Roadtrip USA (Montana, Wyoming, Nebraska, New Mexico m.fl.)

Poster i 'REJSEBESKRIVELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 22/6/19.

  1. SebastianBruun

    SebastianBruun Persona non grata.

    Beskeder:
    2,069
    "Synes godt om" modtaget:
    4,833
    Point:
    113
    Et gæt ud fra egen erfaring: måske skrevet af en venstrehåndet..
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  2. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,272
    "Synes godt om" modtaget:
    6,749
    Point:
    113
    Hov hov, jeg er venstrehåndet, og min skrift hælder MEGET den anden vej :)
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  3. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,272
    "Synes godt om" modtaget:
    6,749
    Point:
    113
    Ferien er slut - det er tilbage til arbejdet. Nu som freelancer og pt. en uge i Vancouver.

    En måneds ferie på 25 forskellige hoteller og ni flyvninger:

    [​IMG]

    Det skulle være en billig ferie, eftersom da jeg bookede den, blot vidste, at jeg var stoppet på mit daværende job, men ikke havde noget nyt. Så rigtig meget er betalt med point - både fly og hoteller. Det vender jeg tilbage til...

    Formålet var at få set en stor del af USA, som jeg ikke har været i før. Med bonusbilletter er destinationen jo ligegyldig - det er afstanden, det handler om. Så man får noget mere for sine point, hvis man rejser til Omaha frem for Chicago, fordi flybilletten til Omaha koster meget mere i kroner og øre.

    Jeg overvejede i første omgang at leje en bil og køre gennem nogle stater for at aflevere bilen nogle tusind kilometer øst- eller vestpå, men det kostede simpelthen for meget i forhold til at aflevere den samme sted. Så det blev i stedet en rundtur. Til gengæld kunne jeg så spekulere i, hvor jeg skulle flyve hen. Netop fordi det er point, ville det være ligegyldigt, om jeg fløj til Bozeman, Fargo eller Idaho Falls, så jeg kunne i stedet kigge på, hvor det var billigst at leje bil - og her løb Omaha med sejren. Jeg skulle selvfølgelig have gemt screenshots, men der var virkelig stor forskel på prisen. Så det blev Omaha.

    Min lille tur rundt i New Mexico kom til sidst, og det var efter samme opskrift. Jeg kunne være fløjet til Albuquerque eller Santa Fe i stedet, men det var billigere at leje bil i El Paso.

    Google har lagt mærke til, at jeg var været lidt omkring. I går fik jeg denne mail:

    upload_2019-8-7_4-58-23.png

    Jeg ved VIRKELIG ikke, hvorfor McDonald's optræder på listen ;)

    Jeg håber, at det også fremgår af min rejsebeskrivelse, men det har været en helt vild oplevelsesrig tur, og det overgik mine forventninger. Jeg rejser jo en del, men den her var alligevel ret speciel - dels på grund af længden og dels på grund af omfanget. Men primært har det været naturen. Yellowstone, Theodore Roosevelt National Park og ikke mindst danskerbyen Elk Horn... Alle gode oplevelser - nogle af dem fordi jeg ikke rigtig havde forventninger til dem på forhånd, andre fordi forventningerne blev opfyldt.

    Jeg vil jo gerne rundt i alle 50 stater - nok mest fordi jeg efterhånden er kommet så tæt på. Denne tur gav mig en del flere på listen: New Mexico, Nebraska, South Dakota, North Dakota, Montana, Idaho, Wyoming og Iowa. Jeg har også været i Minnesota og Texas - Texas har jeg været i før, og Minnesota tæller ikke, da jeg kun var der et par timer.

    Google Maps holder jo øje med, hvor jeg er, men jeg kan ikke vise en tidsperiode - kun en enkelt dag, og jeg giver jer altså ikke 30 billeder her - trods alt. Så I må nøjes med de kort, jeg selv lavede under forberedelsen. Det er altså planlagt og ikke reel rute, selv om det stort set er det samme - I slipper blot for turene til Walmart og, nå ja, McDonald's. Her er min tur rundt i New Mexico:

    upload_2019-8-7_5-9-42.png

    Her er det turen rundt i North Dakota, South Dakota og Nebraska - plus Iowa nederst til højre.

    upload_2019-8-7_5-11-12.png

    Og slutteligt turen længst mod vest, i Montana, Idaho og Wyoming:

    upload_2019-8-7_5-11-59.png

    Havde jeg ikke allerede været i Banff og Jasper nationalpark i Canada, ville det have været helt oplagt at lave en tur gennem disse to nationalparker og så følge Rocky Mountains ned til Montana og besøge Glacier og Yellowstone National Park. En oplagt tur i autocamper til en familie med børn.

    Et par ting, jeg ville ønske, jeg havde gjort anderledes:
    - Bil. Jeg havde selv valget, fordi jeg har status hos Hertz og jeg valgte en Chevrolet Malibu i Omaha. Jeg skulle helt klart have taget en firhjulstrukket pickup-truck til turen rundt på grusveje og i den natur, som bare er en smule barskere end i lille Danmark.
    - Transportdage. Ja, det var vel egentlig den eneste løsning, men nogle af dagene var lidt kedelige og blev bare tilbragt bag rattet. Så jeg ved ikke, om jeg ville have gjort det anderledes - alternativt skulle jeg konstant have afleveret bilen, fløjet nogle hundrede kilometer og hentet en ny bil. Det ville have været dyrere.
    - Mere tid til byerne. Det var planlagt som et roadtrip, og det blev et roadtrip. Dermed var fokus på attraktionerne og ikke på byerne. Der var et par byer undervejs, hvor jeg egentlig gerne ville have haft tid til bare at opleve byen og ikke bare overnatte der for at komme videre.
    - Hviledage! Jeg tænkte, at jeg ville holde den kørende og nå turen rundt for at kunne blive et par dage i Omaha til slut og slappe af. Det endte med at blive Lincoln, Nebraska, men det er samme forskel. Jeg burde i stedet have lagt en dag eller to ind tidligere uden program - altså ren afslapning i hotellets pool eller hvad jeg nu havde lyst til. På denne tur burde det have været inden Yellowstone, for jeg blev lidt gnaven der :)

    Nå, til penge og point. Turen var beregnet til at bruge point og ikke opspare dem, men derfor kan man jo godt tænke sig lidt om. Op til turen fik jeg to challenges fra hhv. Radisson og Hilton.

    Radisson: Book 4 stays inden 31. maj og overnat inden 31. juli, så får du guld resten af året og næste år. I perioden beholder du din sølv-status.

    Hilton: Book 8 stays og overnat inden for 90 dage, så får du diamant resten af året og næste år. Når du kun 4 stays, bliver du guld. I perioden har du diamant-status.

    Jeg havde inden turen sølv hos Radisson og guld hos Hilton, men på vej mod sølv, så det var en oplagt mulighed at opnå lidt der. Jeg skulle blot vælge hoteller fra disse kæder undervejs i stedet for f.eks. IHG. Dog har IHG deres Accelerate-kampagne, som jeg også skelede en smule til.

    I skrivende stund har jeg ikke modtaget nogen opdatering fra hotelkæderne om mine challenges. I går skrev jeg til Radisson, fordi jeg har opfyldt kravene. Hos Hilton kan jeg se, at jeg får svar, når de 90 dage er gået - der går en måneds tid endnu.

    Samlet set ser mit regnskab således ud:

    upload_2019-8-12_17-58-56.png

    Det er måske ikke så tydeligt, så lad mig samle op:

    Jeg har brugt 23.434,85 kroner - regnskabet gælder fly, hotel og lejebil. IKKE benzin, mad og attraktioner.

    Jeg har brugt 169.434 IHG-point.

    Jeg har brugt 98.000 Radisson-point.

    Jeg har brugt 27.213 Hilton-point.

    Jeg har brugt 101.589 Qantas-point.

    Jeg har brugt 15.000 Avios.

    Jeg har brugt 54.000 EuroBonus-point.

    På turen har jeg brugt mit australske American Express, så der ryger en del Qantas-point ind på kontoen om et par uger.

    Jeg håber jeg kan gentage det om et års tid. Planen er lige nu en rundtur i Georgia, South Carolina, North Carolina, Tennessee, Mississippi og Alabama - med udgangspunkt i Atlanta.

    Tak fordi du læste med!
     

    Attached Files:

    Senest redigeret: 12/8/19
    Steen_C, Henrik Olsen, SophieHendriksen og 21 andre "Synes godt om" dette.
  4. SebastianBruun

    SebastianBruun Persona non grata.

    Beskeder:
    2,069
    "Synes godt om" modtaget:
    4,833
    Point:
    113
    #meetoo - og min skrift er ubeskrivelig.
    På et tidspunkt kom pigerne fra skrivestuen (det var dengang man havde den slags) i banken med en skrivemaskine og bad mig bruge den til mine kladder :oops::oops:

    Men jeg har lagt mærke til at flere venstrehåndede har en skrift der 'hælder modsat' - derfor mit gæt.:)
     
    Henrik Olsen, Nicki Lolk Sørensen og Henry "Synes godt om dette"
  5. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,272
    "Synes godt om" modtaget:
    6,749
    Point:
    113
    Jeg har sørme fået ekstra IHG-point for mine Hertz-billejer - det er vist første gang, det er lykkedes. Man skal bestille via et specielt link på IHG.com. Dén del havde jeg husket i denne omgang, men jeg var nødt til at ændre bookingerne, og det kunne jeg kun gøre hos Hertz. Derfor troede jeg, at pointene måske var gået fløjten.

    Men nu er de gået ind på kontoen: 12.500 point for 4+21 dages leje. Og de tæller - noget overraskende - med i optjeningen til status. Altså svarende til basispoint hos SAS, og ikke ekstrapoint. De 12.500 kommer oveni de 2x1500 IHG-point, jeg tidligere har fået.

    Jeg retter regnskabet i den tidligere post lidt senere.
     
    Henrik Olsen, isolCBflyer, Henry og 1 anden person "Synes godt om dette".
  6. asf

    asf VIP medlem

    Beskeder:
    826
    "Synes godt om" modtaget:
    1,930
    Point:
    93
    Tusind tak for rejsebeskrivelsen, det har været en fornøjelse at følge med hjemmefra! :cool::cool::cool:
     
    Nicki Lolk Sørensen og Henry "Synes godt om" dette.
  7. tgj

    tgj Medlem

    Beskeder:
    22
    "Synes godt om" modtaget:
    39
    Point:
    13
    hvilken app er det du bruger til at tracke dine rejser?
     
    Henrik Olsen og Henry "Synes godt om" dette.
  8. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,272
    "Synes godt om" modtaget:
    6,749
    Point:
    113
    Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener? Der er ikke rigtig noget tracking i bloggen. Der er et par custom Google Maps, som jeg lavede som del af min forberedelse. Dem laver jeg via Google Drive som Google My Maps.

    Det andet kort, der er i bloggen, er lavet på http://www.gcmap.com/

    Ellers bruger jeg TripIt til at holde styr på bookinger.
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  9. tgj

    tgj Medlem

    Beskeder:
    22
    "Synes godt om" modtaget:
    39
    Point:
    13
    ah ok, syntes der stod et sted at du brugte en app til at tracke antallet af stater du havde været i.

    Fed beskrivelse i øvrigt.
     
    Henry "Synes godt om" dette.

Del denne side