Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Så er der atter annonceret folkemøde på dejlige Bornholm og som traditionen foreskriver, så får Bornholms Lufthavn (RNN) travlt
Corona pandemien har været hård i Danmark og ikke mindst for luftfarten men Danmark er atter vendt tilbage til noget man vil kalde en nogenlunde normal hverdag. Dette betyder også at arrangementer atter kan holdes og et af disse arrangementer er folkemødet på Bornholm.
InsideFlyer har kigget lidt rundt i bookingsystemerne hos de flyselskaber der betjener Bornholms Lufthavn og ruterne er allerede lagt op. Dog er det endnu ikke alle selskaber der har åbnet for salg af billetter endnu. Norwegian har for nyligt annonceret konkurrence til DAT på indenrigsruten til København sommeren over
Læs mere her: Norwegian åbner sommerrute til Bornholm
foruden Norwegian og DAT så ser det også ud til at SAS atter vil skumme fløden til årets folkemøde. SAS har ikke betjent Bornholm siden folkemødet i 2019 som var det sidste før pandemien brød ud. Nu ser det ud til at de atter vender tilbage til solskinsøen idet at ruten er lagt op i selskabet bookingsystemer men afventer fortsat at blive markeret som “aktiv” så den kommer offentligt salg. Ruten var tidligere på ugen ikke tilgængelig, så derfor ser vi hos InsideFlyer det som en forberedelse til et kommende salg.
Også hos DAT finder InsideFlyer frem til en markant øgning i frekvensen fra de normale 7 til 9 daglige afgange i sommerhalvåret. Under folkemødet kommer DAT til at øge med op til 8 daglige afgange foruden de normale daglige afgange der allerede flyves i den normale tidstabel så hos DAT kommer vi op på små 16 daglige afgange mellem Bornholm og København i det samlede program under folkemødet.
Hos Norwegian ses indtil videre i bookingsystemerne 2 ekstra afgange foruden de allerede annoncerede 3 ugentlige afgange ruten er annonceret med. Den 15. Juni som også er denne dag ruten åbner er samme dag som folkemødet også skydes i gang og derved er “premieredagen” der ligger på en “Onsdag” en ekstra afgang. Den 17. og 18 .Juni ser det pt ikke ud til der flyves men den 19 Juni betjener Norwegian solskinsøen med 2 daglige afgange over middag før ruten derefter går ind i normalt trafikprogram som ruten blev annonceret med på 3 ugentlige afgange.
Skriv et svar