Gatwick Airport genåbner nordterminalen 15. juni

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Tilbage i marts annoncerede Gatwick Airport en midlertidig lukning af sin nordterminal. Dette var en reaktion på det massive fald i antallet af flyvninger på grund af COVID-19. Fra mandag d. 15. juni genåbner nordterminalen, da man håber at se en begyndende stigning i antallet af flyvninger og passagerer.

Fra 15. juni åbner vi vores nordterminal for ankomster og afgange. Vi anbefaler, at du tjekker, hvilken terminal din fly afgår fra. Det kan du også gøre på lufthavnens hjemmeside. Flyselskaberne kan i den kommende periode muligvis bruger en anden terminal end normalt.

Den højeste prioritet for lufthavnen er fortsat passagerernes og de ansattes trivsel og sikkerhed. Vi har introduceret en række nye løsninger for at sikre god hygiejne, og at folk i lufthavnen holder afstand. Disse tiltag skal sikre, at vi alle kan hjælpe med at beskytte hinanden. Vi ønsker, at folk skal forstå, at lufthavne og flyrejser er et sikkert miljø i den nye COVID-19 rejseverden.

Vi er glade for at være i stand til at åbne nordterminalen igen, og vi ser frem til at byde EasyJet velkommen tilbage, når de genoptager deres flyvninger sammen med vores andre flyselskaber. Regeringen (den britiske, red.) har for nyligt offentliggjort reglerne for 14-dages karantæne for passagerer, der ankommer til Storbritannien. Det har efter vores mening allerede haft indflydelse på flyrejserne. Vi accepterer, at regeringens aller højeste prioritet er ​​folkesundheden. Men vi fortsætter med at presse på, for at få karantænereglerne baseret på en vurdering af hvert enkelt land med udgangspunkt i landets faktiske sundhedsforhold.

Stewart Wingate, administrerende direktør for Gatwick lufthavn,

Disse ændringer vil du se i lufthavnen

Som en del af lufthavnens nye hygiejneforanstaltninger skal passagererne specielt være opmærksomme på disse 4 forholdsregler:

  1. Bær en ansigtsmaske, når du er i Gatwick Airport. Dette er et lovkrav og er nu obligatorisk i al offentlig transport. Også i lufthavne.
  2. Hold afstand.
  3. Vask hænderne regelmæssigt.
  4. Hold dine hænder rene med håndsprit.

Mere generelt kan du forvente at se disse tiltag:

  • Alt personale, der arbejder i lufthavnen, skal bære mundbind eller dække ansigtet på anden måde, når de opholder sig i passagerområderne. Også passagererne skal bære et mundbind.
  • Mange steder i lufthavnen, som eksempelvis check-in, boarding og gates, vil der være opsat en afskærmning mellem passagerer og ansatte. Dette er både for at beskytte dig men også ansatte i Gatwick. Der er også strammet op på rengøringsprocedurerne. Du kan være helt sikker på lufthavnen har en høj hygiejne. Dette betyder, at lufthavnen har ansat ekstra personale til at rengøre overflader, selvbetjeningsautomater, gelændere osv. Lufthavnen har også opstillet specielle skraldespande til PPE (Personal Protective Equipment) i terminalerne. Disse skraldespande skal bruges til mundbind og handsker.
  • Du vil løbende høre meddelelser over højttalerne samt se masser af skiltning og digitale påmindelser om at holde afstand samt vaske eller desinficere dine hænder regelmæssigt.
  • Vi har installeret et stort antal stationer i terminalerne, hvor du kan vaske dine hænder.
  • Du vil også bemærke, at lufthavnens venteområder er ændret for at sikre, at passagererne kan holde afstand. Familier og grupper, der rejser sammen, må dog gerne sidde sammen
  • I nogle områder af lufthavnen vil vi have ensretning af al færdsel. Det vil tydeligt være vist, i hvilken retning du skal gå.

Gatwick Lufthavn har også produceret en video, som du kan se nedenfor:

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores britiske søsterside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *