Gatwick afslører plan for udvidelse af Nordterminalen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Gatwick Lufthavnen i London har offentliggjort et nyt femårigt kapitalinvesteringsprogram, der fremhæver flere investeringer i automatisering og teknologi, som en mulighed for bæredygtig vækst.

De nye tiltag i Gatwick inkludere b.la. robotparkering og automatiseret boardingteknologi, der vil fremskynde boardingprocessen og give passagererne flere muligheder til, hvordan de bruger deres tid i lufthavnen.

Det største projekt, der skal leveres inden for de næste fem år, er udvidelsen af Gatwicks nordterminal og gateområde. Der vil blive bygget otte nye gates samt nye kaffebarer og butikker. Dette vil forbedre oplevelsen for over en halv million ekstra passagerer hvert år. Designet inkorporerer også automatisk boardingteknologi, der bruger biometri til f.eks. at lade passagerer boarde igennem eGates.

Selv om en spændende langsigtet fremtidsvision er en del af Gatwicks nyligt offentliggjorte masterplan, giver planen samtidig et stærkt fokus på at forbedre faciliteter for passagerer og flyselskaber samt fortsætte med at forbedre driftsresultatet.

Gatwicks femårsplan

Herunder kan du læse hvilke projekter, der er på lufthavnens femårsplan.

  • Auto-dock-airbridges. Man vil undersøge, om der er mulighed for at få automatiserede airbridges, som ikke kræver, at en operatør skal fastgøre dem til flyet.
  • Automatisk håndtering af bagage. Muligheder for evt. at udnytte en ny teknologi i bagagehallen for, at reducere manuel håndtering af (tung) bagage. Dette vil gavne medarbejderenes velvære.
  • Flere vandposter og genbrugsfaciliteter. Miljøet betyder meget for passagerne i Gatwick og passagerene har fortalt, at de ønsker langt flere af disse faciliteter.
  • Check-in skal være mere automatisk, herunder bedre muligheder for f.eks selvbetjening af bag-drop.
  • Betydelig udvidelse af de internationale gates i både nord- og sydterminaler. Herunder vil man f.eks. skabe flere siddepladser, nye butikker og cateringenområder, toiletter og andre passagerfaciliteter.
  • Biometrisk boardingteknologi. Dette er allerede noget der er implementeret i andre britiske lufthavne og derfor ønsker man også at implementere det i Gatwick, for at skabe både muligheder for modstandsdygtighed og vækst.
  • Rapid Exit Taxiway. En ny taxiway, der gør det muligt for fly at forlade landingsbanen på det optimale tidspunkt (og sted).
  • Ny parkeringsplads i nordterminalen med 3.250 ekstra pladser fra sommeren 2021.
  • Robotparkering. En prøveperiode begynder allerede til efteråret i Sydterminalen. Med robotparkering behøver passagerene f.eks. ikke at aflevere deres nøgler til personalet.
  • Udvikling af togstationen . Gatwick vil investere 37 millioner pund for at supplere de 150 millioner pund, som Transportministeriet allerede har forpligtet sig til at ombygge og opgradere togstationen for. Arbejdet starter i foråret 2020 og forventes at tage to år.
  • Fortsat investering i sikkerhed og teknologi for at sikre, at lufthavnen opfylder DfT-standarder samt opretholder en god passagereroplevelse og fungerer så effektivt som muligt.

Kilde: Gatwick Lufthavn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *