Roadtrip USA (Las Vegas, Georgia, Alabama, Mississippi, Tennessee, N/S Carolina, Bahamas, New York)

Poster i 'REJSEBESKRIVELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 2/4/23.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Så kom jeg lidt bagud igen. Men onsdagen er nu hurtigt overstået - der skete ikke så meget.

    Jeg tjekkede ud af Holiday Inn Express i indianske Cherokee og satte kursen østpå. Her nåede jeg til Asheville alt for tidligt, men så kunne jeg da gå lidt rundt. Alle parkeringspladser var åbenbart til 'permits', så jeg måtte parkere ved vejkanten. Her skulle man betale ved et parkometer, og heldigvis kunne man bruge både mønter og kreditkort. Men jeg kunne ikke finde ud af det! Jeg endte med at konkludere, at der var én før mig, der havde betalt til klokken 13:47, og så kunne jeg nok ikke bare forlænge.

    Jeg vendte derfor tilbage og forsøgte så igen. Det ville ikke lykkes, indtil jeg fandt ud af, at man skulle skubbe kreditkortet ind og tage det ud med det samme! Der kunne godt lige have været en vejledning. I det mindste kostede det kun tre dollar for to timer.

    PXL_20230510_184537319~2.jpg

    Lidt før klokken 14 ventede jeg udenfor Asheville Pinball Museum. Jeg havde ikke forventet, at jeg to gange på denne tur skulle spille pinball - jeg besøgte jo også et pinball-center i Vegas - men det her museum var nu på planen helt fra starten.

    Jeg blev budt indenfor af en 'greeter' og ledt hen til disken. Her bød en mand og en kvinde velkommen og præsenterede konceptet for mig og de to andre, der var mødt op. 15 dollar for et armbånd, og så kunne vi spille så meget vi havde lyst til på samtlige 70 maskiner - bortset fra tre helt særlige maskiner. Og han gjorde opmærksom på, at de lukkede klokken 21.

    PXL_20230510_180332161~2.jpg

    Jeg er altså ikke det store spillemenneske, men det var nu sjovt alligevel. Jeg kan sagtens forestille mig, at andre kunne tilbringe timevis på stedet. Bare en halv time efter åbningen vrimlede det da også med mennesker. Det virkede som om, at det var helt normalt - også på en almindelig onsdag eftermiddag.

    PXL_20230510_181300195~2.jpg

    Efter en times spil især på en Twin Peaks-maskine (fordi den bimlede og bamlede og gjorde mere vanvittige ting end de andre) forlod jeg stedet og kørte videre.

    Jeg skulle nemlig til Charlotte og overnatte. I North Carolinas største by havde jeg dog valgt et hotel udenfor selve byen, men jeg havde godt nok valgt forkert. Og endnu engang er det Radisson, der skuffer. Jeg havde ellers opgraderet til 'suite' for de point, som jeg sparede ved at ombooke andre Radisson-hoteller efterhånden som de faldt i pris. Men værelset var så mørkt og deprimerende. Én ting var at de havde trukket gardinerne for - det er jo for at spare på nedkøling. Men selv med gardinerne trukket fra var det bare dystert. Kameraet på min mobil er 'desværre' så godt, at det retter op på det hele, så man kan næsten ikke se det.

    PXL_20230510_220529091~2.jpg

    Det var heller ikke specielt velholdt. Adskillige steder kunne man se, hvordan de havde malet en klat her og der, og den ene låge var fuldstændig vandskadet forneden. Det hjalp heller ikke, at et cirka tre centimeter stort kryb kravlede rundt i badekarret. Heldigvis kunne det skylles ud.

    ****

    Jeg havde booket et '1 Bedroom Suite-King Bed' i to nætter hos Country Inn & Suites by Radisson, Charlotte University Place, NC. De to overnatninger kostede 45.000 point.
     

    Attached Files:

    PENSIONISTEN, asf, Steen Madsen og 10 andre "Synes godt om" dette.
  2. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Til en dag i Charlotte havde jeg brugt VisitACity. Det er ikke første gang, og jeg synes faktisk, det er et ganske glimrende værktøj. Det er ikke så intuitivt, men når man først har lært det, er det ligetil. Jeg søger på en by, og man kan stort set finde alle byer, men nogle af dem har kun oversigt over ture fra Viator, der kan bookes. Men Charlotte har også 'itineraries', som man selv kan modficere. Jeg vælger normalt dem med flest dage, så jeg få flest muligheder. I Charlottes tilfælde denne her: https://www.visitacity.com/en/charlotte/itineraries/charlotte-top-attractions-in-three-days-day-1 Det er min bruttoliste, og så går jeg i gang med at slette. Fordelen er, at den genererer en pdf med kort og udførlig beskrivelse samt hvor lang tid, det tager på de forskellige steder og at komme fra det ene sted til det andet.

    Så fra morgenstunden tog jeg til Freedom Park i den sydlige del af byen.

    PXL_20230511_131130415~2-min.jpg

    Det er en park til ære for forskellige soldater, og den ene ende er primært med sportsfaciliteter. Jeg holdt mig til den anden ende.

    PXL_20230511_132644397~2-min.jpg

    Fin lille morgentur, hvor dataforbindelsen på min mobil røg. Så da jeg skulle videre, måtte jeg som en anden neandertal nøjes med Google Maps uden navigation. Heldigvis var der ikke så meget trafik denne torsdag morgen.

    Jeg tog ind til NASCAR Hall of Fame, hvor jeg af en eller anden grund fik en billet til halv pris. Om de synes jeg fortjente en børne- eller pensionistbillet, spurgte jeg ikke om!

    Jeg fik udleveret et kort i kreditkortstørrelse, og første stop var en skærm, hvor man skulle 'tappe' kortet. Man kunne så udfylde personlige oplysninger samt vælge favoritkører og -hold. Det sidste sprang jeg over - så meget ved jeg simpelthen ikke om det.

    Inde ved udstillingen viste de så de besøgende på en skærm, så pludselig dukkede mit ringe ansigt op.

    PXL_20230511_141452692~2.jpg

    Der var masser af biler at kigge på, inklusive naturligvis alle mulige nørdede informationer om motorer, pokaler, sæder, etc.

    PXL_20230511_142143535.jpg

    Der var også lidt interaktive muligheder, hvor man f.eks. kunne prøve at udføre et pitstop på tid.

    PXL_20230511_142816639~2.jpg

    Og så var Lightning McQueen der også!

    PXL_20230511_142054300~2.jpg

    Efter en lille gåtur i bymidten, som ikke var så interessant, kørte jeg ud til CLT Overlook, hvor der skulle være udsigt til landingsbanen ved Charlottes lufthavn. Hvad der ikke fremgik af min itinerary var, at tingene ikke er som de har været. Den gamle er lukket, og inden den nye er klar, er der en midlertidig 'overlook' - og det kan næsten være det samme.

    PXL_20230511_162738665~2.jpg

    Mere info her: https://www.charlotteonthecheap.com/clt-airport-overlook/

    Så var det bare tilbage på hotellet...
     
    PENSIONISTEN, asf, Jeblin og 8 andre "Synes godt om" dette.
  3. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Fredag morgen kunne jeg heldigvis tjekke ud af det deprimerende Country Inn & Suites i udkanten af Charlotte.

    Det blev dog til en forholdsvis kedelig dag. Jeg ville meget gerne have været til Duke Lemur Center nær Raleigh. Men over vinteren var der bare lukket, og hjemmesiden fortalte, at de ville åbne igen i maj. Jeg blev ved med at tjekke regelmæssigt, men pludselig var der åbent for at booke ture online - og turene var allerede fuldt bookede. Uden en tur kan man kun besøge deres gavebutik, og det gad jeg altså ikke.

    Jeg gjorde til gengæld stop ved Stagville State Historic Site, som er en gammel slavefarm, der er bevaret. Der var gratis adgang, og det var det også værd. Men ikke meget mere.

    PXL_20230512_153602850.jpg

    Der var bare nogle bygninger at se på udefra, og enkelte informationsskilte med info om dem, men det var lidt lidt. Altså for lidt og for kedeligt.

    PXL_20230512_160404664.jpg

    Og dermed var dagens program overstået. Jeg kørte videre til den lille by Williamston, som blev valgt, fordi den ligger nogenlunde godt mellem Charlotte og det jeg skal både i morgen samt søndag.

    Jeg havde tjekket ind hos Hampton Inn på mobilen, hvor jeg fik lov til at vælge værelse. Jeg endte med at vælge et handikapvenligt, da det var det eneste, der ikke var tæt på elevatorerne. Det gav mig et større værelse end de andre, med et stort badeværelse, hvor der sørme er et europæisk brusehoved - altså et, man kan tage i hånden og skylle sig med. Det er jo næsten luksus!

    ****

    Jeg havde booket to nætter på et '1 King Bed'-værelse til 40.000 point hos Hampton Inn Williamston. Ganske kort tid efter jeg havde booket det, steg det til 60.000 point, så jeg var heldig. Jeg fik 2.000 point for en kampagne for opholdet samt 250 point som Diamant. Samlet kostede de to nætter 37.750 point.
     
    Senest redigeret: 15/5/23
    asf, Jeblin, Sune og 8 andre "Synes godt om" dette.
  4. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Lørdag formiddag gik kursen mod Atlanterhavet. Herude har North Carolina en række øer, der efterhånden er forbundet med broer. Men for 120 år siden skete der noget helt andet ved Kill Devil Hills.

    Det var her, at Orville og Wilbur Wright lykkedes med at sende et motoriseret fly i luften!

    Begivenheden er ret veldokumenteret, og selvfølgelig har USA lavet et velfortjent mindesmærke til ære for brødrene.

    PXL_20230513_155158149~2.jpg

    Allerede på 25-året for den første vellykkede flyvning blev der rejst en sten dér hvor de lettede fra, og senere har de tilføjet sten de steder, hvor første, anden, tredje og fjerde flyvning sluttede. Det er selvfølgelig ikke rigtigt ned til meteren, men det giver stadig en god fornemmelse af, hvordan det gik.

    Den fjerde flyvning - og det var alle på samme dag - varede 59 sekunder og bragte Wilbur 260 meter frem.

    PXL_20230513_155624436~2.jpg

    Det var dog den første flyvning, som var sat op fuldstændig som dengang. Med tilskuerne, de to brødre, fotografen og flyet.

    PXL_20230513_163054775~2.jpg

    Det var let at forestille sig, hvor stort det må have været dengang. En 16-årig, der var til stede, skulle efter sigende have udbrudt "They done it, they done it, damned if they ain't flew!", som jeg end ikke vil prøve at oversætte. Sikken begejstring.

    PXL_20230513_163000103~2.jpg

    På bakken, som brødrene brugte til eksperimenter (og som dengang bare var en sandbakke) er der rejst et kæmpe mindesmærke.

    PXL_20230513_161021924~2.jpg

    Der er blandt andet to små statuer (eller er det buster?) af de to brødre. De er lavet af nordmanden Oskar J. W. Hansen.

    PXL_20230513_161155886~2.jpg

    På vej dertil var jeg ellers begyndt at tvivle på min egen planlægning og frygtede, at jeg var kørt to timer for at se en eller anden sten. Men det var virkelig hele køreturen værd - nå ja, og de ti dollar jeg måtte slippe.

    Jeg kørte derfra og huskede, at jeg havde passeret et marked tidligere på dagen, som jeg godt ville kigge nærmere på. Det viste sig at være noget helt, helt andet - nemlig et Jeep-træf.

    PXL_20230513_172754501~2.jpg

    Der var flere hundrede Jeeps side om side, den ene mere vanvittigt udrustet end den anden. Desuden var der boder, live-musik og konkurrencer. Folk så ud til at gå ret meget op i det!

    PXL_20230513_172906365~2.jpg

    Jeg var ikke klar over, at de kaldte sig Jeepers, men der var god stemning og folk hyggede sig. Det så ud som om, at flere af de ekstreme rejste rundt fra det ene Jeep-træf til det andet, rundt omkring i USA.

    PXL_20230513_173442762~2.jpg

    Hjemme på hotellet skulle jeg lige følge lidt med i Melodi Grand Prix, og der skulle også vaskes tøj. Det endte ikke så godt. Vaskemaskinen virkede ikke og endte blot med at være fyldt med vand og min gennemblødte boksershorts og sokker. De hele blev vredet og smidt i tørretumbleren - men rent var det ikke. Jeg må prøve igen på næste hotel.
     
    PENSIONISTEN, asf, Calle77 og 11 andre "Synes godt om" dette.
  5. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Søndag morgen var det tidligt af sted - der var en del transport.

    Jeg smuttede kort efter 0600, så morgenmaden var ikke serveret. Jeg kørte til Fort Macon State Park, som ligger på Emerald Isle, en af de mange øer, som nærmest danner en ekstra kyst ud for North Carolina.

    PXL_20230514_133445137~2.jpg

    Fort Macon blev bygget som forsvar mod englænderne efter uafhængighedserklæringen. Da borgerkrigen brød ud, overtog Sydstaterne fortet indtil det blev erobret af Nordstaterne.

    PXL_20230514_134035708~2.jpg

    Derefter blev det købt af North Carolina og indrettet til park. Indtil 1941, hvor hæren syntes, at man skulle være klar på angreb fra Tyskland. Tyskerne var da også aktive ud for North Carolinas kyst. Ubåde sænkede mere end 100 amerikanske og allierede skibe.

    PXL_20230514_134607294~2.jpg

    Vejret var ikke det bedste denne søndag morgen, og det regnede da også lidt. Det spolerede lidt udsigten ud over Atlanterhavet, men en del morgenfriske fiskere havde kastet snøren ud.

    PXL_20230514_135751701~2.jpg

    Derfra kørte jeg til en af de andre øer, nemlig Harkers Island. Jeg havde booket en færge til Cape Lookout klokken 12.15. Men det var heldigvis muligt at hoppe på en tidligere afgang, så jeg var på vandet fem minutter efter ankomst.

    Det var en kort færgetur på 15-20 minutter forbi en masse små øer, hvor mennesker sjældent er, og derfor er der et rigt fugleliv.

    PXL_20230514_152030065~2.jpg

    Ovre på Cape Lookout var den store attraktion fyrtårnet. Bygget i 1859 med et påmalet mønster, så man kan kende det på lang afstand. Der var også nogle bygninger ved siden af til personalet, som arbejdede der indtil 1950, hvor det blev automatiseret.

    PXL_20230514_160339651~2.jpg

    Fyrtårnet er ikke længere åbent for offentligheden. En 'official' fortalte, at man på et tidspunkt havde malet tårnet med en maling, så det ikke kunne ånde. Derfor blev fugten ophobet i tårnet og flere mursten var begyndt at falde ned indvendigt.

    Resten af øen var primært sand og klitter, og jeg gik en lang tur langs stranden.

    PXL_20230514_172025198~2.jpg

    Færgen tilbage til Harkers Island og så satte jeg kursen mod North Myrtle Beach - en tur på 300 kilometer. Jeg ankom til hotellet henad aften og parkerede på en diamant-plads. Jeg nævnte det ved tjek-ind, men hun virkede næsten ligeglad, og jeg skulle ikke notere nummerplade.

    Aftenen blev brugt på at vaske tøj. Det lykkedes heldigvis!

    ****

    Jeg havde booket to nætter hos Holiday Inn Express & Suites North Myrtle Beach-Little River til 34.000 point - og der er ombooket hele fire gange fra tidligere 47.000, 38.000 og 36.000 point. 500 amenity point og dermed ender de to nætter på samlet 33.500 point.
     

    Attached Files:

    Erwin Lansing, Jeblin, PENSIONISTEN og 10 andre "Synes godt om" dette.
  6. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Mandagen var hviledag på månedsdagen for ferien. Nu kun to uger tilbage!

    Hotellet har vist sig at være lidt af en perle. På bagsiden, som jeg hverken kunne se, da jeg tjekkede ind eller fra mit værelse, er der en fantastisk udsigt udover Myrtle Beach Yacht Club. En udsigt, der kan nydes, mens den gratis morgenmad indtages.

    PXL_20230515_122106807~2.jpg

    Efter morgenmaden gik jeg en tur langs kajen og kiggede misundeligt på de mange lystbåde.

    PXL_20230515_133552335~2.jpg

    PXL_20230515_133904324~2.jpg

    PXL_20230515_134626234~2.jpg

    Men ellers var det jo hviledag, så bortset fra en shoppetur i et outlet lavede jeg absolut ingenting. Lidt kedeligt indlæg, hvor jeg som bonus kan tilføje et billede af min elite-parkeringsplads ;)

    PXL_20230515_133126060.jpg

    Der bliver mere at berette om i morgen, hvor turen går længere sydpå.
     
    Erwin Lansing, Jeblin, PENSIONISTEN og 9 andre "Synes godt om" dette.
  7. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Der var igen morgenmad med udsigt ud over lystbådehavnen. Jeg fik taget en glutenfri bagel, hvilket absolut ikke kan anbefales!

    Jeg tjekkede ud omkring klokken 0700 og kørte sydpå indtil jeg ramte South Carolina og Charleston. Og dermed er jeg nået til stat nummer 49. Mere når jeg ikke på denne tur - Alaska må blive en anden gang.

    Der er en del øer i og omkring Charleston - eller Charles Town, som den tidligere hed - og jeg skulle i første omgang til James Island. Her ligger resterne af McLeods slavefarm, der i dag hedder McLeod Plantation Historic Site.

    En tur var inkluderet i prisen og vi var vel 20 personer til den tur, jeg var med på. Det var en meget grundig forklaring, og også FOR grundig. Men nu ved jeg alt om forskellige bomuldstyper og hvor meget afkast de giver!

    PXL_20230516_154642808~2.jpg

    For slaverne dyrkede bomuld på markerne, som fyldte det meste af øen dengang. Siden gik det ned ad bakke. Slaverne blev befriet, og der gik udyr i bomulden, så efterhånden blev jorden solgt fra, og i dag er det bare en lille del, der er tilbage.

    PXL_20230516_152153265~2.jpg

    Slaverne blev holdt i en gældsfælde, for ud af lønnen skulle de betale for husleje og mad. Og så længe de havde gæld, havde de ikke andet valg end at blive og arbejde. Døde de, gik gælden i arv til børnene.

    PXL_20230516_154722200~2.jpg

    De små hvide huse var hjem for 1-18 slaver. Og da slavefrigørelsen ikke var lige populær hos alle, blev der sat ild til dem. Flere brændte inde, og i dag er der kun seks tilbage af de 23 oprindelige. Nogle af de seks har stadig brandskader.

    Slaveejernes bolig var ikke overraskende større og noget mere overdådig.

    PXL_20230516_151803031~2.jpg

    Det var varmt - rigtig lummervarmt, så huden føltes helt klistret. Og da hotellet allerede 1030 havde sendt en mail om, at mit værelse var klart, valgte jeg at tage derhen. Så kunne jeg nå et bad inden dagens andre gøremål.

    Men jeg havde søgt på lidt andre ting på Google Maps, så pludselig endte jeg på en grusvej og tænkte, at det måtte være en eller anden bagindgang til hotellet. Det viste sig i stedet at være Angel Oak Tree, som jeg skulle have besøgt dagen efter.

    Skide være med det - så måtte jeg jo se det.

    PXL_20230516_162740638~2.jpg

    Man antager at træet er over 400 år gammelt og dermed den ældste levende ting i USA øst for Mississippi. Det er da også et kæmpetræ - så stort, at det ser ud som om, at det er adskillige træer, der er groet sammen.

    PXL_20230516_162908736~2.jpg

    Grene spreder sig både i luften og på jorden, og der var adskillige skilte, der anmodede folk om ikke at træde på det og ikke røre det. I det store hele overholdt folk det rent faktisk.

    Træet skulle angiveligt give skygge til knap 1600 kvadratmeter.

    Der var heldigvis noget koldere inde i skyggen, men jeg tog nu alligevel på hotellet efter at have set træet. Jeg fik et ganske fint stort værelse, selv om jeg ikke tror, der var 30 kvadratmeter som det var angivet i bookingen. Det lever jeg med.

    PXL_20230516_173245511~2.jpg

    Jeg burde have lavet mere den dag, men dovenskaben vandt!

    ****

    Jeg havde booket to nætter på Holiday Inn Express Charleston US Hwy 17 & I-526 - et hotel et stykke uden for Charleston centrum. Det kostede 32.000 point og er ombooket fra tidligere 34.000 point. 500 amenity point gik allerede ind på kontoen, da jeg fik mail om, at værelset var klart. Så samlet set 31.500 point for to nætter.
     
    Erwin Lansing, THammer, Nielspg og 9 andre "Synes godt om" dette.
  8. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Onsdag i Charleston, South Carolina.

    Jeg er ved at være gennemhullet af diverse insektbid. Det klør ikke så meget, så det er egentlig ok. Det føles mere som en kriblen, som om jeg har tør hud. Det kunne være værre.

    Det kunne morgenmaden også, men min lille skål Special K med mælk smagte mærkeligt, så den blev smidt ud og erstattet med en kanelsnegl.

    Jeg begyndte dagen med en tur downtown, hvor de har et område, der tiltrækker kreative mennesker. Gaden bliver kaldt Rainbox Row, men jeg tvivler på, at det har noget med LGBT at gøre her i staten, der er en af de mest konservative, der var den første til at melde sig ud af unionen, der havde flere slaver end hvide.

    PXL_20230517_121115931~2.jpg

    Derimod er der bare tale om en række huse, som er malet i forskellige pastelfarver, og som med lidt god vilje kan ses som en regnbue.

    På diverse turistsider var det pustet op til noget mere, så jeg var lidt skuffet. I stedet gik jeg lidt rundt i området, der lå ned til vandet. Og jeg kan sagtens mærke, at jeg er kommet længere sydpå.

    PXL_20230517_121509816~2.jpg

    Det kan vejrudsigten også. 32 grader afbrudt af massiv regn!

    Efter en tur i Walmart kørte jeg til Patriot's Point. Herfra afgår en tur til Fort Sumter, men noget overraskende var der også et krigsskib ligesom det, jeg havde set i Alabama. Her var det USS Yorktown med en hel del fly ombord. Desværre lå det, så jeg havde svært ved at tage et billede af det. Men jeg valgte at springe over - nu må det snart være nok med krig, krudt og kugler!

    Billetten til turen var købt på forhånd og gemt i Google Wallet. Så der blev bare skannet ved boarding til den forholdsvis store båd med øvre og nedre dæk, og man kunne side både inden- og udenfor.

    PXL_20230517_150656157~2.jpg

    Vi sejlede over til den kunstige ø, der senere er blevet landfast med en lille sandbanke, der når derud. Fortet har tidligere været meget højere - op til cirka halvdelen af flagstangen - og det har været brugt til forsvar af havnen. Det var en vital forsyningslinje for sydstaterne under borgerkrigen, men fortet er dog bygget før. Ligesom de over 30 andre fort langs østkysten.

    PXL_20230517_151827405~2.jpg

    Fortet er bare halvdelen af forsvaret. For på land, og på den anden side af sejlrenden, ligger Fort Moultrie, som jeg faktisk også havde planlagt at besøge. Men ude på Fort Sumter besluttede jeg mig for at droppe det - så anderledes kunne det vel heller ikke være, og jeg har i forvejen et fort mere, jeg skal besøge.

    Tilbage på land var det tid til en meget sen frokost. Jeg tog ind til Toast All Day, som skulle have traditionel South Carolina-mad. Det bestilte jeg - og jeg var ikke imponeret.

    PXL_20230517_173756872~2.jpg

    Toast sølet ind i smør med kanel og flormelis, og dertil et stykke skinke (jeg kunne også have valgt pølser eller bacon). Måske er det bare mig, men jeg synes overhovedet ikke det passer sammen. Hver for sig smagte det ok.
     

    Attached Files:

    asf, Erwin Lansing, PENSIONISTEN og 10 andre "Synes godt om" dette.
  9. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Efter en omelet og nogle pølser til morgenmad tjekkede jeg ud. Jeg havde fået en mail om at gøre det online, men der fik jeg at vide, at jeg allerede var tjekket ud. Så jeg gik forbi receptionen, afleverede nøglekortene og ønskede receptionisten en god dag.

    To minutter senere, efter at jeg havde læsset bilen, indstillet navigationen, tændt for en podcast og taget sikkerhedssele på, bankede det på bilruden. Hun havde åbenbart problemer med at annullere et 'hold' på 15 dollar på mit kreditkort. Jeg anede ikke, at de havde lavet det, men det måtte vi jo så ordne. Jeg forstår ikke helt, hvordan de kunne lave et 'hold' uden fysisk at have mit kreditkort, men de kunne ikke annullere det. Jeg må lige holde lidt øje...

    Jeg kørte mod Savannah, Georgia. En tur på to timer, der stort set bare gik lige ud - og i et langt stræk gennem skov og marker med ren grøn udsigt.

    PXL_20230518_162648631~2-min.jpg

    Jeg begyndte da også i grønt i Savannah. Forsyth Park ligger i den sydlige del af bymidten og her havde jeg fundet en gratis parkeringsplads. Parken er som sådan ikke noget specielt - der er tennisbaner, en legeplads, træer, græs og stier. Og så et springvand, der er mere end 150 år gammelt.

    PXL_20230518_163754439~2.jpg

    Derfra gik jeg videre til Chippewa Square, som er kendt for at være med i Forrest Gump. Det var her, Tom Hanks sad på en bænk og ventede på bussen. Bænken er der dog ikke.

    PXL_20230518_165657992~2.jpg

    Derefter begyndte det at regne, men det var ikke så slemt, så jeg gik videre. Op til vandet med udsigt ud over Savannah-floden.

    PXL_20230518_173648782~2.jpg

    Det lykkedes mig også at få et billede af byens rådhus uden regndråber på linsen. En bygning, der vist er flottere end noget dansk rådhus!

    PXL_20230518_174218943~2.jpg

    Men nu var det ikke sjovt længere. Det regnede, og bilen var ikke lige i nærheden.. Så der blev gået stærkt, og jeg blev kun halvt gennemblødt.

    Klokken var kun 14 og der var en time til tjek-ind. Men jeg kørte alligevel til hotellet, der er nabo til Hunter Army Airfield, så jeg spurgte, om jeg ikke kunne få et værelse med udsigt dertil. Det anede receptionisten intet om, og hun virkede i det hele taget stresset. Efter at have ventet adskillige minutter fandt hun ud af, at hotellet var fuldt booket og at mit værelse derfor ikke var klart endnu. Senere spurgte hun, om det var ok med et 'double queen' i stedet for '1 king', og det var fint med mig. Alligevel skulle jeg vente et kvarter, da ikke var klart. Da jeg spurgte ind til det, viste det sig, at der var en eller anden fodboldturnering (soccer), der gjorde, at de var fuldt bookede - og det virkede til, at det var ret usædvanligt.

    Selv om det var et Country Inn & Suites, som jeg ellers ikke har haft gode erfaringer med, så var det faktisk et ganske glimrende værelse. Forholdvis nyt, lyst og ok stort. Der er lidt mug ved nogle af fugerne på badeværelset, men det går nok. Dog er det på første sal med udsigt til en parkeringsplads.

    Det blev ved med at regne hele eftermiddagen og aftenen, så jeg gik i boblebad :)

    ****

    Jeg havde booket et '1 King Bed', der altså blev til 'Double Queen' i to nætter for 60.000 point hos Country Inn & Suites by Radisson, Savannah Midtown, GA.

    Dertil kommer fem dollar i city tax, altså samlet 10 dollar.
     
    asf, Erwin Lansing, klausbm og 11 andre "Synes godt om" dette.
  10. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    I badet lagde jeg mærke til, at forhænget havde et lille mærke med Wyndham, så hotellet har nok skiftet kæde på et tidspunkt.

    Morgenmaden var ikke noget at råbe hurra for. Selv om der angiveligt var fuldt booket, var jeg helt alene. Juicen var ikke kold, brødet skulle gennem toasteren tre gange, og i det hele taget så det bare ikke indbydende ud.

    Jeg kørte til McQueens Island ved Savannah-floden, der deler Georgia og South Carolina. Her er der en sti langs kysten, som har fået gode anmeldelser. Dog var den ifølge Google Maps lukket, men jeg prøvede alligevel.

    Det så ud til at være ok. Der var en parkeringsplads, selv om det mere lignede en stak grus, der bare var fordelt lidt. Den lille bro hen til selve stien så også noget ufærdig ud.

    PXL_20230519_114016982~2.jpg

    Lidt mere googlen fortalte, at stien åbenbart blev ødelagt af noget uvejr for år tilbage, og det har åbenbart ikke haft topprioritet at fixe den. Men det meste af det så nu fint ud.

    PXL_20230519_115530918~2.jpg

    Selv om vejret ikke var det bedste, var det en fin tur.

    Derfra kørte jeg et par mil længere ud ad øen, hvor indgangen til Fort Pulaski ligger - selve fortet er ude på Cockspur Island. Ja, der er mange øer her. Det er endnu et af de her fort, som amerikanerne byggede efter krigen i 1812, men som først kom i brug i borgerkrigen.

    PXL_20230519_131943851~2.jpg

    Og ja, jeg har jo set flere af dem før, så det var lidt en gentagelse. Rundt om fortet var der dog nogle stier, og jeg valgte den ud til fyrtårnet. Den var ikke markeret særlig godt, men jeg fandt den og gik. Og gik og gik. Jeg burde nok have undersøgt, hvor lang den var.

    PXL_20230519_134213469~2.jpg

    Jeg fik overrasket et par rensdyr, der spurtede af sted. Og så var der vist også en agerhøne, hvis de har den slags her? Jeg havde lidt håbet på at se et bæltedyr, men desværre - de skulle ellers være der.

    Til gengæld var der pludselig masser af flyvende insekter, der syntes, at min hud var mums. Det blev så voldsomt, at jeg måtte give op og vende om. Mine ankler er efterhånden fyldt med store og små pletter efter stik og bid. Jeg skulle måske bare have købt en spray...

    Længere ude mod Atlanterhavet ligger Tybee Island. Et rigtigt strandområde, hvor surferne går rundt, og familier holder ferie. Her besøgte jeg endnu et fyrtårn, Tybee Island Light Station and Museum.

    PXL_20230519_151551407~2.jpg

    Dette fyrtårn kunne man komme op i - kun 178 trin. Pyha, det kunne ses på panden, da jeg kom derop. 44 meter højt, og det virkede som højere. Denne gang var der ingen højdeskræks-panik, men pulsen var nok lidt højere end normalt. Det virkede ærligt talt ikke sikkert, og jeg holdt mig inde langs fyrtårnet frem for at stå helt ude ved rækværket.
    PXL_20230519_145817111~2.jpg

    Der var også et museum på den anden side af gaden - entreen var inkluderet. Men det var spild af tid. En gammel bunker, hvor der nok var 100 plancher med tekst, der fortalte om krig, pigespejdere, orkaner og alt muligt. Der var ikke meget interessant at kigge på.

    Det var der til gengæld om aftenen, hvor jeg efter et par timer på hotellet vendte tilbage til Tybee Island. Her skulle jeg på Sunset Dolphin Tour. Jeg havde nok regnet med en lille gruppe på omkring 10 personer, men der var 50! Så vi blev fordelt på to både, der tørnede ud i bugten, der forbinder Savannah-floden med Atlanterhavet.

    PXL_20230519_225959479~2.jpg

    Vi havde fået udleveret et 'boarding-kort' i form af et lamineret stykke papir med en post-it, hvor mit navn og boading-gruppe stod på. Her var det nævnt at 'First Mates work for tip only', og jeg var meget tæt på at brokke mig højlydt. Det kan da simpelthen ikke passe, at man booker en tur, og så er personalets løn ikke inkluderet?!? Det burde da i det mindste fremgå, når man booker. Men jeg holdt min ikke-amerikanske kæft og gav fem dollar i drikkepenge.

    Turen i sig selv var fremragende. Vi så masser af delfiner, der sikkert svømmede rundt efter den sidste aftensmad inden sengetid. Jeg fik dem kun på video, som jeg ikke har fået redigeret endnu, så I må stole på mit ord.

    PXL_20230519_230431617~2.jpg

    Det var en tur på knap halvanden time, hvor vi - udover delfiner - også kunne se fyrtårnet, som jeg havde besøgt tidligere, samt en del fugle, som dykkede efter fisk. Dét var fascinerende!

    PXL_20230519_231253492~2.jpg

    Personalet fortalte en del om delfinerne og det var ganske glimrende. Jeg havde dog foretrukket, at deres personlige anekdoter om, at de havde været med i en fil, og at den enes fod åbenbart var brækket tre steder var holdt for dem selv. Det samme med den meget høje musik de spillede. Jeg ville hellere høre båden, fuglene, vandet og delfinerne. Men vi har vist fastslået, at jeg er ham den danske brokkerøv ;)

    Tilbage til hotellet og i seng...
     

    Attached Files:

    asf, PENSIONISTEN, Erwin Lansing og 10 andre "Synes godt om" dette.
  11. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Lørdag morgen prøvede jeg morgenmaden igen. Nu var juicemaskinen ude af drift. Det blev til en enkelt bagel med ost - og sodavand fra værelset.

    Jeg tjekkede ud, og så er der egentlig ikke så meget mere at fortælle om dagen. Jeg kørte godt 400 kilometer til Atlanta og bydelen Norcross, hvor jeg tjekkede ind på Home2 Suites. Dejligt værelse med køkken, stue, soveværelse og kontor. I får et billede med alt mit rod...

    PXL_20230521_143605919~2.jpg

    Et par dage før skrev de til mig i appen, hvor de bød mig velkommen og sagde, at jeg endelig måtte sige til, hvis de kunne gøre noget. Jeg skrev tilbage, at jeg selvfølgelig gerne ville have en gratis opgradering og spurgte så i øvrigt om de havde et møntvaskeri. Opgradering blev det ikke til.

    ****

    Jeg havde booket to nætter hos Home2 Suites by Hilton Atlanta Norcross for 40.000 point. Værelset hed '1 King Studio Suite'. Kampagnen '2023 Points Unlimited' gav mig 2.000 point for opholdet. Samlet set gav jeg altså 38.000 point for de to nætter.
     
    Senest redigeret: 24/5/23
    asf, PENSIONISTEN, Erwin Lansing og 9 andre "Synes godt om" dette.
  12. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Søndagen begyndte med morgenmad på hotellet. Den var lidt kedelig, og jeg tog en muffin med æg og hakkebøf, som lå i sådan et varmeskab.

    Der var ikke planlagt noget specielt i dag. En kollega var i Atlanta i forbindelse med valget i 2020 og besøgte Buckhead Diner, som er en ikonisk restaurant. Den har været med i adskillige film, og det kan man godt forstå, når man ser den:

    127631949_4637991819607506_3344427050922866111_n.jpg

    Men den overlevede desværre ikke corona... Alligevel tænkte jeg, at jeg ville kigge forbi, når jeg nu var i nærheden.

    Der var dog ikke meget at se på. En bygning, der forfalder, men der var stadig et skilt med, at man kan anvende bygningen til filmoptagelser.

    PXL_20230521_152124962~2.jpg

    PXL_20230521_152143766~2.jpg

    Jeg tog videre til en skydebane, der lå ganske tæt på. Her skulle de blot se pas og have en underskrift, og så kunne jeg gå med en indkøbskurv med to pistoler og ammunition ind til min bane. Jeg morede mig i en halv times tid og blev en del dollar fattigere...

    PXL_20230521_160305613~2.jpg

    Hjemme på hotellet blev der vasket tøj og ordnet mail. Og så forsøgte jeg at gå tidligt i seng, for morgendagen begynder tidligt!
     

    Attached Files:

    Senest redigeret: 23/5/23
    asf, Nielspg, Sune og 8 andre "Synes godt om" dette.
  13. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Vækkeuret ringede klokken 0100. Jeg stod op klokken 0130.

    Men der var også god tid. Køre klokken 0230, tanke, aflevere bil, og så kunne jeg være i lufthavnen 0330. Mere end to timer før afgang klokken 0540.

    Det tog lidt tid at pakke kufferterne. Jeg købte en ny 'cabin bag' i Walmart søndag, da jeg var rejst uden. Så der var ekstra plads, men det var der også behov for efter indkøb af diverse tøj.

    Jeg kom af sted som planlagt klokken 0230. Udtjekning i Hiltons app virkede ikke, så jeg måtte forstyrre receptionisten, der tastede lidt på computeren og sendte mig af sted.

    Jeg var ved tanken klokken 0300 - ret præcist. For åbenbart genstarter deres systemer på det tidspunkt, så jeg måtte vente lidt for at kunne tanke. Så af sted til Rental Car Center, hvor Google Maps gjorde opmærksom på, at de først åbner klokken 0600. Men de har altså indgået en aftale med mig om, at jeg kan aflevere den 0430, så det kan ikke være rigtigt. Efter at have skiftet vejbane i mørket cirka 30 gange i lufthavnsområdet kom jeg frem, og der var såmænd en flink Hertz-medarbejder, der tog imod.

    Derfra skulle jeg til terminalen. SkyTrain gik til domestic, og en shuttlebus til Int'l, som der stod. Så jeg stod klar ved bussen, der kom få minutter efter. Chaufføren spurgte 'what airline?' og da jeg svarede American Airlines, sagde hun, at det var domestic. 'Jamen, jeg skal flyve internationalt!', argumenterede jeg, men svaret var bare 'domestic!'.

    Klokken var 0330 da jeg endelig kom frem til SkyTrain. Skiltene fortalte, at de går hvert 10. minut, så det er fint. Ti minutter senere stod jeg i toget sammen med mange andre mennesker. Det kørte bare ikke. I højtaleren fortalte de om problemer, og fem minutter efter fik vi at vide, at vi skulle tage et tog på den modsatte side af perronen.

    Klokken nærmede sig 0400, da jeg var fremme ved American for at tjekke ind. Selvfølgelig kunne maskinen ikke finde ud af det, når en dansker forsøger at tjekke ind på et amerikansk fly til Caribien, så jeg måtte i kø. Ti minutters venten, og så fixede de det.

    Af sted mod gaten. Nå nej, sikkerhedskontrol. Der var ombygning, så det var ikke let at finde. Første indgang var lukket. Men jeg kom i kø, og der var ret meget larm og mange mennesker. Køen blev ved med at rykke sig - så hurtigt, at jeg regnede med at det ville gå hurtigt. De var dog blot i gang med at gøre plads til endnu flere mennesker, så køsystemet blev ændret. Vi gik og gik og gik - frem og tilbage og kom ingen vegne.

    Jeg hader at være sent på den, og nu begyndte det at knibe. Boarding var klokken 0510, og jeg anede ikke, hvor langt der var fra sikkerhedskontrollen til gate. Specielt ikke med deres massive ombygning.

    Det tog knap en halv time, så var jeg igennem. Heldigvis uden ekstra tjek, så det var bare af sted mod gaten. Stort set alt var lukket, så jeg kunne ikke nuppe lidt morgenmad på vejen. Da jeg endelig nåede frem, sagde skærmen 'Boarding in 12 minutes'. Endelig kunne jeg slappe af.

    Jeg var i boarding-gruppe 5, men jeg synes egentlig, det gik ret hurtigt. Til gengæld var medpassagererne de sløveste jeg nogensinde har oplevet. Jeg ville ikke have den tålmodighed, som personalet udviste. Fremme ved min plads måtte jeg også gøre en ældre herre opmærksom på, at 10C altså var min plads. Han virkede noget forvirret og havde både problemer med at tale og rejse sig op. Men jeg fik da set, at hans boarding-kort sagde 10E, så jeg viste ham, hvor det var.

    Vi kom selvfølgelig ikke af sted til tiden pga. de sløve passagerer. Det viste sig heldigvis ikke at være et problem, for vi landede alligevel før tid. Ingen morgenmad ombord - blot lidt at drikke.

    Beklager at der slet ikke har været nogle billeder endnu, men jeg fik simpelthen ikke taget nogen...

    Nå ja, jeg burde måske have fortalt, at jeg nu er i Miami. En mellemlanding på vej til Nassau på Bahamas.

    Der var en lang gåtur fra den ene D-gate til den anden i Miami. Undervejs passerede jeg en del restauranter og butikker, og på dét tidspunkt var de åbne. Jeg købte en hapser i form af et ciabatta-brød med ost, æg og bacon - billig café-kvalitet til lufthavnspriser.

    I Miami var jeg boarding-gruppe 1. Turen var nemlig købt med point gennem Qantas, og der kunne jeg få sådan en underlig kombination. Så da boarding gik i gang, var jeg forholdsvis hurtigt på plads på 2F. Det var en Embraer 175, og der var tre sæder på hver business-række - A, D og F.

    Vi blev budt på noget at drikke, og jeg nøjedes med æble-juice.

    Flyet var helt fyldt og kom i luften nogenlunde til tiden. Vi fik at vide, at det kun tog 30 minutter, så der var ikke tid til servering. Flyvningen var sat til 60 minutter, så jeg gik da ud fra, at der blev tid til bare en lille ting. Men jeg måtte nøjes med et glas cola og en ussel figensnack. Til gengæld var det et bredt sæde med masser af plads.

    PXL_20230522_125650915~2.jpg

    Heldigvis havde jeg også en vinduesplads med god udsigt. Klart blåt vand, hvor man et godt stykke kunne se havbunden. Vi fløj forbi Grand Bahama til New Providence, hvor hovedstaden Nassau ligger.

    PXL_20230522_131816538~2.jpg

    Igen landede vi før tid, så klokken var jo ikke engang 1000. Det var absolut heller ikke planlagt sådan. Min oprindelige booking havde afgang klokken 0918 og ankomst 1535. Det havde været meget bedre. Jeg gætter på, at de sagtens kunne sælge billetter for penge på dén afgang og så flyttede mig til den anden.

    Paskontrollen gik smertefrit, selv om jeg blev stillet flere spørgsmål end jeg regnede med. Næsten på linje med i USA, selv om vi EU-borgere ikke skal have visa eller noget ESTA-lignende til Bahamas. Jeg fik stempel i passet - det sker næsten aldrig mere.

    PXL_20230522_153249548~2.jpg

    Kufferten var på båndet med det samme, og i ankomsthallen ventede min chauffør. Han kørte mig til hotellet - i venstre side.

    PXL_20230522_142503811~2.jpg

    Mit værelse var jo ikke klart så tidligt, desværre. Til gengæld kunne receptionisten hos Holiday Inn Express fortælle mig, at jeg havde fået en opgradering - og det er jo svært at brokke sig over. Jeg fik lov til at opbevare kufferterne og så gik jeg en tur i byen.

    PXL_20230522_144630810~2.jpg

    Det blev dog ikke en særlig lang tur. Mest langs stranden, hvor jeg kunne se de mange krydstogtsbåde, som vist nærmest er det, byen lever af. Jeg fik frokost hos en 'fish fry'-restaurant, hvor jeg bestilte en Nassau Grouper, som er en lokal fisk. Den smagte faktisk lidt af kylling :) Med en lokal øl, Kalik, kom det op på 50 dollar, hvilket det altså ikke var værd. I øvrigt er den lokale valuta den bahamanske dollar, men den er bundet til den amerikanske og vekselkursen er 1:1. Man kan derfor også betale med amerikanske dollar de fleste, hvis ikke alle steder - dog kan man 'risikere' at få bahamanske dollar retur.

    PXL_20230522_155224157~2.jpg

    Jeg gik tilbage til hotellet, selv om der stadig var halvanden time, før mit værelse var klart. Jeg fandt en plads i skyggen udendørs, hvor der samtidig var lidt vind, så det var til at holde ud. Jeg endte med at få en lur...

    Da værelset endelig var klart, kunne jeg se, at jeg var blevet opgraderet fra en '1 queen' til '2 queen ocean view' - ikke dårligt. Og heldigvis virkede kølingen som den skulle.

    PXL_20230522_180559164~2.jpg

    PXL_20230522_180630001~2.jpg

    Det blev ikke til meget aktivitet resten af dagen. Et smut i det lokale supermarked - så var jeg også oppe over 15.000 skridt.

    ****

    Turen ATL-MIA-NAS var med American Airlines, men booket gennem Quantas. Den kostede 27.600 point plus 26,30 USD. ATL-MIA var economy i en Airbus 319, mens MIA-NAS var business i en Embraer 175.

    Jeg har booket fem nætter hos Holiday Inn Express Nassau for 166.000 point. Jeg har ikke fået nogle amenity points endnu. Opholdet bragte mig over 90 overnatninger hos IHG, og dermed kunne jeg vælge endnu en milestone reward. Jeg valgte 10.000 point.

    Transfer fra lufthavn til hotel bookede jeg gennem Viator for 255,22 DKK. Det gav 1.000 IHG-point, da man kan booke Viator via IHG.
     

    Attached Files:

    Senest redigeret: 27/5/23
    asf, isolCBflyer, Nielspg og 13 andre "Synes godt om" dette.
  14. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Om en uge lander jeg i København. Så der er stadig lidt at opleve!

    Den gratis morgenmad serveres fra klokken 0700-1000. Lidt senere end andre HIX-hoteller, men det her er nok ikke lige stedet, hvor forretningsfolk skal på arbejde. Der var det sædvanlige - dog ikke kanelsnegle, til gengæld melon og ananas. Det var muligt at sidde inde og ude. Jeg valgte at sidde inde - der var udsigt til en brandvarm dag.

    Jeg skulle lige en tur til nabohotellet Courtyard for at blive hentet. Dagen bød på en ATV-tur med titlen "Nassau ATV tour with beach stop and authentic Bahamian lunch & Beverage included".

    Der var to andre med, som var på et cruise fra Savannah, hvor jeg jo lige har været. De var bare i Nassau en dag og skulle så videre til andre bahamanske øer.

    PXL_20230523_131547433~2.jpg

    Vi fik tildelt ATV'er og hjelme og lidt instruktion i, hvordan køretøjerne virkede, og så var det af sted. Første stop var ved et fort - og nej, jeg har ikke tal på, hvor mange jeg efterhånden har besøgt. Men dette fort var ikke bygget for at beskytte mod englænderne, for dengang var det englænderne, der styrede Bahamas.

    PXL_20230523_132928852~2.jpg

    Vi kom også forbi Queen's Staircase, som oprindeligt var en flugtvej for guvernøren i tilfælde af invasion. Fra hans 'mansion' var der en tunnel, som førte til denne gang, der er meget tilgroet og svær at få øje på, og herfra kunne han så komme ned til en båd. Senere blev der bygget en trappe i anledning af royalt besøg.

    PXL_20230523_134109484~2-min.jpg

    Det var så også dagens første overraskelse. Vi blev ledt hen til en fyr, der kaldte sig Island Boy, som fortalte denne historie - og bagefter sagde han, at han forventede drikkepenge. Aargh, hvor det irriterer mig! Specielt når der specifikt i bookingen står, at drikkepenge er inkluderet i prisen.

    PXL_20230523_134052027~2.jpg

    Og i løbet af turen kom vi da også tilfældigvis forbi en te-butik, som solgte mirakel-te, der kunne kurere samtlige sygdomme på planeten. Vi fik smagsprøver af noget rom et andet sted, og en tredje butik solgte en af øens kagespecialiteter. Alt sammen i håb om, at vi ville købe noget. Men jeg drikker hverken te eller rom, og kagen smagte efter min mening decideret dårligt. Så jeg måtte igen indtage rollen som den sure dansker, der bare ikke ville købe noget. Jeg hader det pres, der er på en, når de gør sådan noget.

    Så var det mere interessant, da vi kom ud af byen, og ATV'en kom helt op på 90 km/t. Jeg vælger i hvert fald at tro, at det var km/t, selv om displayet sagde mph - det virkede trods alt ikke som over 140 km/t. Men sjovt var det! Knap så sjovt ville det nok være, hvis jeg styrtede i shorts og t-shirt. Og det var jo bare med at følge med - også med 70 kilometer i timen hvor man kun måtte køre 35!

    Vi kom til et sted, hvor der var en lille grotte, som de opfindsomt nok kaldte 'The Caves'. Den var noget større end man lige kunne se, for guiden førte os ned ad en trappe og så var der pludselig masser af flagermus over os.

    PXL_20230523_145822541~2.jpg

    Der var også en krabbe, der kravlede rundt. Guiden nævnte, at grotten havde været oversvømmet for nylig.

    Frokosten blev indtaget på Bahama Grill & Café, hvor vi fik noget grisekød med ris og en blanding af mac'n'cheese og lasagne uden kød.

    Og dermed havde jeg også svedt nok den dag. Det gik fint, så længe der var fart på ATV'en, men i samme øjeblik vi gjorde holdt, væltede sveden ud. Jeg KAN simpelthen ikke klare så meget varme.

    Derfor skete der heller ikke meget resten af dagen. Jeg fik aftensmad på den nærliggende McDonald's, og så kiggede jeg på jubilæumsprogrammet. Bahamas fejrer i år 50-året for selvstændighed, men lige mens jeg er her, sker der desværre ikke noget særligt.
     
    asf, PENSIONISTEN, Jeblin og 9 andre "Synes godt om" dette.
  15. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Tirsdag morgen blev jeg samlet op fra hotellet og kørt til Paradise Island. Turen gik over Sidney Poitier-broen, som jeg er blevet fortalt at danske ingeniører står bag. Jeg har ikke kunnet finde noget om det på nettet.

    Paradise Island er ikke specielt paradis-agtig. Det er ikke en lille ø med sandstrand og palmer, men fyldt med hoteller, resorts, industri og meget andet helt normalt. Men der er også en sandstrand, nemlig den offentligt tilgængelige Cabbage Beach - eller skal vi kalde den kålstranden?

    Her skulle jeg prøve vandscooter. Noget jeg dog tidligere har prøvet på Guam - det amerikanske territorie i Stillehavet.

    20161113_123104.jpg

    Chaufføren bad mig gå ned til stranden og 'til venstre', og så kørte han ellers videre. Det tog noget tid at finde det, og flere mennesker undervejs virkede hjælpsomme, men viste sig bare at være sælgere. Til sidst fandt jeg dog tre meget afslappede fyre, som kunne fortælle, at jeg bare lige skulle vente lidt, så ville han komme - ham, der skulle få mig ud på vandscooter.

    Men jeg kunne da prøve parasailing, mens jeg ventede, foreslog de. Jeg takkede pænt nej - ikke fordi jeg ikke ville prøve parasailing, men en ting ad gangen.

    Jeg blev også tilbudt ekstra tid på vandscooteren, hvis jeg ville af med mine solbriller. Igen, pænt nej tak.

    Jeg satte mig ned i sandet og ventede. Og jeg nåede også at blive lidt irriteret, men det er jo bare 'island time'. De har ikke så travlt, og det har jeg egentlig heller ikke. Efter 20-25 minutter larmede to vandscootere, og jeg ved ikke, om de tog vandscooteren på arbejde eller om de kom fra en anden opgave, men pludselig gled de to vandscootere langt op på stranden og den ene hilste.

    Der gik max. fem minutter, så var jeg iført redningsvest, havde fået instruktion i vandscooteren og var blev sendt ud på vandet.

    PXL_20230524_141318672.jpg

    Og der var tale om et helt andet monster end det på Guam. Her var der virkelig hestekræfter under sædet - eller mellem benene, om man vil. Jeg skulle bare holde mig uden for svømmeområdet, som var angivet med orange bøjer, og så holde mig nogenlunde inden for synsvidde, så de kunne holde øje med mig.

    Den kom op på 20 km/t langs stranden. 30 km/t lidt længere ude, hvor jeg kunne fange lidt bølger. Og så skulle jeg jo prøve hvor meget den kunne trække. Men da jeg nåede 40 km/t, så nåede jeg et punkt, hvor jeg ikke helt var i kontrol mere. Det lyder ikke af så meget, men det var det altså.

    Der kom heldigvis et par andre på vandet, så vi kunne lave bølger for hinanden, og da de andre vovede sig ud forbi nogle små øer, så gjorde jeg det også. Et par gange kom jeg så højt op at flyve, at jeg kunne høre motoren slippe vandet og lave nogle underlige lyde.

    Det var fandme bare sjovt! Jeg nød det virkelig meget. Alle pengene værd. Og så lever jeg med, at jeg ikke fik taget billeder/videoer af det. Jeg ville trods alt ikke risikere telefonen, selv om jeg ikke styrtede på noget tidspunkt.

    Tilbage på stranden måtte jeg fumle med mine ting, og jeg fik da fortrudt, at jeg ikke havde fået klip-klapper med. Mine sneakers, sokker og sanddækkede fødder var ikke nogen god kombination. Nu var problemet så, at chaufføren havde sagt, at jeg bare kunne skrive til ham på WhatsApp, når jeg ville hentes. Jeg har bare ikke noget data på Bahamas! Jeg havde købt eSim hos Airalo, men det virker ikke, og deres kundeservice har jeg stadig ikke hørt fra.

    Jeg overvejede at gå hjem til hotellet. Der var vist 5,8 kilometer, hvilket jo normalt ikke er noget problem, men i 25+ grader på Bahamas med en sol, der brænder huden af? Nej tak. Pludselig dytter en bil, og det viser sig at være chaufføren, der har kørt et nyt hold turister ud til stranden. Perfekt!

    Hjem til hotellet igen og i bad! Af med sand og saltvand, og så en lur :D

    Senere gik jeg en tur hen til havneområdet, hvor cruise-skibene lægger til. Her der der selvfølgelig masser af butikker, hvor turisterne bliver ledt igennem.

    PXL_20230524_212856420.jpg

    Der er også et indendørs marked, Straw Market, hvor de sælger alt muligt lort - ja, undskyld. Men det var ved at lukke ned. Når skibene forlader Nassau ud på eftermiddagen, er der ingen grund til at holde åbent.

    PXL_20230524_213112338.jpg

    PXL_20230524_213146330.jpg

    Da det blev mørkt, begyndt himlen at blinke. Og det blev ved og ved og ved. Lyn og rumlen i flere timer.
     

    Attached Files:

    asf, Steen Madsen, PENSIONISTEN og 10 andre "Synes godt om" dette.
  16. danielstrandby

    danielstrandby VIP medlem

    Beskeder:
    237
    "Synes godt om" modtaget:
    970
    Point:
    93
    Nicki, det er en kæmpe fornøjelse at følge med her! Jeg tillader mig at bryde ind med et lille spørgsmål om Bahamas, når nu du er der og kan fortælle om dine oplevelser:

    Jeg har hørt, at trafikken på øen skulle være helt forfærdelig med konstante trafikpropper og noget der minder om én lang myldretid fra morgen til aften. Som dansker kunne jeg godt tænkte at høre hvordan du oplever det. Hvordan oplever du trafikken?
     
    asf og Henry "Synes godt om" dette.
  17. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    1. De kører i venstre side. Alene dét er jo vanvittigt :)

    2. De kører ikke efter reglerne. Røde lys er vejledende. Man kan sagtens køre over i den forkerte bane, hvis man synes, det gør tingene lettere. Og hvis du f.eks. skal dreje til højre i et T-kryds og ind i en kø af biler, så venter de ikke på at der bliver gjort plads. De dytter bare og kører.

    3. Ja, der er mange biler på gaden - specielt morgen og eftermiddag. Men jeg synes faktisk ikke det er SÅ slemt. Nassau er lille, så det er begrænset, hvor lange køerne er.

    4. Jeg går ud fra, at du spørger, fordi du vil leje en bil her? Jeg ville nok ikke selv køre rundt, men det er fordi, de ikke respekterer færdselsreglerne.

    5. En turguide fortalte i går, at de primært importerer japanske biler, da amerikanske biler er tre gange dyrere. Derfor er de amerikanske biler typisk importerede brugte og ødelagte, og så reparerer de dem herovre. Men enten bliver de ikke repareret ordentligt, eller også får de mange skader på øen. Og jeg kunne godt forestille mig, at det er det sidste.
     
    asf, PENSIONISTEN, isolCBflyer og 5 andre "Synes godt om" dette.
  18. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Igen skulle jeg over til nabohotellet og blive hentet. Courtyard er simpelthen meget større end Holiday Inn Express her i Nassau, og de har en større parkeringsplads.

    Vi skulle rundt til en del andre hoteller og bussen blev fyldt op - vi var vel 25 i alt. Jeg sad lidt i mine egne tanker, da vores navne blev råbt op, så jeg reagerede ikke, da der blev sagt 'Miss Lolk'. Da han råbte det anden gang, måtte jeg gøre opmærksom på, at jeg skam ikke er nogen Miss!

    Da vi nåede østkysten på New Providence, skulle vi underskrive den sædvanlige formular om, at de ikke har noget ansvar, hvis en haj bider benet af os. Men så kunne vi også komme ombord. Forude ventede en 35 minutters sejltur ud til Rose Island. En flot tur hvor vinden hjælper lidt på temperaturen.

    Ude ved 'Sand Dollar Beach Resort' kunne vi slappe lidt af og nyde udsigten, inden den egentlige attraktion: De svømmende grise. Alle grise kan åbenbart svømme, men det er sjældent de har brug for det.

    PXL_20230525_144537894~2.jpg

    Vi blev gennet ud i vandet og skulle stå på rad og række cirka tre meter fra vandkanten, og så blev grisene lukket ud. De vidste godt hvad det drejede sig om og løb selv i den rigtige retning.

    PXL_20230525_153257635~2.jpg

    Og der stod vi så klar med æbler på pinde, som vi lokkede grisene ud i vandet med. Dermed står det jo også klart, at de ikke er specielt vilde med vand, selv om de godt KAN svømme.

    PXL_20230525_153945258~2.jpg

    Den ene guide sluttede med at bevise, at de rent faktisk kan svømme, ved at løfte en gris langt ud i vandet og lade den svømme ind. Grisen hylede og skreg, og jeg tror helst, at den var fri.

    De gryntede nu alligevel stille og roligt bagefter, og de gik rundt og snusede lidt til det hele. Angiveligt render de frit rundt på øen, når der ikke er turister - det tvivler jeg nu lidt på.

    PXL_20230525_161021616~2.jpg

    Derefter var der frokost og svømning, hvis man ville, og der var mulighed for at købe diverse drikke i baren. Der var en punch, som bestod primært af rom - tre forskellige slags - og en smule frugtjuice til at give en rød farve. Det lød lige voldsomt nok til mig, så jeg nøjedes med en Bahamas Goombay Punch - en ananas-sodavand, som Coca-Cola laver eksklusivt til Bahamas.

    PXL_20230525_144728089~2.jpg

    Jeg kedede mig lidt, men jeg var godt nok ikke misundelig på de forældre, der brugte størstedelen af deres tid på at smøre solcreme på børnene, holde øje med hvor de var og i det hele taget undgå katastrofer. Jeg håber, de også nød det lidt. Jeg endte med at hoppe i havet. Det har vel været en 28-29 grader, så det var ganske behageligt. Jeg var dog ikke alene i vandet...

    PXL_20230525_151317579~2.jpg

    Imens var grisene i gang med en forestilling for næste hold turister.

    Vi skulle også gøre os klar til at komme hjem, og igen måtte jeg kæmpe med den dårlige kombination af sandstrand, vand, sokker og sneakers.

    På tilbageturen sejlede vi forbi den mere eksklusive del af strandbredden, hvor diverse kendte mennesker har sommerbolig. Denne her skulle tilhøre Danny Glover:

    PXL_20230525_175931351~2.jpg

    Og her skulle Oprah Winfrey holde til:

    PXL_20230525_180035539~2.jpg

    De rige har mange fornøjelser. Men det har jeg jo egentlig også! Og fredag aften er der EuroJackpot...
     
    asf, Steen Madsen, PENSIONISTEN og 8 andre "Synes godt om" dette.
  19. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Fredag blev jeg i sengen - længe. Jeg havde ellers booket turen 'Blue Lagoon Island Beach Day from Nassau', men jeg aflyste den i tirsdags. Jeg orkede ikke en hel dag i solen, for min hud har efterhånden fået nok. Ganske vist er mine arme brune som aldrig før, og ikke røde, men det er lidt som om de brænder hele tiden. Ikke voldsomt, men det virker ikke som en god ting.

    Efter vandscooter-oplevelsen overvejede jeg ellers, om jeg skulle booke en halv time mere og måske også prøve parasailing, men det blev ikke til noget.

    Jeg gik en tur omkring middag og fik blandt andet en omgang ananas-sorbet i en af turistbutikkerne.

    Da jeg kom hjem, var Delta klar til at tjekke mig ind til lørdagens flyvning. Da jeg fik boarding-kortet, kunne jeg se, at de have flyttet mig fra 19C til 10A. Hvorfor nu det? Jeg undersøgte, om de havde skiftet fly, men nej. Så jeg ville se, om jeg kunne flytte mig tilbage. Men det viste sig, at det var fordi, jeg var blevet opgradet til Comfort+!

    upload_2023-5-27_6-26-54.png

    Jeg er Silver Medallion, og det er altså anden gang på turen, at jeg bliver opgraderet. Ikke dårligt! Mere plads til benene og 'premium snacks' skulle det give mig.

    Aftenen brugte jeg på at kigge lidt på en mulig USA-tur næste år. Der er total solformørkelse den 8. april, og det lokker lidt...
     
    asf, Nielspg, Sune og 8 andre "Synes godt om" dette.
  20. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,300
    "Synes godt om" modtaget:
    7,039
    Point:
    113
    Den sidste morgenmad på hotellet - ristede kartofler, bacon og melonstykker - blev indtaget, og så havde jeg et par timer til at pakke, høre podcast og slappe af.

    Klokken 09.45 ringede receptionen og fortalte, at min chauffør var her. Aftalen var klokken 10.45 - det havde han specifikt skrevet på en seddel, da han kørte mig fra lufthavnen i mandag?! Nå, men jeg manglede bare at smide toilettasken i kufferten, så jeg skyndte mig af sted.

    I receptionen fik jeg ikke bare lov til at lægge nøglekortet og tage af sted. Nej, jeg skulle udfylde et skema og give dem karakterer for renlighed, morgenmadsudvalget og alt muligt andet. Men af sted kom jeg da. Denne gang i en bus med en anden familie, som skulle med samme fly som mig.

    Vi var i lufthavnen før 10.30, og den var godt nok større end jeg havde regnet med. Masser af tjek-ind-skranker for American, Southwest og andre flyselskaber, som jeg knap nok havde hørt om. Så det var lidt af en gåtur ned til Delta, hvor der var proppet med mennesker.

    Dog var der helt tomt ved SkyPriority. Jeg læste skiltet, som med store bogstaver fortalte om Gold, Diamond, veteraner og den slags. Og så med småt nedenunder stod der, at Silver også var velkomne. Så der gik jeg ind og snød alle de andre. Min kuffert kom op på båndet, og jeg fik mit boarding-kort. Men så skulle jeg på en touchskærm bekræfte, at det var min kuffert, som de havde taget et billede af. Det synes jeg ikke jeg har prøvet før?

    Videre til sikkerhedskontrollen og det gik ret hurtigt. Der sad en fra TSA og tjekkede pas inden, men hun var voldsomt effektiv.

    Så skete der til gengæld noget, jeg ikke lige havde forventet. USA har preclearance - eller hvad det nu hedder - i Nassau. Altså al kontrol (pas, visum, immigration) foregår i Nassau og efter landing i USA er det uden yderligere kontrol, som havde det været en indenrigsflyvning.

    Her var der to køer. En til 'mobilt pas' og en til alle os andre. Det med mobilt pas forstod jeg ikke rigtigt. Der var lidt kaos, og folk skulle downloade en app. Det virkede som om, at de ikke rigtig sparede noget tid ved det... Vi andre dødelige stod bare i kø. En lang kø, der bevægede sig langsomt. Det tog cirka fem kvarter at komme igennem.

    Det gik ellers uden problemer for mig. De tog et billede, og jeg svarede klart, at jeg skulle være i New York i to dage, og hvad jeg havde planlagt. Igen skulle jeg bekræfte, at det var min kuffert på skærmen, der viste samme billede som tidligere.

    Der var stadig god tid til afgang, hvilket passede mig fint. Så at blive hentet en time tidligere fra hotellet var helt fint! Afgangshallen havde en 'food court', og da klokken nærmede sig 12, var der godt proppet. Jeg gav op og fandt i stedet en Dunkin' et andet sted.

    Gate C44. Der blev kaldt ud over højttaleren: "Welcome to flight mffmngg New York. We are fmfggnnn...' og så videre. Det var umuligt at høre hvad der blev sagt. Men det viste sig, at boarding-grupper ikke var aktuelt. Først til mølle, eller rettere først til den Boeing 737-900ER, der skulle tage os til JFK-lufthavnen.

    PXL_20230527_170557234~2.jpg

    Jeg indtog min plads 12C i Comfort+. Jeg kunne ikke umiddelbart se forskel på mit sæde og dem i economy, men der kan muligvis have været en tomme eller to ekstra benplads. Til gengæld endte det med, at midtersædet er frit. Det så dog ikke ud til at være standard, så de har nok bare ikke kunnet sælge pladsen.

    Vi kom i luften med en smule turbulens, og sikkerhedsseleskiltet endte faktisk med at være tændt under hele flyvningen. Hvilket folk naturligvis ikke respekterede.

    Flyvningen var sat til at vare tre timer og 16 minutter, så der burde jo være rigelig tid til en servering. Det blev til en omgang snacks, efterfulgt af drikkevarer og snacks igen. Det var sgu sølle!

    Turen endte dog med kun at vare to timer og 24 minutter, da vi landede i et solrigt New York.

    PXL_20230527_203725325~2.jpg

    Af sted til bagagebåndet, hvor jeg måtte vente i længere tid end i CPH. Til gengæld viste monitorerne overhovedet ikke status - altså om kufferterne var på vej eller om de var på båndet. Så der var ikke andet at gøre end at vente, og håbe at kufferten ikke var gået tabt undervejs.

    Den kom heldigvis, hvorefter jeg kunne gå til AirTrain, som skulle tage mig til Jamaica Station. Her har de et åndssvagt system, hvor man ikke bliver fortalt, at det koster. Og når man så kommer frem, skal man købe billet lige inden man kan komme ud fra stationen. Så det endte med en kæmpe menneskemængde, hvor man hverken kunne komme frem eller tilbage. Jeg prøvede at finde den rette kø, men de gav op og lod alle komme ud uden at betale - ja, bortset fra dem, som havde nået at købe billet.

    Jeg gik til LIRR-togene for at finde en afgang til Penn Station. Fik købt en billet og efter fem minutter var jeg på vej. Videre til voco-hotellet ved Times Square, hvor jeg forholdsvis hurtigt fik tildelt et værelse på 20. etage. Lidt lille værelse, men det er jo New York.

    PXL_20230527_223125208~2.jpg

    PXL_20230527_223131305~2.jpg

    Jeg nåede en lille tur rundt på Manhattan om aftenen - bl.a. til Harlem, inden jeg lagde mig til at sove.

    PXL_20230527_233511600~2.jpg

    PXL_20230527_235416836~2.jpg

    PXL_20230528_003122705~2.jpg

    PXL_20230528_003150923~2.jpg

    ****

    Flyveturen fra Nassau til New York JFK var købt hos Delta for 10.000 Qantas-point samt hele 816,97 kroner i skatter og afgifter. Det kunne dog stadig betale sig - i hvert fald på det tidspunkt, da jeg købte billetten. Da det er en bonusbillet, giver det ikke point, men jeg har fået 1.096 såkaldte MQM, som tæller med i opsparing til status.

    Hotellet i New York er VOCO Times Square South New York. Jeg havde booket to nætter i et '1 King Bed Standard' til 94.000 point - men det er ombooket flere gange, og tidligere har de kostet 102.000, 100.000 og 98.000 point. De har 'green stay', så jeg har fået 500 point for at afvise rengøring mellem de to nætter. Ingen amenity points, da jeg med min diamant-status valgte gratis morgenmad i stedet.
     
    Senest redigeret: 29/5/23
    asf, Nielspg, Jeblin og 10 andre "Synes godt om" dette.

Del denne side