Ved nogen om det er tilladt at lægge ud for firmaudgifter? Skal arrangere julefrokost for firmaet, og gad godt lave et udlæg på 40.000 kr
Kortet er et privatkort - men det tolket jeg i den retning, at man gerne må lægge penge ud for firmaet. Jeg har gennem flere år gjort det med flybilletter og hotelregninger, som jeg får refunderet via mine rejseafregninger. Det er den ordning, vi har.
Jeg vil dog pege på, at hvis du lægger penge ud for firmaet, så har du også risikoen, hvis firmaet ikke kan betale dig.
Jeg har også brugt kortet i forbindelse med store private arrangementer (en 50- og 60-års fødselsdag). Der var ingen problemer med den første fødselsdag. Men 10 år senere måtte jeg lide den tort, at min 60-års fest ikke kunne betales, da kortet blev afvist (der var lagt en sikkerhed ind, så meget usædvanlige betalinger, ikke kunne effektueres). Så du kan risikere, at du ikke kan betale. Ring ind til SEB i forvejen og få dem til at låse op for kortet (du behøver ikke at sige, at det er udlæg. Bare sig, du har inviteret vennerne til et større arrangement).
Endelig skal du være opmærksom på hævegrænserne. Over 30 dage kan du aldrig bruge mere end kreditmax. Selvom du har penge nok på kontoen. Så du kan risikere at løbe ind i denne grænse, når du skal betale for julefrokosten. Eller du kan risikere, at du i den følgende periode ikke kan bruge kortet - fordi du har haft den meget store betaling, som vil begrænse dit efterfølgende brug af kortet op til jul.