Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Qatar Airways har indtaget en solid position i det danske marked med op til tre daglige afgange fra Københavns Lufthavn. Hvis du ikke har gjort det allerede, kan det derfor være fornuftigt at sætte sig ind i flyselskabets fordelsprogram Privilege Club.
Qatar Airways har på få år lykkedes med at blive et svært attraktivt alternativ på det danske marked, specielt på rejser til Mellemøsten, Afrika, Asien og Oceanien. Med en moderne flåde, prisvindende business class-produkt og konkurrencedygtige priser, er selskabet blevet et foretrukket alternativ for mange af vores læsere. I InsideFlyer er vi optaget af at du skal få mest muligt ud af både pengene og pointene. Vi vil derfor give dig en god introduktion til hvordan du får mest muligt ud af medlemskabet i Qatar Airways’ bonusprogram Privilege Club.
Medlemsniveauer
Qatar Airways Privilege Club har fire medlemsniveauer, som er Burgundy, Silver, Gold og Platinum. Burgundy er niveauet du starter på når du melder dig ind. Siden Qatar Airways er medlem af Oneworld opnår du også fordele hos andre selskaber i alliancen når du når højere medlemsniveauer.
Niveau | Silver Oneworld Ruby | Gold Oneworld Sapphire | Platinum Oneworld Emerald |
---|---|---|---|
Krav for at opnå | 150 Qpoints | 300 Qpoints | 600 Qpoints |
Krav for at beholde | 135 (270) Qpoints | 270 (540) Qpoints | 540 (1080) Qpoints |
Som du ser i tabellen over er kravene for at beholde medlemsniveauet lidt lavere end kravet for at opnå det. Har du for eksempel optjent 300 Qpoints for at opnå Gold-niveau, behøver du blot 270 Qpoints for at beholde det endnu en periode. Qatar Airways ser derudover på optjeningen for de sidste 24 måneder (tal i parantes). Det betyder at hvis du har optjent 400 Qpoints det første år, og blot 140 Qpoints det andet år, vil du alligevel være re-kvalificeret til Gold.
Pointene
Qatar Airways Privilege Club opererer med tre forskellige typer point:
Qmiles
Qmiles er point som kan bruges til at tage på bonusrejser med. Qmiles optjener du ved at flyve med Qatar Airways, flyselskaber i Oneworld-alliancen og andre flyselskaber Qatar Airways samarbejder med. Hvor mange Qmiles du optjener afhænger af hvilket medlemsniveau du har, hvilket flyselskab du flyver med og hvor langt du flyver.
Der findes også andre måder at optjene Qmiles på, som vi kommer tilbage til lidt senere.
Qmiles er gyldige frem til 30. juni eller 31. december i kalenderåret tre år efter at pointene er optjent. Det betyder i praksis at point optjent i februar 2017 vil udløbe d. 30. juni 2020, og point optjent i juli 2017 vil udløbe d. 31. december 2020. For Platinum-medlemmer har Qmiles ubegrænset holdbarhed så længe du har statussen.
Qpoints
For at opnå højere medlemsniveauer eller beholde dit medlemsniveau i Privilege Club er det Qpoints der gælder. Du optjener Qpoints på flyvninger solgt og opereret af Qatar Airways eller et flyselskab i Oneworld-alliancen. I modsætning til Qmiles, optjener du ikke Qpoints på flyvninger med Qatar Airways samarbejdspartnere udenfor alliancen.
Det er på ingen måde vanskeligt at stige i graderne i Qatar Airways Privilege Club. I alle fald hvis du flyver med Qatar Airways. En tur/retur-rejse i business class eller to ture i økonomiklasse til Bangkok er nok til at give dig Silver-status. En enkelt tur/retur-rejse i business class til Auckland, New Zealand er næsten nok til Gold-status.
Hvis du mangler Qpoints for at opnå eller oppretholde et bestemt medlemsniveau, kan du én gang i løbet af en 36 måneders periode købe Qpoints for $25 USD per point.
Qcredits
Den tredje form for point kaldes Qcredits og er det sidste tilskud til Qatar Airways Privilege Club. Som Gold- eller Platinum-medlem får du tildelt henholdsvis 40 eller 60 Qcredits per periode du har medlemsniveauet. Platinum-medlemmer optjener derudover 10 Qcredits per 100 Qpoints de optjener i løbet af perioden.
Qcredits kan bruges til at opgradere flyrejsen og købe ekstra bagage. De kan også bruges til at betale gebyrer for bestilling af bonusrejser.
Qcalculator
Som medlem af Qatar Airways Privilege Club er Qcalculator dit vigtigste værktøj. Med Qcalculator kan du enkelt finde ud af hvor mange Qmiles du skal betale for en bonusrejse med Qatar Airways og Oneworld-selskaber. Du kan også bruge Qcalculator til at udregne hvor mange Qmiles og Qpoints du optjener på din næste flyvning. Qcalculator giver dig også eksakte priser på køb af opgradering eller ekstra bagage for point.
Medlemsfordele
Med Qatar Airways Privilege Club, som alle andre bonusprogrammer, skal du selvfølgelig flyve lidt for at stige i gradene. Til gengæld får du betydelige fordele allerede ved Silver-niveau når du flyver med Qatar Airways. Jo højere medlemsniveau du har, jo flere og bedre fordele får du.
Du finder en fuldstændig oversigt over alle medlemsfordele på Qatar Airways hjemmeside. Vi skal ikke opremse alle fordelene her, men nærmere opsummere de vigtigste:
Som Silver-medlem optjener du 25% flere Qmiles på flyvninger med Qatar Airways. Har du familiekonto vil også øvrige medlemmer få højere optjening. Du får også business class check-in, 25% rabat på foretrukkent sædevalg i økonomiklasse og adgang til lounge i Doha og ved udvalgte lufthavne i den øvrige verden.
Som Gold-medlem får du hele 75% flere Qmiles og endnu mere familiebonus. Du får også adgang til flere lounger for dig og en gæst, samt fire ekstra gæstepas hvis du vil tage flere gæster med. Du får også Al Maha Gold services ved ankomst, afrejse eller transfer i Doha. Du får også 5% pointrabat og bedre tilgængelighed på bonusrejser, og slipper for gebyrer hvis du vil ændre eller afbestille din bonusrejse. Du får også 40 Qcredits for hver periode du har statussen.
Når du Platinum-status får du 100% ekstra optjening af Qmiles og hele 60 Qcredits for hver periode. Derudover optjener du yderligere 10 Qcredits for hver 100 Qpoints du optjener over 600 Qpoints. Du får adgang til Qatar Airways’ og Oneworlds first class-lounges, og flyver du business class får du og to gæster adgang til Qatar Airways fantastiske Al Safwa First Class Lounge.
Optjen Qmiles og Qpoints
Det er flere måder du kan optjene Qmiles på.
Fly
Vi starter med den mest åbenbare måde at optjene point på, nemlig flyrejser. Du optjener Qmiles på flyvninger med Qatar Airways og andre flyselskaber i Oneworld-alliancen. Det som måske ikke er ligeså indlysende, er at du også optjener point hos flyselskaber Qatar Airways samarbejder med uden om Oneworld og codeshare-flyvninger med Qatar Airways rutenummer. Du finder en fuldstændig oversigt over Qatar Airways samarbejdspartnere på denne side.
Hvor mange point du optjener kommer an på medlemsniveau, billetklasse og rejselængde. Du kan altid bruge Qcalculator til at finde ud af hvor mange Qmiles og Qpoints du optjener på rejsen.
Læs også: Vi tester Qsuite med Qatar Airways Business Class fra London til Doha
Kreditkort
Her i Danmark er der desværre ingen kreditkort som foreløbigt giver optjening til Qatar Airways Privilege Club. I Sverige kan American Express-kunder imidlertid konvertere sine Membership Rewards til Qmiles. Vi kan bare håbe at en sådan mulighed også kommer til Danmark på et tidspunkt.
Lejebil
De større internationale lejebilselskaber som Avis, Budget, Europcar, Hertz og Sixt tillader optjening til Qatar Airways Privilege Club. Derudover kan man tjene Qmiles når du booker fra Rentalcars.com gennem Qatar Airways hjemmeside.
Hotelophold
De fleste af de store internationale hotelkæder tilbyder optjening eller konvertering af point fra deres bonusprogrammer til Qmiles. Her finder vi blandt andet Accor, Hilton, Hyatt, Marriott, Shangri-La og Radisson, men også mindre kæder som Anantara, Kempinski og Swissôtel. Derudover kan du optjene Qmiles med bookingtjenester som Agoda, Booking.com og Rocketmiles.
Produkter og tjenester
Qatar Airways Privilege Club samarbejder også med en række andre leverandører af produkter og tjenester. Det skal siges at mange af disse befinder sig i Doha og dermed ikke er aktuelle med mindre dette er dit endelige rejsemål. Der findes imidlertid nogen netbaserede tjenester på listen. Derudover kan du faktisk optjene Qmiles hvis du handler tax-free i Qatar Duty Free.
Du finder en komplet oversigt over Qatar Airways Privilege Club’s samarbejdspartnere på denne side.
Familiekonto
Qatar Airways Privilege Club har også mulighed for familiekonto. Med familieprogrammet deler hovedmedlemmet sine Privilege Club-fordele med familiens øvrige medlemmer. Alle optjente Qmiles ender på hovedmedlemmets konto. Alle medlemmer vil få sit eget Privilege Club-medlemskort, men det er kun hovedmedlemmer som kan bruge pointene til at bestille bonusrejser eller andre tjenester.
Optil ni familiemedlemmer kan tage del i en familiekonto, men det kræves at alle medlemmerne faktisk er i nærmeste familie. Nærmeste familie er defineret som barn, ægtefælle eller forældre til hovedmedlemmet.
Bemærk at øvrige medlemmer i en familiekonto ikke optjener Qpoints.
Sådan bruger du Qmiles
Der findes flere ting du kan bruge Qmiles på, men for de fleste af os er bonusrejser nok mest aktuelt. Du kan bestille bonusrejser både hos Qatar Airways og hos andre selskaber i Oneworld, men i de fleste tilfælde vil du få mest for pointene når du bruger dem hos Qatar Airways. Specielt hvis du er lidt fleksibel med rejsetidspunktet og rejsemål. Opgradering for point fra økonomiklasse til business class kan også være fornuftig brug af point. Her er det viktigt at huske at jo højere billetklasse du har, jo mindre betaler du for opgraderingen.
Læs også: På disse ruter kan du opleve Qatar Airways Qsuite
I Qatar Airways Privilege Club prissættes rejserne per segment. Det vil sige at prisen for en bonusrejse fra København til Bangkok vil være summen af pointprisen fra København til Doha og Doha til Bangkok. Det samme gælder også for eventuelle bestillingsgebyrer som tilkommer.
Dette gælder også for bonusrejser med Oneworld. Her er det også vigtigt at være klar over, at du ikke kan kombinere flere selskaber på en og samme booking. Er du afhængig af at bruge flere selskaber for at komme frem til dit rejsemål, må det gøres på separate bookinger.
For at se hvor mange Qmiles du skal give med for en bonusrejse, eller en opgradering kan du bruge Qcalculator.
Hvis du ikke har nok point til at bruge dem på flyrejser eller opgraderinger, kan du også konvertere Qmiles til point i Accors bonusprogram eller bruge dem på Qatar Duty Free.
Easy Deals og Flex Awards
Den decideret bedste måde at bruge Qmiles på er med Easy Deals fra Qatar Airways Privilege Club. Easy Deals er en månedlig kampagne hvor du får optil 50% pointrabat på udvalgte rejsemål. Udvalget af rejsemål er som regel ganske godt og det er ikke usædvanligt at finde 30-40 destinationer at vælge imellem.
Brænder du inde med mange point uden at finde rejsedatoer eller rejsemål som passer kan du benytte dig af Flex Awards. Med Flex Awards kan du bestille bonusrejser så længe der er ledige sæder på flyet, hvis du er villig til at betale dobbelt pointpris.
Sådan lykkedes du med Qatar Airways Privilege Club
Qatar Airways Privilege Club er nok ikke verdens letteste bonusprogram at blive god til, men hvis du er villig til at gøre en lille indsats med at sætte dig ind i det, bliver du rigeligt belønnet. Qatar Airways kører jævnligt kampager med både dobbelt og tredobbel optjening af Qmiles. Kombineret med en del ret gode premium rejsedeals vi jævnligt publicerer er vejen til både status og ikke mindst bonusrejser. Specielt hvis du benytter dig af Easy Deals-tilbudene når du skal bruge dine bonuspoint.
Det er ikke særligt vanskeliggt at nå elitestatus med Qatar Airways heller, selv med et relativt normalt rejsemønster. 2 tur/retur-reiser til Asien i business class er faktisk nok til at få og opretholde Gold-status. 4 tur/retur-reiser til Asien i business class er nok til at opnå Platinum.
Held og lykke med bonusjagten!
Foto: Qatar Airways
Skriv et svar