Great Dane Airlines køber deres tredje fly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Høje belægningstal og nye samarbejder får nu Great Dane Airlines til at investere yderligere i charterturisme og et nyt Embraer-fly, der skal fragte endnu flere danskere til sydens sol.

Nu kan danskerne se frem til endnu flere charterafgange fra Aalborg. Great Dane Airlines, har netop for få dage siden tegnet kontrakt med det nordjyske rejseselskab Sun Charter, og udvider nu samarbejdet med Bravo Tours, således flyselskabet står for alle rejsebureauets charterflyvninger fra Aalborg Lufthavn i 2020.

Vi har fået en fantastisk modtagelse, og vi er selvsagt meget stolte over nu at kunne udvide samarbejdet med Bravo Tours. Det kommer til at have stor betydning for vores antal af charterflyvninger, som vil stige markant.

Adm. direktør i Great Dane Airlines, Thomas Hugo Møller.

Great Dane Airlines og Bravo Tours fragter hver uge op en lang række charterglade turister fra Aalborg, Billund og København til Mallorca, Rhodos, Kreta og Varna.

Investerer i fremtiden

Great Dane Airlines råder i dag over to Embraer-fly med plads til 118 passagerer, men udvidelsen får nu flyselskabet til at investere yderligere i fremtiden.

Den stigende efterspørgsel har medført et akut behov for øget kapacitet, og derfor har vi valgt at investere i endnu en Embraer E195, så vi fremover kan fragte endnu flere danskere til sydens sol uden at gå på kompromis med komforten. Great Dane Airlines er det eneste selskab i Danmark med de brasilianske Embraers jetfly, der blandt andet rummer bredere sæder og mere benplads.

Adm. direktør i Great Dane Airlines, Thomas Hugo Møller.

Great Dane Airlines har siden jomfrurejsen i midten af juni fløjet fast rutefart til Dublin, Edinburgh og Nice, men den positive udvikling inden for charterturismen får nu selskabet til at trykke pause på størstedelen af ruteflyvningerne fra Aalborg.

Vi skal hele tiden evne at tilpasse os efter de rejsendes ønsker, og den høje belægningsgrad på charterruterne betyder derfor, at vi i bestyrelsen har valgt at sætte størstedelen af vores egne ruter på pause det kommende år og i stedet fokusere på at levere Danmarks bedste charteroplevelse i 2020.

Adm. direktør i Great Dane Airlines, Thomas Hugo Møller.

Great Dane Airlines vil fortsat have regelmæssige ruteflyvninger til bl.a. Sverige frem til marts 2020.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *