Nickis rejselog 2016

Dato: 5. marts 2016
Flyvning nr: 18 i 2016
Fly nr: JJ3169
Route: GRU-IGU (Sao Paulo-Iguazu)
STD: 09:00 ATD: 09:12
STA: 10:50 ATA: 10:35
Sæde: 23A
Fly: A321
Pris: 9000 Avios + 120 DKK (GRU-IGU-GRU)

Kommentarer:
Det er lidt af en spontan tur. Det var meningen, at jeg skulle arbejde i weekenden, men det blev ikke til noget, og så var chancen der. Turen blev bestilt fire dage før, så det må siges at være en god pris. At det så var besværligt (og dyrt) at bestille bonus-turen, det går nok.

Jeg var tidligt på færde, for jeg er et fremmed sted og har ingen anelse om, hvor godt de har styr på check-in og sikkerhedskontrol. Jeg tog en taxa klokken 06.00 mod den internationale lufthavn for at tage et indenrigsfly! I går blev den tidligere præsident tilbageholdt af politiet i en korruptionsskandale. Det foregik i en anden lufthavn i Sao Paulo, og der var lidt ballade. Da jeg så det, var jeg glad for, at jeg skulle med fra GRU.

Taxameteret kørte langsommere end forventet og endte på cirka 150 R$ (svarer cirka til 300 DKK), men så hev damen lige en seddel frem, hvor der på engelsk stod, at der skulle lægges 50% oveni, når turen går til lufthavnen. Det er ikke første gang jeg føler mig lidt fanget, men det er håbløst at diskutere med dem, når de ikke forstår engelsk og jeg ikke forstår portugisisk. Jeg gav 200 R$ fra lufthavnen, så det var ikke så voldsomt, men det irriterer mig alligevel.

I lufthavnen var der automater til check-in, men igen kun på portugisisk, så jeg stillede mig i kø. Her var der god udsigt til tavlen med afgange - og nogle lidt pudsige beskeder. F.eks. stod der 'Boarding now 07:55', og det var 40 minutter senere!

Efter cirka en halv time blev jeg vist hen til en skranke, men i samme øjeblik gik manden... De havde problemer med bagagebåndet, så det kæmpede de med et stykke tid, men de måtte give op og gik i gang med at bære kufferterne i stedet. Så kunne jeg endelig få mit boardingkort og gå til sikkerhedskontrollen.

Den lå forholdsvis langt væk - til gengæld var den effektiv. Selv-skanning af boardingkort, rygsækken ned i en bakke med computer og det hele og så gennem 'bip-bip-maskinen' - uden bip.

Jeg havde ikke fået morgenmad på hotellet, så jeg var nødt til at købe lidt. Desværre endte jeg med en skinke- og ostesandwich, som havde ligget lige lovligt længe under en varmelampe, og den viste sig også at indeholde noget, der mindede om roastbeef. Heller ikke Zero'en smagte som den skulle...

Så var det tid til at flyve med TAM, som snart bliver til LATAM sammen med LAN. Boarding begyndte allerede fyrre minutter før afgang, men det skulle vise sig at være en god idé, for de er åbenbart langsomme, de brasilianere. Jeg fandt dog min plads og fik mig en lur.

Lige da kaptajnen trykkede på speederen - eller hvad han nu gør - vågnede jeg igen, så det blev bare til 25-30 minutter.

Jeg studerede rutekort i deres in-flight-magazine, indtil der blev serveret: En pose hårde ostekiks med skinkesmag, som faktisk smagte ok, samt endnu en Zero, der denne gang smagte som den skulle.

Resten af turen nød jeg udsigten, for jeg havde heldigvis fået en vinduesplads. Ved indflyvningen var der god udsigt til den enorme dæmning, Itaipu, der går over floden Paraná mellem Brasilien og Paraguay. Jeg havde egentlig planlagt at skulle besøge den, men udsigten fra luften var nok til mig

Vi landede i den lille lufthavn, hvor der hverken er broer eller busser, så det er ned ad trappen og på gåben hen til terminalen. Jeg gik direkte til en taxa for at køre til vandfaldet - det var for tidligt til at tjekke ind på hotellet.

Her skulle jeg nok have researchet lidt bedre, for han kørte nok kun en kilometer, før vi nåede til indgangen til nationalparken. Her skulle jeg så med bus videre... Havde jeg vidst det, havde jeg selvfølgelig gået derhen.

Jeg har fået taget lidt billeder denne gang, så dem skal I ikke snydes for:

TAM-fly på stribe i Sao Paulo:


Sao Paulo fra luften:


Itaipu-dæmningen - jeg havde travlt med at nyde udsigten, så beklager kvaliteten:


Lidt bedre billede:


Dæmningen til venstre:


Landing i IGU med udsigt til privatfly:


'Mit' fly:


Og de små fly lidt tættere på:

 

Lidt fra mit ophold i Iguazu. Det kan kun anbefales - meget overvældende og mange indtryk.

 

Hvem er ham den flotte fyr du er på tur med?

 

Dato: 6. marts 2016
Flyvning nr: 19 i 2016
Fly nr: JJ3168
Route: IGU-GRU (Iguazu-Sao Paulo)
STD: 18:37 ATD: 19:02
STA: 20:25 ATA: 20:46
Sæde: 22F
Fly: A321
Pris: 9.000 Avios + 120 DKK (GRU-IGU-GRU)

Kommentarer:
Jeg gik fra hotellet til lufthavnen. Taxachaufføren skulle ikke snyde mig igen med sådan en kort tur. Men hold nu op, hvor var der langt i 30 graders varme og op ad bakke. Det burde jeg alligevel have betalt 30 kroner for.

Jeg ankom til lufthavnen badet i sved, og efter et besøg på toilettet fandt jeg det køligste område i terminalen. Jeg tjekkede ud fra hotellet klokken 11 og havde siden været i en fuglepark, og med gåturen var jeg nok ikke den mest vellugtende person. Men det var der ikke noget at gøre ved...

Jeg fik set lidt House Of Cards, ladet mobilen op og købt lidt mad, inden jeg tjekkede ind. Her skulle man først forbi et bagagetjek. Ikke sikkerhedskontrol, men al bagage skulle gennemsynes. Denne gang fandt jeg en automat, der kunne engelsk. Den var håbløs langsom, men det lykkedes og den spyttede et boardingkort ud.

Så var der sikkerhedstjek, hvor den ikke-engelsk-talende kvinde forlangte at jeg lagde mit boardingkort i en kasse, hvor det helt alene kunne blive skannet - frem for at bare havde stukket det i lommen. Rygsækken, der i fugleparken var blevet markeret med en fin gul-hvid fugleklat, kom også igennem uden problemer - og igen uden at den bærbare skulle ud.

Ude ved gaten så jeg endnu et afsnit af House Of Cards, mens jeg ventede. Der var to fly, der skulle bruge gate 1 klokken hhv. 18:00 og 18:37, men klokken 18:00 var de endnu ikke begyndt at boarde det første fly, som var en GOL-afgang, for flyet var endnu ikke ankommet. Imens skiftede 'estimated' på min afgang mellem kl. 18:20, 18:37 og 19:00.

Jeg kunne heller ikke få øje på 'mit' fly, men der stod en LAN-flyver, og da jeg ikke kunne se en LAN-afgang på tavlen, forudså jeg, at det var en låner til TAM og at jeg fik lov til at prøve sådan en fætter.

GOL-flyet landede og der blev boardet hurtigt, mens 'estimated' på min afgang efterhånden stod fast på de 18:37 - også selv om klokken blev 18:30, før de var færdig med boarding på foregående fly.

Der blev dannet kø til næste boarding og et TAM-fly landede, så jeg ved ikke hvad LAN'en skulle. Herefter stillede personalet skilte op til fire køer, hvoraf den ene skulle foregå oven i en stolerække. Men der VAR jo allerede en kø, og det viste sig umuligt at få rykket rundt på så mange folk. Det blev ikke bedre, da de byttede rundt på skiltene!

Endelig blev der boardet og jeg fandt hurtigt min plads. Jeg havde heldigvis fået en vinduesplads - den eneste der var ledig, udover et par midterpladser. Flyet var stort set fyldt, men pladsen ved siden af min forblev ledig. Jeg kunne nyde solnedgangen, mens resten kom om bord.

I luften 25 minutter for sent med udsigt til vandfaldene - dog fra toppen, så man ikke helt kunne få øje på, hvor stort det var. Kort efter var der servering med en snack-pose, der indeholdt kiks, ost og en chokoladekage.

Cirka halvvejs fik jeg øje på ret kraftige lyn. Den slags har jeg ikke set før - altså oppefra - og det var ret imponerende. Cirka hvert sekund blinkede skyerne i gul/orange/brun, men uden at være tæt på. Måske var det også derfor vi tog en lidt underlig omvej ud over Atlanterhavet?

Ved Praia Grande lavede vi en 270 graders vending inden vi satte kursen mod Sao Paulo. Her var der igen lyn, men denne gang var de hvide. Heldigvis ramte de ikke, og vi satte hjulene på asfalten i Guarulhos-lufthavnen.

Så var det retur til hotellet med taxa... Dejlig weekendtur!


Fly i Iguazu i gult lys:




Solen er næsten gået ned. LAN-flyveren i baggrunden og hvis du kigger nøje efter, er der en GOL-flyver på vej ned lige til højre for den.


Til højre i billedet er vandfaldene:


Defokuseret mad.


Ruten ud over Atlanterhavet:


Fin udsigt ud over Praia Grande. Atlanterhavet er til venstre, så lysene er fra skibe.


Sao Paulo er en kæmpeby. Det var ikke til at se, hvor den endte:

 

Dato: 10. marts 2016
Flyvning nr: 20 i 2016
Fly nr: KL792
Route: GRU-AMS (Sao Paulo-Amsterdam)
STD: 20:10 ATD: 20:01
STA: 11:50 ATA: 11:19
Sæde: 10D
Fly: B777-300ER
Pris: 5373 DKK (BGO-AMS-GRU-AMS-BGO)

Kommentarer:
Jeg fik 'late check-out' fra hotellet klokken 14:00, og så gik turen til lufthavnen med taxa. Det var heldigvis et godt tidspunkt uden for meget trafik. Et par dage tidligere lykkedes det mig at tage en taxa i to timer for at flytte mig otte kilometer!

I lufthavnen var det endnu ikke angivet, hvor jeg skulle tjekke ind - udover at KLM hører til i afdeling H i terminal 3. Så jeg fandt en hotdog-restaurant, hvor jeg konsumerede et alt andet end sundt måltid.

Efter jeg havde bøvset færdig, fandt jeg en KLM-automat. Den første virkede ikke, men det gjorde den næste - oven i købet på dansk! Den sluttede dog med en lidt underlig besked, som jeg vil vove at påstå, at man kan programmere sig ud af. Se billede længere nede...

Kufferten blev 'droppet', og så gik jeg til sikkerhedskontrol. Der var en del kø, men det gik nu hurtigt nok alligevel. Efter at have fundet gaten, ledte jeg efter en lounge. Jeg har statusmatchet til Alitalia, så der burde være adgang.

Jeg fandt Executive Lounge på første sal i terminalen, der enten er nybygget eller flot renoveret. Her var der god plads, men også en del folk. Der var toilet og bad, og en del mad ventede. Mest småretter og desserter. Jeg kunne ikke helt gennemskue de lokale varme retter, så jeg holdt mig til desserterne - og gik endda to gange

Der var rigeligt med drikkevarer, som man selv kunne tage. Jeg så dog ikke efter, om der var champagne og sprut, men øl og rød- og hvidvin var der i hvert fald - foruden Zero, som jeg nøjedes med.

Internettet var til gengæld alt for sløvt til at kunne kaldes brugbart. Så jeg købte adgang hos noget, der hedder OiWiFi - ca. 15 kroner for et døgn, og så var der glimrende hul igennem.

Her brugte jeg 3-4 timers tid på Netflix og andet tidsfordriv, inden jeg gav mig til at bruge mine sidste Real. Taxfree er så 'venlige' at vise priser i USD, så det kunne jeg ikke bruge til så meget. Personalet kunne ikke engelsk - oh, the irony - så de kunne ikke hjælpe mig videre. Jeg fandt i stedet en kiosk, hvor der var priser i Real på cirka halvdelen af varerne - resten var der ikke priser på. Jeg burde have tilbudt mig som konsulent til at øge salget!

I gaten var der en eller anden forsamling af folk. Tror det var nogle religiøse, der bad. Men jeg skulle ikke vente længe, før der blev gjort klar til boarding.

Jeg havde betalt lidt ekstra for 10D med god benplads. Ventetiden inden afgang gik med læsning i Turen Går Til til en af mine kommende rejser, men umiddelbart efter afgang faldt jeg i søvn.

45 minutter senere vågnede jeg til servering, hvor jeg kunne vælge mellem kylling og oksekød. Det blev til okse, men det var lidt kedeligt. Oksekød i kvadrater i brun sovs med cous cous, pastasalat og flute. Selve kødet var fint, men det andet blev liggende. Dog var flutet varmt - thumbs op for det. Til dessert var der en kokoskage, og der var selvfølgelig også en æske med den sædvanlige kiks og ost.

Jeg faldt hurtigt i søvn igen og de næste 5-6 timer blev brugt på søvn og jævnlige opvågninger. Men jeg var dog rimelig frisk bagefter. Jeg nåede Radiserne-filmen, men jeg burde nok have fundet en anden.

Morgenmaden bestod af... ja, jeg ved ikke helt hvad det var. Foroven lignede det et toastbrød, der var skåret i halve, men det nederste var noget med æg. Det smagte ok, men så heller ikke mere. Der var melonstykker og igen varmt flute samt en mindre vanillemuffin.

Resten af tiden gik med lidt podcast og toiletbesøg, inden vi lidt tidligt nåede frem til Schiphol-lufthavnen.


Check-in-automaten:


Lounge i Sao Paulo:

 

Super beretning - jeg følger interesseret med, og jeg er glad for at fik sovet

 

Dato: 11. marts 2016
Flyvning nr: 21 i 2016
Fly nr: KL1189
Route: AMS-BGO (Amsterdam-Bergen)
STD: 14:50 ATD: 14:45
STA: 16:35 ATA: 16:42
Sæde: 11A
Fly: B737-800
Pris: 5373 DKK (BGO-AMS-GRU-AMS-BGO)

Kommentarer:
Der er sket noget i Schiphol. Sikkerhedskontrollen var fuldstændig nyrenoveret, og de var ved at sætte de sidste fuldkropsskannere op - der var ingen af den gammeldags slags. En lille detalje var, at bagagebåndet efter røntgenskanneren rullede, så man undgår det med, at en enkelt person stopper hele processen ved at tage sine ting i starten af båndet i stedet for at flytte sig, så hele båndet kommer i brug. En lidt kluntet måde at forklare det på, men det fungerede.

I paskontrollen stillede jeg mig i den forkerte kø, for foran mig stod en indisk-udseende kvinde, som ikke umiddelbart fik lov til at komme ind. Det endte med at hun blev hevet til siden, og så kunne jeg komme til.

En god ting i Schiphol er deres internet. Ikke så meget pjat - bare tryk 'Accepter' og så er du på. Ikke noget med navn og email, ikke noget med langsomt internet, ikke noget med tidsbegrænsning. Sådan skal det være!

Jeg fandt gate C4 (er det i øvrigt ikke et sprængstof?) og fik igen tiden til at gå på den bærbare. I Schiphol er der også masser af stikkontakter til opladning af diverse enheder, så CPH kunne godt lade sig inspirere af nederlændingene!

Boarding til tiden og afgang til tiden - efter en lang taxatur. Jeg holdt ikke specielt øje med det, men det føltes som om vi tog et par sightseeing-ture på al den asfalt der er.

Personalet om bord bød på en wrap med falafel - den smagte ikke af meget.

Tja... Ellers skete der ikke så meget på turen. Der var skyet det meste af vejen, men under landing kunne jeg nyde udsigten over de sneklædte bjerge omkring Bergen.

Jeg havde kun t-shirt på - jakken lå i kufferten, så jeg skyndte mig ned til bagagebåndet, men det tog mindst 25 minutter, før min kuffert dukkede op. Det er altså urimelig lang tid i så lille en lufthavn!

Og så gik det ellers med Flybussen hjem til lejligheden, hvor der i stor stil skulle vaskes tøj og passes på med kufferten, fordi det sidste hotel i Sao Paulo havde 'bed bugs' - håber virkelig ikke jeg har fået slæbt dem med hjem.


Ombygning i Schiphol. De er ikke helt færdige endnu


Atlas Air - dem har jeg vist ikke set før, men ifølge hjemmesiden lejer de fly ud til andre flyselskaber:


Skydække over Amsterdam:


Bergen ligger bag broen:

 

Dato: 1. april 2016
Flyvning nr: 22 i 2016
Fly nr: DY170
Route: BGO-TRD (Bergen-Trondheim)
STD: 17:15 ATD: 17:26
STA: 18:15 ATA: 18:16
Sæde: 14F
Fly: B737-800
Pris: 250 DKK

Kommentarer:
En rimelig begivenhedsløs tur. Flybussen ud til Flesland og fik ændret plads til 14F ved nødudgangen. Så vidt jeg kan regne ud, bliver de aldrig tildelt automatisk, så der er tit ledigt.

Sikkerhedstjek gik hurtigt - lidt for hurtigt faktisk! For umiddelbart efter metaldetektoren kom jeg i tanker om, at jeg havde glemt mine nøgler i lommen. Men den bippede ikke! Jeg burde faktisk have sagt noget, men det fik jeg ikke gjort.

En hotdog blev købt hos Narvesen og indtaget ved gaten. Senere blev gaten ændret, og så måtte jeg jo flytte mig. Flyet ankom ret sent, men de var utroligt hurtige til at boarde bare et par minutter efter de ankomne passagerer havde forladt flyet. Så vi endte med kun at være 10 minutter forsinkede.

Hele min sæderække var tom, så jeg havde både masser af ben- og armplads.

Jeg fik læst april-udgaven af n-magasinet, tjekket lidt internet og hørt podcast. Jeg opdagede aldrig at vognen kom igennem kabinen, men jeg kan jo have lukket øjnene et øjeblik.

En kort flyvetur med udsigt ud over sneklædte bjerge og så ellers landing i vestlig retning lige ud mod Atlanterhavet.

Endnu en Flybus, og så gik turen mod Radisson-hotellet, hvor jeg holder weekend.

 

Mo

Mon dog?

 

Dato: 3. april 2016
Flyvning nr: 23 i 2016
Fly nr: DY172
Route: TRD-BGO (Trondheim-Bergen)
STD: 16:15 ATD: 16:11
STA: 17:15 ATA: 17:10
Sæde: 14A
Fly: B737-800
Pris: 250 DKK

Kommentarer:
Efter en weekend i Trondheim - med regn en stor del af tiden - var det tid til at vende hjem. Flybus direkte fra hotellet til lufthavnen og check-in på automaten. Igen valgte jeg en vinduesplads ved nødudgangen.

Der var en smule ventetid ved sikkerhedskontrollen, men denne gang huskede jeg at få nøglerne ud af lommen.

Selv om de fleste norske lufthavne er drevet af Avinor og derfor har en del til fælles, så var det småt med stikkontakter - i hvert fald i nærheden af en siddeplads. Så ligesom i København måtte jeg plante røven på gulvet for at kunne bruge telefonen samtidig med at den ladede op.

Da de ankomne passagerer forlod flyet, begyndte gate-personalet at tjekke børn ind - der var en del, der skulle rejse alene. De kom først om bord, og så kunne vi andre skanne boarding-kortet i automaten og gå ud til flyet.

Denne gang kom jeg ikke til at sidde alene på rækken. Faktisk tror jeg, at flyet var helt fyldt.

Jeg faldt i søvn... Selvfølgelig... Det var nu ikke planlagt - og da slet ikke at det skulle være med hovedet tilbagelænet og munden åben. Håber ikke jeg snorkede alt for meget, men jeg var godt nok tør i munden, da jeg vågnede.

Vi landede på en pladdervåd landingsbane, for selvfølgelig regnede det i Bergen (http://isitraininginbergen.com).

I Bergen var der noget mere proppet i lufthavnen, og det er altså godt, at de snart udvider. Bagageudleveringen til indland er håbløs placeret. Jeg skulle jo ikke hente noget bagage og ville bare ud - men det er næsten ikke til at komme forbi alle de folk, der venter.

Det lykkedes dog, og så gik turen hjem til centrum...

 

Dato: 9. april 2016
Flyvning nr: 24 i 2016
Fly nr: DY962
Route: BGO-CPH (Bergen-København)
STD: 07:00 ATD: 06:57
STA: 08:20 ATA: 07:55
Sæde: 14A
Fly: B737-800
Pris: 159 DKK

Kommentarer:
Tænk at man kan flyve fra Bergen til København for 159 kroner - men det skal jeg nu ikke brokke mig over.

Ikke så mange kommentarer til denne tur. Det lykkedes mig igen-igen at få en plads ved nødudgangen, og det var der en god grund til, for flyet var langt fra fyldt op. 30-40% vil jeg skyde på - tror aldrig jeg har oplevet et Norwegian-fly der var så tomt.

Og så ankom vi MEGET tidligt til København - 25 minutter før tid! Piloten sagde også over højttaleren, at det var exceptionelt, men vi må jo have haft medvind.

 

Dato: 11. april 2016
Flyvning nr: 25 i 2016
Fly nr: DY961
Route: CPH-BGO (København-Bergen)
STD: 08:20 ATD: 08:14
STA: 09:40 ATA: 09:28
Sæde: 14F
Fly: B737-800
Pris: 319 DKK

Kommentarer:
Tidligt op og af sted til lufthavnen. Jeg havde glemt at booke shuttlebus fra Crowne Plaza, så det kom til at koste 9 kroner mere med det offentlige.

Jeg tjekkede ind på automaten og gik mod sikkerhedskontrollen. 17 minutters ventetid, stod der på tavlen! Det er ellers ikke mere end 10 dage siden CPH-direktøren udtalte:

”Det sidste halve år har vi reduceret ventetiden i sikkerhedskontrollen med yderligere 28 procent. Det betyder at langt hovedparten af de rejsende er igennem på under fem minutter og alle kan regne med at vente under 15 minutter," sagde Thomas Woldbye til check-in.dk.

Køen begyndte på 'broen' mellem terminal 2 og 3, så jeg begyndte at tænke over, om de 17 minutter ville gælde fra selve sikkerhedskontrollen og det dermed ville tage endnu længere tid.

Men det endte med at tage præcis 17 minutter og dermed 13% længere tid end CPH's maximum. Godt jeg ikke var pendler og kom i sidste øjeblik.

Jeg fik en omgang røræg og bacon på vej til gate A6, hvor jeg skrev forrige rapport, men jeg nåede det kun lige, for allerede 07:43 begyndte de at boarde. Jeg tog plads ved nødudgangen, og de andre fik hurtigt sat sig, for flyet var langtfra fyldt op. Klokken var ikke engang 08:00, og jeg sagde 'boarding completed?' til en stewardesse, men hun mente, at der stadig var en del, der manglede.

Vi kom dog af sted før tid, og i luften var der fint udsigt til Anholt og de norske fjelde. Internettet var forholdsvis hurtigt, nok også fordi der ikke var så mange mennesker om bord.

Ned i Bergen og med Flybussen, hvor arbejdsdagen begyndte med et telefonmøde.

 

Gu' ved om batterierne i hans stopur er ved løbe ud?

 

For at være helt ærlig så er der meget vi kan brokke os over i CPH men jeg synes det er yderst sjældent at sikkerhedskontrollen er et stort problem selv når køen er lang... Jeg er med på at for indenrigspendlere er det en forringelse af deres hidtige service over i T1, men i det store og hele synes jeg nu det i langt de fleste tilfælde fungerer fint.

 

Dybest set enig, men så skal man dælme ikke være så skråsikker...

 

Dato: 16. april 2016
Flyvning nr: 26 i 2016
Fly nr: TV 2 SUMO
Route: Ulriken-Brann Stadion
STD: N/A ATD: N/A
STA: N/A ATA: N/A
Sæde: 1U
Fly: N/A
Pris: 1360 DKK

Kommentarer:
Det er en alt andet end almindelig flyvetur, men det er en, som jeg i lang tid har villet foretage. Og når planen er at forlade Bergen om 2,5 måneder, så var det ved at være sidste chance.

Jeg har tidligere været tæt på at gøre det i forbindelse med en rejse, men der har sproget været en hindring. Jeg ville ikke risikere at noget går galt, fordi jeg ikke forstod, hvad der blev sagt.

Jeg gik de fem kilometer hen til Ulriksbanen, hvor jeg kunne bruge en fribillet, jeg tidligere har fået for at brokke mig over deres hjemmeside (længere forklaring). Med kabelbanen nåede jeg toppen i god tid, knap to timer før afgang. Men det var ikke noget problem, for udsigten var betagende - specielt når vejret viser sig fra sin gode side. Til den ene side udsigt ud over byen badet i solskin, og til den anden side sneklædte bjerge. Der var masser af folk og nogle af dem havde sågar engangsgrill med og hyggede sig.







Her var der ingen sikkerhedskontrol, og jeg havde såmænd heller ikke noget boardingkort. Jeg havde også glemt kontanter, selv om jeg var blevet bedt om at tage dem med.

Kort før klokken 16 mødte jeg 'piloten', der fortalte lidt om dagens flyvning og vejr- og vindforhold. Der var tre forskellige runways og vi skulle bruge den længst væk. Så det var ud på en gåtur et stykke ned ad bjerget.



Undervejs fortalte han, at han arbejdede for TV 2 Norge, hvilket er lidt pudsigt, fordi jeg tidligere har arbejdet for TV 2 Danmark og nu arbejder i bygningen lige ved siden af TV 2 Norge.

Vi så afgangen før os, før han begyndte at gøre klar til afgang. Og hvis du ikke allerede HAR gættet det, så skulle der foldes en skærm ud - med TV 2 SUMO-logo. I den kæmperygsæk han rendte rundt med, var der både selve skærmen, hjelme til os begge og remme - eller rettere et sæde, så jeg kunne blive spændt fast til ham.





Jeg fik lidt forklaring om, hvordan jeg skulle forholde mig, men det var lige til at overkomme. Vend kroppen i dén retning og løb. Så det gjorde jeg, og efter utrolig kort tid var vi oppe i luften. Her kunne jeg sætte røven lidt tilbage, og så var det faktisk ret behageligt at sidde der. Men jeg var ikke helt tryg ved situationen og holdt temmelig godt fast i remmene. Så godt, at jeg her tre timer efter stadig er øm i armene.

Ellers var det bare at nyde udsigten. Vi var direkte over Bergen, så der var rigeligt at kigge på. Bl.a. en dæmning, som - hvis den bryder sammen - sagtens kan oversvømme halvdelen af centrum. Der var bjerge, hav, søer, sne, sol, et par fodboldkampe, Bybanen og en masse andet.

Undervejs havde 'piloten' travlt med at styre og der kom et par ryk undervejs, som jeg ikke var vant til, så det reagerede pulsen selvfølgelig lidt på. Han spurgte om han skulle lave lidt sjov, men den var jeg ikke helt med på - jeg ville hellere nyde udsigten.

Efter 15-20 minutters flyvning blev der lagt an til landing på en græsplæne ved siden af byens stadion. På vej ned fik jeg hilst på en mand, der spillede guitar på sin altan - han nød vist også udsigten. Og så var det bare benene på jorden og et enkelt skridt, inden vi kunne tage udstyret af igen.

Betalingen - når jeg nu ikke kunne finde ud af at have kontanter med - blev udført på Vipps som svarer til MobilePay. Han fik lidt ekstra for at have taget GoPro-billeder undervejs. Jeg havde faktisk selv GoPro med, men jeg syntes ikke liiige jeg havde overskud til at fiske det frem fra lommen.

Hans billeder lægger jeg op, når jeg får dem af ham.

En dejlig paragliding-oplevelse, som sagtens kan anbefales!

 

hvor sejt!

 

Just another day at the office