Helikoptertur fra Las Vegas til The Skywalk i Grand Canyon

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Er du i nærheden af eller i Las Vegas, kan du få en enestående oplevelse på The Skywalk – en glasbro 1.300 meter over Colorado floden.

Vi udnyttede et besøg i Las Vegas til at besøge The Skywalk på sydsiden af Grand Canyon. Vi have booket turen her.
Priserne afhænger af tidspunktet på dagen du ønsker at komme derud, men begynder ved USD 470 (ca. kr. 3.300) pr. person og er trods prisen, det hele værd.

Las Vegas Heliport, klar til afgang (Foto: John Christensen)

Vi blev afhentet at en lang limousine på hotellet, hvilket var inkluderet i prisen og kørt direkte til Las Vegas lufthavns heli-port, hvor vi efter tur kom på badevægten, hvilket skabte stor morskab. Vi var fire, der skulle med vores helikopter, en Eurostar med plads til 5 passagerer plus pilot.

Hele turen blev optaget på video med et kamera, som er monteret under helikopteren og vi kunne derfor tilkøbe en DVD med hele turen. På denne video var også sound tracket af pilotens samtaler med jordkontrollen samt vor interne samtaler passagerer og pilot imellem og ikke mindst vore begejstringsudbrud.

Grand Canyon med Coloradofloden (Foto: John Christensen)

Hurtigt kom vi i luften og på vejen kom vi hen over Hoover Dam, som leverer strøm til bl.a. Las Vegas. Derefter ind over Arizona og frem til Colorado floden, som vi fulgte gennem kløften med bjerge på begge sider.

Grand Canyon West Airport med The Skywalk bagerst i billedet (Foto: John Christensen)

Efter en god halv time lagde vi an til landing i Grand Canyon West Airport (GCW), 1.471 meter over havets overflade. Lufthavnen ejes og drives af Hualapai-stammen og ligger i Hualapai Indian Reservation.

Indflyvning til helipad “C” i Grand Canyon West Airport

Det viste sig, at min hustru og jeg blot skulle sættes af, inden det andet par fortsatte til en champagne brunch nede i kløften ved flodbredden.

Afsætning af passagerer (Foto: John Christensen)

Vi stod af, mens rotoren larmede over os, præcis som man ser det på film, og blev modtaget af vor guide, en indianer af afstamning, som kunne fortælle mange interessante historier om det gamle indianer område, mens han kørte os til The Skywalk.

The Skywalk

Skywalk’en er konstrueret som en U-formet metalkonstruktion, hvor der som gulv ligger 5 lag klart glas af 1,5 cm tykkelse, som tilsammen kan bære 5 ton pr. m2. Glasset er specialproduceret i Tyskland.

Vi fik beskyttelsesposer om vor sko for ikke at ridse glasset og gik ud for at nyde udsigten. Udsigt ja, 1.300 meter ned mellem benene er en interessant oplevelse. Luften var krystalklar og himmelen blå. Guiden fortalte os, at det punkt vi kunne se ude til venstre var 185 km væk og det punkt vi kunne se til højere var 260 km væk. Unægtelig store afstande og en storslået natur.

Coloradofloden set fra bjergkammen (Foto: John Christensen)

Der blev taget en del fotos, også af guiden med vort kamera, mens vi balancerede på klippekanten uden rækværk, hvor der var 1,3 km ned. Det gør man kun, når der er helt vindstille og på eget ansvar, men det blev suveræne fotos.

Ingen afspærring og 1.300 meter ned (Foto: vor Hualapai guide)

Så fik vi melding om, at det andet par var ved at lette fra bunden af kløfte, og vi kørte de fem minutter til lufthavnens heli-pad, hvor vi kun ventede 2-3 minutter inden vi blev samlet op, igen med spindende rotor, og så gik turen tilbage mod Las Vegas.

Las Vegas set fra nord (Foto: John Christensen)

Da vi nærmede os byen blev Viva Las Vegas med Elvis Presley spillet i vor høretelefoner og vi sang alle med, hvorefter vi foretog et stort venstresving og fulgte The Strip fra nord til syd, hvor lufthavnen ligger. Efter landing var der mulighed for at tage fotos foran helikopteren sammen med kaptajnen, inden turen gik tilbage til hotellet i den lange limousine, en stor oplevelse rigere.

Overblik

Pros

Unik oplevelse
Professionel planlagt tur
Meget vidende guide

Cons

Pris

Service

Komfort

Værdi for pengene

Generel Vurdering

Konklusion

Det er nok det dyreste 3 timers udflugt, vi har været på, men det opvejes klart af helikopterturen gennem Grand Canyon og The Skywalk, som begge er unikke oplevelser. En absolut anbefalelsesværdig tur.

4.2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *