt væk - dog var jeg vist kort vågen et øjeblik for at sige nej tak til maden. Det blev desværre ikke til otte timers uafbrudt søvn, for jeg vågnede adskillige gange og undervejs fik jeg også set 10 afsnit af Anger Management. Langsomt blev det tid til morgenmad, hvor man kunne vælge mellem røræg og seafood. Seafood er lidt for meget en joker, selv om jeg elsker fisk, så jeg valgte røræg, og det smagte glimrende. Der var lidt kartofler og en pølse til. Desuden et bæger solbæryoghurt, et stykke brød med smør, lidt æble og melon samt et glas appelsinjuice.

Bagefter faldt jeg igen i søvn flere gange, så min store søvn-plan er gået lidt i vasken. Jeg håber ikke det bliver for slemt de næste dage...

Landingen i Hong Kong gik fint og her var det endnu mere eksotisk end i London med alle halerorene fra de asiatiske selskaber.

Jeg var lidt nervøs for immigration. Nogle gange kan de være rimeligt ubehagelige med spørgsmål, selv om jeg vitterligt ikke ønsker nogen noget ondt. Men meget overraskende tog den uniformerede herre min lille udfyldte blanket og lagde kopien ind i mit pas sammen med en kvittering helt uden at stille spørgsmål. Og så var det videre til bagagen, som ifølge skærmen i flyet ville være på bånd 8 - det var den også. Jeg måtte dog vente lidt på den, men ikke mere end i CPH. Så jeg var hurtigt ude af døren og på vej til 'midtbyen' eller hvad vi nu skal kalde det i Hong Kong.

Efter en kilometers gang fra stationen med to kufferter til hotellet, heglede sveden af mig og jeg glædede mig over den velkomstgave, som Holiday Inn Express bød på: En iskold cola! Og efter et bad på værelset var jeg klar til lidt sightseeing i byen.



Fly i kø:



Kort før ankomst i Hong Kong:


Lidt sightseeing:

 

Flyvning i 2015: 72
Flyselskab: Cathay Pacific
Rute: HKG-LHR (Hong Kong-London)
Rutenummer: CX257
Flytype: B777--300ER
Klasse: Økonomi
Sæde: 53B
Dato: 19. september 2015
STD: 09:10 ATD: 09:20
STA: 15:10 ATA: 15:28

Efter to ugers arbejde og to dages turisme, var det tid til at vende snuden hjem igen. Endelig! For Hong Kong bliver altså ikke en af mine favoritdestinationer. Jeg er ikke glad for den konstante og trykkende hede - blev det så bare koldere om natten. Men det havde jeg selvfølgelig regnet ud, inden jeg tog derned. Jeg blev til gengæld overrasket over, hvor omringet jeg følte mig, fordi der var mange mennesker overalt. Slet ikke som i London og New York. Og så blev næsen sat på en prøve, for der lugtede - af affald, trafik og ikke mindst luftforureningen - sidstnævnte er sikkert intet mod Beijing, men det generede mig. En af dagene advarede Google Now da også om et farligt niveau. At jeg så heller ikke er vild med deres mad, hjælper heller ikke på det. Alligevel er jeg da glad for at have besøgt byen - verden er jo til for at blive oplevet!

Jeg tjekkede ud fra det nye Holiday Inn Express i Mongkok om morgenen - og det blev igen-igen til temaet fra Godfather, som har kørt i loop i de 13 døgn, jeg boede det. Ikke et helt album, men den ene sang i højtalerne på gangene og i receptionen. Hele tiden... Altid... Der må ligge en historie bag, men jeg fik ikke taget mig sammen til at spørge om det. Bortset fra det var det nu et fint hotel som de fleste HIX'er er, men morgenmaden var ikke buffet som jeg ellers har oplevet det andre steder. Der var en, der viste mig hen til mit bord og tog imod min bestilling. Der var et kort med fem muligheder, og jeg valgte altid den mest vestlige bestående af toast, skinke, pølser og et par stykker melon. Derudover var der en halv majskolbe, et hårdkogt æg og et stykke af en frugt, jeg ikke kendte, så det blev tilbage på tallerkenen.

Receptionisten ringede efter en taxa, som hun havde været flink til hver morgen. Det foregik ved, at jeg viste hende adressen på min telefon, hvorefter hun gav sig til at finde en oversættelse til kantonesisk. Så blev jeg bedt om at tage plads, mens hun ringede. Et minut senere kom hun og overrakte mig et visitkort, traditionen tro med begge hænder. Her stod anført bilens nummerplade samt hvor mange minutter der ville gå. Og så vendte hun ellers tilbage, da taxaen holdt udenfor. Den ene dag det regnede, fulgte hun mig endda ud til taxaen med en paraply. Lidt omstændigt, men i hvert fald trygt!

Ude i lufthavnen fandt jeg Cathays område og tjekkede ind på automaten. Selv om der var tre timer til afgang, kunne jeg kun vælge mellem to pladser i flyet - og det var begge midtersæder. Øv! Jeg burde have ordnet det tidligere. Processen på automaten var lidt langtrukken og der var en del tekst, der skulle læses og trykkes OK til. Efter at have fået tildelt sæde til London fortalte den, at den ikke kunne garantere et sæde på turen videre til Bergen. Men jeg kunne vælge, om jeg foretrak en vindue- eller gang-plads. Jeg valgte vindue og trykkede OK - hvorefter den udskrev et boarding-kort med en gangplads. Hmmm...

Bagdrop og sikkerhedskontrollen var hurtigt overstået - måske på grund af det tidlige tidspunkt en lørdag morgen. Til gengæld var der en lang kø hos McDonald's, som var det bedste bud på morgenmad uden suppe, ris, pasta og hvad de ellers kan finde på ude østpå. Bagefter gik turen til gate, hvor jeg tog plads og fik tiden til at gå med internettet. Jeg faldt dog også i søvn det meste af en time, hvilket ikke lige var planen.

Cirka tre kvarter før afgang begyndte folk at stimle sammen, og ud for economy-skiltet blev der danne en slange-kø på 50-70 meter - det så ret voldsomt ud. Et par fyre gik rundt og begyndte at tjekke pas og gav derefter et stempel på boarding-kortet. Og da boardingen begyndte, gik det stærkt. Alligevel endte vi med at blive ti minutter forsinket.

Vi kom i luften og jeg fik heldigvis en midterplads blandt to små asiater, så jeg ikke blev mast. Jeg fik endda lov til at råde over det ene armlæn under det meste af turen.

Efter et stykke tid blev morgenmaden serveret og der kunne vælges mellem pasta og æg. Jeg valgte æg og fik en æggekage med champignon-sovs, et par små hashbrown og et par stykker skinke ovenpå. Det kunne godt spises, men det var ikke en stor kulinarisk oplevelse.

Underholdningssystemet var ikke opdateret siden sidste tur, så jeg kunne se videre på Anger Management, men jeg faldt hurtigt i søvn. Og vågnede. Og faldt i søvn. Mange gange... Aldrig har en flyvetur føltes så lang. Jeg kedede mig og kiggede konstant på 'kort-kanalen', der fortalte, hvor lang tid, der var tilbage. Til sidst måtte jeg give op og gå på toilettet for at få kontaktlinser på igen, så jeg kunne se en film - en eller anden komedie-spion-film.

Cirka halvvejs blev der serveret frokost, og her kunne man vælge mellem pasta og 'pork'. Jeg valgte selvfølgelig KØD, men det smagte nu som oksekød. Det var små firkantede stykker i pebersovs med lidt kartoffelmos til samt bønner og gulerødder. Ganske glimrende.

Under hele turen blev vinduerne holdt lukket, hvilket undrede mig lidt. Det var trods alt dag - både efter Hong Kong- og London-tid. Så jeg faldt i søvn et par gange mere...

Kaptajnen fortalte før landing, at der var risiko for, at vi skulle vente lidt, inden vi kunne få lov til at lande. Og det fik han ret i... Så på et tidspunkt kom en herre forbi og spurgte om jeg var 'Mr. Sorensen'. For jeg havde en 'tight connection' i London (1t35m), så jeg blev instrueret i at spørge personalet efter at have forladt flyet. Jeg var nu ikke særligt nervøs, for der var ikke udsigt til, at vi ville blive så forsinket, at der ville være under en time til mellemlanding.

Men halvvejs gennem broen efter landingen stod en kvinde med et skilt, hvor der stod 'Bergen' på, og jeg fortalte selvfølgelig, at jeg skulle til Bergen. Hun gav mig en orange konvolut, hvor der stod 'Express Connection' på. Og så var det ellers ud på en lang gåtur, indtil jeg fandt bussen fra terminal 3 til 5. Her kunne jeg regne lidt på tiden, og jeg var stadig ikke nervøs. I terminal 5 skulle de se pas og skanne bagage, men min kuvert gav adgang til fast track, så der var ingen ventetid. Jeg nåede forbi Boots og deres sædvanlige tilbud med en sandwich, en lille pose chips og en sodavand, og alligevel var jeg på plads i gaten mere end en halv time før afgang. Der gik i hvert fald ti minutter, før de begyndte at boarde.



Er der en konkurrence, hvor man skal have fleste haleror med på et billede? I så fald deltager jeg her med mindst 19 af slagsen:


Flyet ved gate i Hong Kong - med en blanding af luftforurening og morgendis i baggrunden:

 

Flyvning i 2015: 73
Flyselskab: British Airways
Rute: LHR-BGO (London-Bergen)
Rutenummer: BA760
Flytype: A320
Klasse: Økonomi
Sæde: 8D
Dato: 19. september 2015
STD: 16:45 ATD: 16:43
STA: 19:45 ATA: 19:53

En ret begivenhedsfri tur. Boarding gik hurtigt, da flyet kun var halvt fyldt. Derfor sad der heller ingen ved siden af mig. Kaptajnen bød velkommen og fortalte, at vi kunne komme hurtigt i luften på grund af den hurtige boarding. Til gengæld ville turen blive længere på grund af kratig modvind.

Kabinepersonalet serverede samme sandwich/kage-kombination som på ud-turen. Jeg var ikke sulten, så jeg gemte det til senere. Jeg fik sovet lidt igen, men jeg prøvede at holde mig vågen, så jeg ikke ville være vågen hele natten.

Da vi nærmede os Bergen, blev jeg lidt irriteret over at have fået gangsædet. Da flyet var ret tomt, kunne jeg sikkert have fundet en anden plads, og det burde jeg have gjort. Der var skyfrit og solen var netop på vej ned, men det kunne jeg ikke se særlig godt fra mit sæde.

Vi landede lidt forsinket - til gengæld var min kuffert blandt de første. Formentlig fordi vi var forsinket i London, og min kuffert derfor kom på flyet som en af de sidste. Flybussen tog mig det sidste stykke hjem, og nu kan jeg så bare vente på Avios, Tier Points og den første gang bonus i IHG's Accelerate-kampagne.

 

Flyvning i 2015: 74
Flyselskab: Norwegian
Rute: BGO-CPH (Bergen-København)
Rutenummer: DY962
Flytype: B737-800
Klasse: Økonomi
Sæde: 23F
Dato: 26. september 2015
STD: 07:00 ATD: 07:00
STA: 08:20 ATA: ??:?? (men det var vist ret præcist)

Tidligt op og af sted med flybussen klokken 05.35. Efter planen skulle den ankomme til lufthavnen 06:07, og så skulle det vel ikke være noget problem at nå flyveren klokken 07:00. Men bussen blev forsinket cirka 10 minutter, og da jeg først havde tjekket ind på automaten, nåede jeg op til køen til sikkerhedskontrollen. Og her var fyldt helt ud til rulletrappen, som de vist af samme grund havde sat i stå.

Det stressede mig lidt, og da jeg var kommet igennem, blinkede der også 'boarding' på skærmen. Så jeg skyndte mig gennem terminalen til udlandsafdelingen og helt hen til gate 27A, som må være den, der er længst væk. Men da jeg kom frem, var boarding ikke begyndt. Så jeg kunne slappe af og vente et par minutter, før alle kunne gå ombord. Og vi skulle med en bus inden! Det er ikke tit, jeg har prøvet det i Bergen.

Selve turen gik stille og roligt. Gratis wi-fi, men til gengæld en lille unge to pladser væk. Han opførte sig dog pænt, bortset fra et par minutter under landingen. Jeg havde fin udsigt, og Eremitageslottet tog sig fint ud fra luften.

Landing i CPH og den lange gang til ankomstterminalen og så skulle jeg nyde et døgn i København...