Fynboerne kan flyve direkte på efterårsferie fra Odense til Rhodos

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For første gang tilbyder Danmarks største rejseselskab, Spies, en direkte charterafgang fra Odense til Rhodos i skolernes efterårsferie, uge 42. I år vil der være én afgang i den populære ferieuge, nemlig søndag den 13. oktober, og da man regner med, at flyet fyldes op, så opfordrer man til at være i god tid.

Der er også stor glæde over, at det er lykkedes for første gang nogensinde at tilbyde fynboerne en direkte charterafgang Odense-Rhodos i skolernes efterårsferie. Administrerende direktør hos Hans Christian Andersen Airport  i Odense siger:

Det er dejligt, at vi nu i samarbejde med Spies kan tilbyde en eftertragtet uge 42-destination med afgangen til Rhodos, som passer fint ind i vores charterprogram.

Hans Okholm Vejrup, direktør i HCA Airport. 

Gæsterne ønsker 4 stjerner og egen pooladgang for store og små: Spies opgraderer

På den sydøstlige græske ø, Rhodos, hvor oktobervejret er stabilt og varmt, har Spies netop udvidet deres mest populære familiehotel, Sunwing Kallithea Beach med endnu flere værelser med direkte pooladgang samt en helt ny poollounge. Det er sket på baggrund af, at danskerne de senere år, efter verden åbnede igen efter corona, bruger endnu flere penge på deres rejser og har endnu større ønsker til deres hoteller. Kommunikationschef Sofie Folden Lund siger:

Vi kan se en øget efterspørgsel på +4-stjernede hoteller og ikke mindst på værelser med direkte pooladgang. Muligheden for både at kunne mødes med venner ved fællespoolen og snorkle på den smukke strand ved Kallithea – men også trække sig tilbage og  bare ploppe direkte i poolen fra sit værelse tiltaler mange. Derfor har vi udbygget med endnu flere direkte pooladgange. Og som noget helt nyt – også plaskepools til de mindste.

Sofie Folden Lund, Kommunikationschef i Spies.
Bookingsbillede fra Spies hjemmesiden.

Sofie Folden Lund fortæller nemlig, at man som noget helt nyt også har indrettet en række ”Happy Baby”-stuelejligheder for hotellets allermindste gæster med direkte pooladgang til de såkaldte splashpools, som er helt lave plaskepools med skyggesejl over. Så kan tumlingerne bade, mens forældrene sidder på kanten med fødderne i bassinet og holder øje. Sofie Folden Lund fortæller:

Vi har lanceret ”Happy Baby Splash Pool” som et specielt tilbud til børnefamilier med helt små børn, og det er allerede nu en bragende succes for vores mindste gæster og deres forældre. Så det er helt sikkert kommet for at blive – og vi håber, at ”Happy Baby Splash Pool” også vil skabe glæde hos de mindste fynboer, der rejser med os til Rhodos i efterårsferien.

Sofie Folden Lund, Kommunikationschef i Spies.

Direkte charterafgange med Spies fra Odense:

  • Et ugentligt fly fra Odense til Mallorca i perioden 25. juni til 23. juli med Sunclass Airlines, Airbus 321 med plads til 212 gæster
  • Odense–Rhodos i skolernes efterårsferie – med afgang den 13. oktober med Braathens A319 med plads til 144 gæster.

Foto: Spies / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *