Fransk flyveleder-strejke påvirker flytrafik

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En tre dage lang strejke blandt de franske flyveledere kan forstyrre flytrafikken.

En strejke blandt de franske flyveledere har siden igår medført forsinkelser og aflysninger, og har påvirket store dele af flytrafikken i Europa. Specielt fly mellem Danmark og lufthavne i Frankrig, Spanien og Portugal.

Flere selskaber, heriblandt SAS, Norwegian og Vueling, var igår nødt til at aflyse afgange fra København med destination i Frankrig og Spanien. Aflysningerne kan forsætte i dag og i morgen, indtil de franske flyveledere nedlægger strejken.

Eurocontrol, som kontrollerer luftrummet over Europa, opfordrer flyselskaberne til at finde en anden vej, og undgå fransk luftrum, hvis de skal passere over Frankrig.

Det er dog ikke alle franske lufthavne der er berørt af strejken. Den europæiske flyvekontrolmyndighed Eurocontrol har bedt flyselskaberne om mandag at reducere deres trafikprogrammer til og fra fem specifikke franske lufthavne. Paris-Orly lufthavnen, som Norwegian benytter sig af, og Marseilles lufthavn har bedt flyselskaberne reducere deres flyvninger med en tredjedel. Til og fra lufthavnen i Beauvais, Lyon og Nice bør flyselskaberne reducere trafikken med en femtedel.

Frankrigs suverænt største lufthavn, Paris Charles de Gaulle, er kun berørt når det drejer sig om indenrigsflyvninger til eller fra en af de andre berørte franske lufthavne.

SAS forventer ingen ændringer i deres flyvninger til og fra Frankrig, men advarer derimod om forsinkelser på deres flyvninger til og fra Spanien.

Eurocontrol kender endnu ikke omfanget af strejken og konsekvenserne for flytrafikken i morgen tirsdag, og Københavns Lufthavn opfordrer passagererne til at holde øje med trafikken på cph.dk.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *