Guide til Qatar Airways Privilege Club

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Qatar Airways har forlængst etableret sin rute mellem Oslo og Doha. Den fremstår som en attraktiv rute for rejsende til østen og Afrika, og benytter en Boeing 787-800 Dreamliner på ruten til Doha. Selskabet er medlem af OneWorld, hvor også British Airways og American Airlines er blandt medlemmerne.

Bonusprogrammet til Qatar hedder Privilege Club, og som hos andre bonusprogrammer kan du også her optjene bonuspoints og statuspoints for at opnå en højere status, og bruge points på rejser. Vi bringer her en guide til Qatar Airways Privilege Club.

Statusniveauer

Burgundy: Startniveauet

Silver: Opnåes efter at have samlet 150 QPoints på et år

Gold: Opnåes efter at have samlet 300 QPoints på et år

Platinum: Opnåes efter at have samlet 600 QPoints på et år

 

Optjening

Hos Qatar samler man både QMiles og QPoints.

QMiles er opsamling af de miles du fysisk flyver. Disse miles bruges til at betale for bonusrejser. Hvor mange points du kan optjene på de forskellige ruter kan du regne dig frem til ved at bruge QMiles udregneren på deres hjemmeside.

Hvor mange points man optjener afhænger af hvilken klasse man rejser på, og hvor meget man har betalt for billetten. For eksempel er distancen fra Oslo til Doha 3082 miles, hvilket er den mængde miles du optjener hvis du rejser på økonomiklasse på billetklasserne L, N, S, T eller V. Har du fået en ekstra billig billet i klasse O eller Q, får du kun halvdelen.

Har du købt en dyrere økonomiklassebillet i billetklasse G, H, K eller M, tjener du faktisk 50% flere points, det vil sige 4.622 QMiles. Har du købt en full flex økonomiklassebillet i billetklasse B eller Y, får du det dobbelte, hvilket vil sige 6.162 QMiles.

Flyver du business, er der også tre forskellige antal QMiles at optjene, alt efter hvor meget du har betalt for billetten. Er du i billetklasse I, optjener du 7.702 QMiles, i billetklasse C og D optjener du 10.784 QMiles og i billetklasse J optjener du 12.284 QMiles.

Qatar Airlines tilbyder desværre ikke First Class mellem Oslo og Doha (det er kun meget få ruter hvor de har First Class), men hvis de havde tilbudt First Class i billetklasserne A og P, får man det samme antal points som for business class billetklasse J, det vil sige 12.284 QMiles. Har du giver fuld pris for en First Class billeter i billetklasseF, kan du hente hele 18.486 QMiles hjem på kontoen.

Hvis du har opnået et højere statusniveau end det basale Burgundy, kan du opnå 25% flere QMiles på Silver, 75% på Gold og 100% på Platinum.

QMiles er gyldige i tre år, og forfalder 2 gange årligt, ud fra hvornår man optjente pointene. Et eksempel vil være at points optjent mellem januar og juni 2014 vil udløbe 30. juni 2017. Hvis du er medlem af Privilege Club kan du logge ind på din konto og se hvornår dine points udløber, og hvis du har points som snart løber ud, er der fortsat håb. Du kan nemlig mod at betale 0,015 USD pr QMile udsætte udløbsdatoen 12 måneder frem i tid. Prisen gælder hvis du foretager forlængelsen online – hvis du ringer for at få hjælp, er prisen 0,020 USD pr QMile. Er du derimod platinum medlem slipper du for dette problem, da points aldrig udløber så længe du holder dig på Platinum niveau.

 

QPoints er points som kun tæller til næste medlemsskabsniveau. Disse points optjener du afhængigt af hvilken sektor du flyver, og hvad du har betalt for billetten. Dette kan skitseres på samme måde, som vi benyttede til at forklare hvor mange QMiles du får, men denne gang viser vi det ved hjælp af nedenstående tabel:

 

Bonusfeber - Guide til Qatar Airways Privilege Club (1)

 

Det er værd at bemærke, at man optjener det samme antal QPoints uanset hvilket medlemsniveau man er på i Privilege Club. Det vil sige at Burgundy og Platinum optjener lige mange QPoints – eneste forskel her er hvor meget man betaler for billetten.

Hvis man flyver med et andet medlem af OneWorld vil man også optjene QPoints. Hvor mange man tjener, afhænger af samme fakturer som hvis man fløj med Qatar.

Her er et eksempel på hvad man vil optjene hvis man fløj med British Airways fra London til Dubai.

 

Bonusfeber - Guide til Qatar Airways Privilege Club (7)

 

Brug af QMiles

Den mest anvendte brug af points, er at købe flybilletter med bonuspointene, eller rettere sagt QMiles. Hvis du vil rejse Oslo – Doha, skal du betale 43.000 QMiles for en billet på økonomiklassen, 86.000 QMiles for business og 129.000 QMiles for first class (hvis den altså eksisterede).

Man kan også bruge QMiles til at opgradere billetter som allerede er købt for penge. Point-prisen for sådanne opgraderinger afhænger også af hvor meget man har betalt for billetten. Fra de billigste økonomiklasser (billetklasse G, L, N, O, Q, S, T og V) koster det 60.000 QMiles at foretage en envejs-opgradering til business class fra Oslo til Doha. Fra førnævnte klasser koster det 120.000 QMiles til first class, og fra alle andre billetklasser på økonomi koster det 102.000 QMiles (som tidligere nævnt findes first class ikke fra Oslo til Doha, men pointsatserne er nævnt her for eksemplets skyld. Fra business class til first class skal du af med 60.000 QMiles.

Der findes også den mulighed at man kan bruge en kombination af QMiles og penge, da der findes nogen gange kommer specielle tilbud kaldet “Easy Deals”, hvor man kan finde destinationer med op til 50% points-rabat, og der findes Flex Awards hvor man ved at betale dobbelt så mange points som nævnt foroven, kan få billet for QMiles så længe der findes ledige sæder på flyet.

 

Fordele

Nedenfor finder du en oversigt over hvad de fire medlemsniveauer giver af fordele:

 

Bonusfeber - Guide til Qatar Airways Privilege Club (2)

Bonusfeber - Guide til Qatar Airways Privilege Club (3)

Bonusfeber - Guide til Qatar Airways Privilege Club (4)

Bonusfeber - Guide til Qatar Airways Privilege Club (5)

 

Til slut

Hvis du har god erfaring med Privilege Club, og ser at vi har udelagt noget vigtigt, vil vi sætte stor pris på din viden hvis du vil dele den med os på vores forum.

Oprindeligt vist på Bonusfeber.no (forfatter: Erling)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *