Guide: Thai Airways – Royal Orchid Plus Frequent Flyer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Thai Airways, Thailands største flyselskab, har ruter fra alle skandinaviske hovedstæder til Bangkok. Ruterne fra København, Oslo og Stockholm hører blandt de bedste ruter i selskabet og opereres med Boeing 777-300 maskiner. Thai Airways har i øvrigt ruter til bl.a. Frankfurt, München, Brüssel, Zürich, Paris, London, Milano, Roma og Madrid i Europa. Foruden dette et stærkt netværk i Asien og ruter til USA og Australien.

Thai Airways er medlem af Star Alliance, som betyder, at medlemmer af andre Star Alliance flyselskab optjener point på Thai Airways rejser.

Thai Airways eget bonusprogram hedder ”Royal Orchid Plus Frequent Flyer”, i daglig tale ”ROP”. Bonusfeber vil nedenfor guide dig igennem indholdet af Thai’s program.

ROP baserer deres bonusordning på antal af miles der tilbagelægges. Ønsker du at udregne miles kan du benytte dette link.

ROP har 4 medlemskabs niveauer.

ROP-EL

Entry Level er det laveste niveau som du automatisk får tildelt ved indmeldelse. Dette giver ingen fordele foruden optjening og forbrug af point hos Thai Airways og Star Alliance.

ROP-SL

Silver Level opnås efter 10.000 qualifying miles (mil optjent hos enten Thai Airways eller Star Alliance) i løbet af en 12 måneders periode, eller 15.000 point på en 24 måneders periode. Udover det får man prioriteret sin bagage og 10 kg ekstra bagage når man flyver med Thai Airways. Hos Star Alliance bliver man prioriteret på ventelister. Foruden dette er, ingenting.

ROP-GL

Golden Level er det næst højeste niveau hos ROP og svarer til Star Alliance Gold. Dette opnås ved at tilbagelægge 50.000 miles eller 40 internationale flyvninger i løbet af 12 måneder, eller 80.000 miles indenfor 24 måneder. Bemærk, at rejser du på de billige klasser (G/V/W) vil du ikke opnå optjene nogen point – hverken for at opnå højere niveau eller brug på bonusrejser. Når du til gengæld Golden Level giver Thai Airways 5.000 ekstra bonuspoint og en gratis opgradering tur/retur. Opnår du guldkort året efter får du igen en gratis opgradering tur/retur. Ligeledes er du garanteret plads på økonomi ved bestilling minimum 72 timer før afgang. Hos alle Star Alliance medlemmer vil opnå prioriteret bagage, ekstra bagage, prioriteret boarding, lounge adgang og prioritering på ventelister.

ROP-PL

Platinum Level er det højeste niveau hos ROP. Dette opnås ved at samle 80.000 miles i løbet af 12 måneder. Dog skal alle miles være samlet på rejser på business- eller first class før du gør dig kvalificeret til dette niveau. Platinum giver first class check-in, adgang til Thai First lounge med en gæst, ekstra bagage, ubegrænset antal opgraderinger og højeste prioritet på ventelister. Optjente miles udløber aldrig ved opretholdelse  af Platinum status.

Optjenning af Miles i ROP:
Som sagt, så optjenes point i ROP i antal af miles tilbagelagt på rejser under Thai Airways og Star Alliance. Der er dog forskel i måden hvorpå miles udregnes:

Economy Class:                           100 %

Premium Class:                           110 %

Royal Silk/ Business Class:      125 %

Royal First Class:                         150 %

Dette gælder ligeledes hvis du rejser med andre Star Alliance medlemmer.

 

Opsummering:

Fordele:

  • 12 måneders (løbende periode), ikke fastlagt efter dato som andre selskaber.
  • Man kan optjene over 24 måneder og opnå højere status til en lavere point sum.
  • 5000 ekstra point ved opnåelse af guld status.
  • Gratis opgradering på en tur/retur for hver gang du opnår guld status.

Ulemper:

  • I forhold til andre selskaber, så har Thai Airways en dårligere fordeling af bonuspoint ved flyvninger på business og first class. Andre selskaber har gerne 200 % på business mod 125 % hos Thai og 300 % på First mod 150 % hos Thai.
  • I forhold til at opnå Platinum tæller Economy flyvninger ikke med.
  • Man får mindre point per krone betalt for billetten end ved at bruge SAS Eurobonus. SAS Eurobonus giver bonusrejser til næsten samme pointmængde, men pointene er lettere at optjene hos SAS Eurobonus. Specielt ved flyvninger på kortere distancer og/eller flyver på business eller first class.

ROP passer bedst til:

Rejsende som udelukkende flyver med Thai Airways og mest på økonomiklasse og helst bor i Thailand. Bor man udenfor Thailand og flyver med andre selskaber vil man få bedre udbetaling på point ved andre programmer. Som oftest opnår du flest fordele og point ved at være medlem hos det selskab hjemmehørende i dit land og som man flyver mest med.

[box style=’note’] Er du allerede medlem af ROP eller overvejer du at blive det? Del dine erfaringer eller stil dine spørgsmål i vores forum.[/box]

ROP-3

[box style=’info’] Kilde: Bonusfeber.no [/box]

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *