Roadtrip USA (Delaware, West Virginia, Pennsylvania)

Jeg tror det er et spørgsmål om at beskytte værdien af stedet. Hvis der er billeder af alt på nettet, gider folk måske ikke komme og betale 40 dollar for det.

Ja, hvordan dælen fandt jeg frem til stedet? Typisk går jeg forbi Lonely Planet som det første, men jeg kan se, at den ikke er på deres liste: https://www.lonelyplanet.com/usa/west-virginia/attractions

Måske er det fra TripAdvisor, hvor den er nummer 14 her: https://www.tripadvisor.com/Attractions-g28971-Activities-a_allAttractions.true-West_Virginia.html

I hvert fald er turens hjemmeside her: https://www.greenbrier.com/Activities-Events/Bunker-Tours-(10).aspx

Og ja, jeg måtte ringe og bestille plads. I betragtning af, hvor eksklusivt et hotel det er, så er det utroligt, at de ikke har råd til en hjemmeside, hvor man kan booke og betale.

 

Tusind tak for spændende beretning! Følger meget interesseret med, og noterer mentalt seværdighederne til hvis man skulle komme forbi de kanter af USA.
Og ja, vi bruger simpelthen måleenheden Washington Monument plus to Frihedsgudinder plus 20 fod for lidt...

 

Søndagen kom skidt fra start. Aircondition larmede, selv om den var slukket. Køleskabet larmede. Og der var lyde fra badeværelset, som jeg ikke helt kunne tyde - noget knagede. Jeg burde have bedt om et nyt værelse, men i stedet lå jeg vågen det meste af natten.

På et tidspunkt tjekkede jeg vejrudsigten, og den havde ændret sig. Sne hele natten og ret koldt. Så jeg måtte lige kigge udenfor, og den var god nok!



Jeg har intet imod sne, men det er jo ikke så sjovt at køre i. Efter den gratis morgenmad og kanelsnegl drog jeg af sted - om ikke i (kanel)sneglefart, så noget langsommere end jeg havde lov til.

Sne pynter jo på landskabet. Hvidt overalt - men alligevel dukkede der sydstatsflag op ret mange steder. Et sted suppleret med skiltet 'It's not hate - it's history' som en slags undskyldning. Men i Europa hænger vi da ikke nazi-flag op overalt, bare fordi det er en del af historien.

Første stop på turen var Green Bank Observatory. Science Center var coronalukket - det vidste jeg på forhånd, men jeg havde nu håbet på, at det ville åbne i sidste øjeblik. I West Virginia har langt de fleste droppet mundbind, og i butikker og på hoteller står der typisk, at de vaccinerede ikke behøver have mundbind på. Alligevel var Science Center altså lukket.



I stedet skulle der være en selv-guidet tur, som jeg satsede på. Hjemmesiden havde et kort over turen, men det var lidt svært at fornemme, hvor stort området var. I realiteten var det 'bare' nogle teleskoper og antenner, og så havde de sat flag op i forskellige farver, som skulle repræsentere forskellige planeter. Jeg kom ikke særlig langt, før jeg syntes, det var temmelig kedeligt. Duer ikke - næste!



Jeg skulle videre nordpå, men nu begyndte det at knibe med GPS'en. Jeg havde stort set ikke haft netværk, siden jeg forlod hotellet og havde det stadig ikke. Så jeg kunne ikke få navigation, men jeg kunne heldigvis se på kortet, hvilken vej jeg skulle. Det var næsten ligesom i gamle dage

Ved Seneca Rocks var Discovery Center lukket. Det var jeg også klar over, men det var heller ikke det, der var attraktionen. Jeg kunne dog nasse lidt wifi ved at stå klinet op af døren og vælge NETGEAR frem for det officielle, som krævede password.

Seneca Rocks er lidt specielle formationer på toppen af bjerget, og det er et populært sted for bjergklatrere. Jeg havde dog ikke så høje ambitioner!



Jeg måtte orientere mig lidt, før jeg fandt den sti, jeg ville tage. Den hed blot Seneca Rocks Hiking Trail. 4,2 kilometer lang og 700 'højdefod'. Det var hårdere end forventet og med de lave temperaturer, kom lungerne på arbejde. Til gengæld fik jeg varmen og måtte efterhånden smide både trøje og hue.

Det var det hele værd. Udsigten blev nydt fra toppen, indtil turen gik den samme vej ned.



Sidste stop på dagens tur blev endnu en skuffelse. Dolly Sods Wilderness bød på en lukket vej og her var der ikke så meget at gøre. Turen frem til noget fornuftigt var simpelthen for lang, især efter dagens øvrige strabadser.



Bilen bærer efterhånden præg af vejret. Nu vil den også gerne have olie, filter og dæk tjekket. Satser på den holder til Washington!



Heldigvis bød hotellet, Holiday Inn Express & Suites Elkins, på boblebad, da jeg nåede frem.



***

Overnatningen hos Holiday Inn Express & Suites Elkins var i første omgang booket til 15.000 IHG-point men blev senere ombooket til 13.600 point. Da der kommer 500 point retur i Welcome Amenity Points, står overnatningen mig netto i 13.100 point.

 

Jeg har planlagt ret meget hjemmefra, og der kommer løbende nye noter og ideer ind, når jeg hører noget rundt omkring. Her er lørdagens program, som det stod i min plan hjemmefra:


Lørdag 12. februar (solopgang Sommersville: 0717 - solnedgang Lewisburg: 1757)

Tjek ud fra Hampton Inn Summersville

0700 Køre… (43 km/34m) - tag en omvej for at undgå vejafgifter

0800 Hawks Nest State Park (en lille gåtur til Hawk’s Nest Overlook med udsigt a la Horseshoe Bend, åben 0800-2000, gratis entré, gratis parkering). Se på dette kort - du kan parkere ved Hawk’s Nest Overlook Trail og gå til Overlook. Tram er lukket.

1000 Køre… (16 km/20m)

1030 New River Gorge Bridge (besøg Canyon Rim Visitor Center for bedste udsigt - åben 0900-1700, og tag Fayette Station Road for billeder nedefra - lyt til audio tour, når du er ved Fayette. Filen er i Google Drive -> Rejser

1130 Køre… (96 km/1t19m) (ankomme klokken 1300 - Trellis lobby

1300 The Greenbrier Bunker - hotel der har været besøgt af 26 præsidenter og har en bunker, hvor kongressen skulle flygte til i tilfælde af atom-angreb (tur bestilt til klokken 1330, pris 39 USD, går ud fra at der er gratis parkering). Pas på du ikke kommer for sent. Fra hjemmesiden: “Tours depart from the Trellis Lobby near the Lobby Bar. Guests should check in at the Trellis Lobby no later than 15 minutes prior to the tour. To our day visitors, please allow ample time for parking and arrival at the Trellis Lobby.”

1530 Køre… (16 km/16m)

1600 Tjek ind hos Holiday Inn Express & Suites Lewisburg - 1 King with sofa bed (gratis morgenmad, gratis parkering, guest laundry) - 12.800 point (tidligere 16.000 og 17.000 point)

Der er en Applebee’s med gode bøffer på den anden side af gaden.

***

Det er ren Word og meget lidt teknisk avanceret. Har I andre en anden/bedre måde at gøre det på?

 

Jeg benytter nogen gange bare min kalender - så opretter events med info om de ting, der er på to do listen. Ikke at det nødvendigvis er smartere - det tager noget tid at oprette, men til gengæld kan jeg åbne enkelte events ret nemt via widget på telefonen.

 

Der var ikke så meget på programmet til mandagen.

Morgenmaden på hotellet var ret begrænset. Ingen varm mad og meget lidt at putte på brødet. Der var til gengæld lidt i fryseren, som man selv kunne varme op i mikro-ovnen. Jeg tog en croissant med æg og ost sammen med en kakaomælk - ja, ikke det mest overdådige måltid.

Jeg var lidt tidligt på asfalten og fik tanket op. Det havde sneet igen, så det gik lidt langsomt.

Det blev koldere og koldere, og der kom mere sne på både vejen og omgivelserne. Jeg nåede frem til Blackwater Falls State Park, som IKKE var lukket. Jeg fik parkeret i cirka tyve centimeter sne og håbede på, at jeg også ville kunne komme ud igen.



Jeg skulle finde en sti, men jeg kunne ikke finde nogle skilte, så jeg gik ind på hotellet. Her fortalte en meget flink receptionist om nogle stier jeg kunne tage. Jeg havde kun planlagt en enkelt på en halv mil men blev overtalt til lidt mere.



Jeg måtte skifte lidt tøj, så jeg kunne holde til minus 13 grader (føltes som minus 21 grader, sagde min vejr-app) og den dybe sne. Men så var det også bare at nyde de hvide og helt rolige omgivelser.

Hovedattraktionen var selve vandfaldet, der har givet statsparken sit navn. 19 meter højt 883 meter over havets overflade - det højeste i West Virginia.



Havde jeg haft tiden, ville jeg have undersøgt, om jeg kunne leje langrendski på hotellet - området var velegnet til det.

Men jeg skulle videre - til Washington DC, for turen er ved at være slut. Jeg tog et smut forbi en Sonic!, som er en rigtig amerikansk fastfood-joint. Man går ikke ind i restauranten, men holder på en parkeringsplads og afgiver sin ordre. Så bliver maden leveret, og man sidder og spiser den i bilen - mens man brænder benzin af for at holde varmen. Jeg fik en 'quarterpound hotdog'!

Jeg havde allerede klokken 0930 fået en notifikation om, at mit værelse var klart, så jeg havde ingen problemer med at tjekke ind klokken 1400, selv om det i princippet var en time for tidligt. Natten skulle tilbringes hos Crowne Plaza Crystal City-Washington D.C.. Derfra er der gode forbindelser med metro til byen.



For jeg skulle lige nå en enkelt ting mere. Jeg havde booket billet til klokken 1600 på Ford's Theatre - ikke for at se en teaterforestilling, men det var, Abraham Lincoln blev skudt og dræbt i 1865. Morderen var John Wilkes Booth, som affyrede en pistol på klods hold mod præsidenten, der sad i sin loge. Håbet var, at det ville ændre krigen til fordel for sydstaterne, men sådan gik det jo ikke.





***

Natten på Crowne Plaza Crystal City-Washington, D.C. fik jeg ret billigt. Oprindeligt havde jeg booket et andet hotel, men så fandt jeg ud af, at jeg kunne få en nat her til kun 14.400 IHG-point. Der kommer 600 point retur i Welcome Amenity Points, så det bliver reelt til 13.800 point. Det er rigtig god værdi for 'pengene'.

Dertil kommer dog 30 USD for parkering, men det er ikke billigere andre steder.

 

Jeg kan regne ud, at du ikke længere har problemer med nøglen til bilen. Det er jo rigtigt fint.

 

Tirsdag er hjemrejsedag!

Der var ikke gratis morgenmad på hotellet - trods Spirestatus. IHG er vist de eneste, der ikke tilbyder den slags. Men på værelset var der mindst tre Hilton-håndklæder (!), så jeg overvejede at slæbe dem med ned i receptionen og kræve min gratis morgenmad som Hilton Diamond!

Mandag klokken 0955 gav min telefon mig en påmindelse om, at jeg skulle købe billetter til Washington Monument. De bliver frigivet hver dag klokken 1000 og bliver normalt revet væk. Jeg var ved at køre og var åbenbart på grænsen til mobildækning, så jeg måtte af motorvejen og køre lidt rundt. Da det så endelig lykkedes, forsvandt dækningen midt i betalingen af den ene symbolske dollar. Det blev lidt for nervepirrende, men jeg fik en billet.

Så den skulle selvfølgelig udnyttes. Jeg var med metroen i god tid og gik lidt rundt på National Mall, inden jeg nåede til Monument klokken 0845. De åbner først klokken 0900, men der var en flink mand fra NPS, som underholdt med fun facts. Bl.a. at tårnet de sidste ti år formentlig har været mere lukket end åbent på grund af jordskælv, corona og andre 'dårlige undskyldninger'



Jeg og tre andre kom op i det 169 meter høje tårn med elevatoren (heldigvis!), og så var der udsigt!

Mod nord (Det Hvide Hus):


Mod syd (Potomac-floden):


Mod øst (Kongressen):


Mod vest (Lincoln Memorial):


Obelisken er det højeste punkt i District of Columbia, men det er jo heller ikke så stort. Den blev bygget mellem 1848 og 1888 - altså 50 år! Det var stoppet i 23 år pga. stridigheder om finansieringen, men man kan ikke sige, at de har skyndt sig.



Det tog en halv times tid, så var der ikke så meget mere at se på. I stedet tog jeg tilbage til hotellet, hvor jeg havde halvanden time til at pakke og gøre klar.

Bilen var stadig i parkeringskælderen, og jeg fik ryddet det sidste op. Af sted til lufthavnen og benzintanken, hvor jeg fik fyldt den op til bristepunktet for præcis 50 dollar. Jeg fik startet bilen i femte forsøg - nøglen gav stadig problemer. Så det fik de selvfølgelig at vide hos Hertz, ligesom de andre fejlmeddelelser om bl.a. filter- og dæktjek. Han beklagede meget, og så var han helt ligeglad med, at bilen var møgbeskidt efter mødet med West Virginias vejr. 'That's why you rent a car, right?' sagde han med et smil.

Det tog et par minutter og så sad jeg i shuttlebussen til terminalen.

 

Jeg turde ikke jinxe noget, men igen og igen ville den ikke starte pga. 'invalid key ID'. Lortebil

 

Hej Nicki.

Spændende at læse din beskrivelse.
Jeg skal flyve CPH-LAX 24/2.
Er det korrekt at følgende er hvad der skal bruges pt. for at komme med er:
- Pas
- ESTA
- Vaccinebevis
- negativ test
- Passenger disclosure

Eller er der andet jeg har overset?

Mvh

 

Hvad i alverden er 'passenger disclosure' og hvor finder man sådan én?

 

Måtte starte en ny konto op grundet hacket mail. Så har derfor ikke 10 posts endnu. Så kan jeg ikke poste linket.

Det er et 5-6 sider langt dokument fra CDC hvor man skriver under på testen man kommer med er ægte og nogle afkrydsningspørgmål.. en slags tro og loveerklæring som jeg ser det.

 

https://www.cdc.gov/quarantine/pdf/...tation-Amended-Testing-Order-12-02-2021-p.pdf

 

Den er god nok. Og så skal du være opmærksom på, hvor gammel testen må være, men det står i Passenger Disclosure And Attestation.

 

Tak @Nicki Lolk Sørensen for god og detaljeret rejsebeskrivelse. Har været en del i Maryland, DC, Virginia ifm tidligere arbejde - og der er mange skjulte perler. Og dejligt at høre om nye.

 

For en god ordens skyld må jeg hellere gøre historien færdig.

I lufthavnen ville automaten selvfølgelig ikke give mig boarding-kort, så jeg måtte hen til skranken. Tyskland kræver vaccination, men ikke test, og Danmark kræver vist ingenting, så længe jeg er dansker. Ergo skulle hun bare se de tre pdf'er for tre stik. Slut, videre... Jeg fik kort nævnt, at det gik da hurtigt, hvorefter hun nævnte, at det langt fra er tilfældet med især amerikanere. Det er jo ingen overraskelse.

I sikkerhedskontrollen skulle hverken væsker eller computere ud af tasken, inden jeg gik ind i skanneren og holdt hænderne op. Men bagefter ville en 'officer' alligevel kigge i tasken med handsker på. Han undersøgte min lille flaske med håndsprit og var tilfreds.

Ved gaten var der god plads. Så god plads, at jeg gik ud fra, at flyet ville være mindst halvtomt. På et tidspunkt blev der kaldt over højttaleren, at med mindre man havde et stempel med 'doc check ok' eller noget i den stil, så skulle man komme til gaten. Det havde jeg ikke, selv om det jo var blevet tjekket, så jeg stillede mig i kø blandt en søskendeflok, som viste sig at være tyrkere. De var voldsomt fortørnede over, at de ikke kunne blive godkendt, fordi de skulle udfylde en indrejseblanket på nettet. Noget som Tyrkiet forlanger, så det er altså ikke flyselskabets skyld. Gate-personalet var rimelig kontante. I kommer ikke med, med mindre I går ind på nettet og registrerer jer og forsvind så fra køen, tak!

Ekspeditionen af mig selv foregik på 30 sekunder og endte med et stempel på boarding-kortet.

Herefter begyndte det stille og roligt at VÆLTE ind med passagerer fra andre fly, som skulle videre til München. Og igen og igen blev der kaldt over højttaleren, at folk skulle have tjekket dokumenter. Der var kaos!

Da boarding endelig begyndte, var der køer til boarding-gruppe 1 (blå) og 2 (grøn). Jeg selv var gruppe 4, som der ikke var en kø til - indtil senere. Og her stoppede logikken totalt for mig. Efter gruppe 1 og 2 havde boardet, kunne gruppe 3 stille sig op i 2-køen, og senere skulle gruppe 4 stille sig op i 1-køen. But why???

Vi kom dog ombord og jeg mener også, at vi kom af sted til tiden i en helt fyldt B787-8 Dreamliner. Efter en time serverede de mad: Denne meget lidt inspirerende omgang kyllingestrimler i noget bulgur med et tørt stykke brød til. Men mango-sorbeten smagte ganske udmærket.



Der blev sovet og set lidt fjernsyn. Igen og igen måtte personalet bede én bestemt fyr om at tage mundbind på. Han ville tilsyneladende ikke forstå det.

Om morgenen blev der serveret en lille ligegyldig sandwich.

Vi landede i en stille München-lufthavn. Passet blev tjekket i automaten, og så kunne jeg vente et par timer på næste fly. I gaten kunne jeg efterhånden høre et par danske stemmer, hvilket altid er lidt hyggeligt.

En A320'er fløj os til København med en lille smule turbulens på vejen og et stykke chokolade til ganen.

Kufferten var forholdsvis hurtigt fremme på båndet - tror det tog under 15 minutter.

Jeg måtte skippe en corona-test i lufthavnen, da jeg havde travlt, så det blev til en selvtest derhjemme. Det blev gentaget de følgende dage for at være sikker, men jeg slap. Jeg har selvfølgelig heller ikke haft den store sociale kontakt, bortset fra i flyene.

Hjemme måtte jeg opdatere mit travel map på væggen i køkkenet. Guld er besøgt, grøn er planlagt.



Næste tur - hvis corona vil - er den 20. marts. Fem uger rundt om Lake Michigan i staterne Minnesota, Wisconsin, Michigan, Ohio, Kentucky, Indiana og Iowa. Derefter en uge i Las Vegas med et smut til Death Valley. Der arbejdes stadig på detaljerne - f.eks. har jeg lige spejlvendt ruten i Midtvesten for at komme senere nordpå, så national- og statsparkerne er helt åbne efter vinteren. Det krævede ombooking af 20 hoteller, men sådan er det jo

***

Hjemturen gav 100 flere EuroBonus-point end ud-turen - der må være en smule længere til München end til Frankfurt.

IAD-MUC: 2150 point
MUC-CPH: 125 point

 

Ja, og det har jeg bevist benyttet mig af, når jeg skulle ud med Lufthansa. Altid vælge at mellemlande i den lufthavn, der giver flest point. I disse tider, hvor optjeningen er begrænset, gælder det altid om at få marginalerne med.

 

Tusind tak fordi du tog mig med på tur

Du skriver levende og humoristisk med gode detaljer og praktiske tips, som er yderst brugbare

Glæder mig allerede til din næste Road Trip

 

Enig med Niels.. Super gode beskrivelser, se at komme afsted igen snarest