EuroBonus: Halv pris på udvalgte bonusrejser

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

EuroBonus sælger bonusbilletter til halv pris. Færøerne, Stockholm eller Norge. Men bemærk: På nogle destinationer er antallet af billetter meget begrænset. Så du skal være hurtig.

Så har EuroBonus et godt udsalg. 50% rabat på bonusrejser. Billetterne skal bestilles inden 25. februar og rejsen skal ligge i april, maj eller juni. Her er oversigten, som den står på SAS hjemmeside.

Bemærk, du får kun rabatten på returrejser. Og som altid skal du betale skatter og afgifter – men SAS har meget rimeligt priser, så det kan være et rigtigt godt tilbud, at købe din bonusrejse nu. Du kan først se de billige billetter, når du logger ind på din profil og søger efter rejser betalt med bonuspoint.

Billigt fra Jylland til Færøerne

Som det fremgår af tabellen, er der billige billetter mellem hele Danmark og de tre lufthavne, SAS betjener i Jylland: Aarhus, Aalborg og Billund. Du kan få en returbillet på go for bare 5.000 EuroBonus point. En billet på plus koster det dobbelte.

Færøerne plejer jo at være en dansk lufthavn, så jeg skulle lige tjekke priserne. Udsalget har ikke mange billetter til Færøerne, men det er stadig muligt at finde billig tur. Du kan se et eksempel nedenfor, hvor jeg kun viser udrejsen fra Aarhus til Færøerne.

Da jeg har premium status på mit MasterCard, kan jeg få rejser på plus til prisen for en billet på go. Det gør kampagnen meget attraktiv.

Vi har dog en lidt speciel situation: Der er ikke rabat på billetter mellem Købehavn og Færøerne. Det ses af søgningen nedenfor (samme dag og samme fly til Vagar som i eksemplet ovenfor). Så tilbuddet skal opfattes bogstavligt: Rabatten gælder kun for rejser mellem Aarhus, Aalborg og Billund og til/fra en anden destination i Danmark.

Tilbud til Stockholm og Göteborg

Der er rabat på billetter fra hele Danmark til Stockholm og Göteborg. Det betyder, at prisen på en go-billet er blot 10.000 point, mens en billet på plus koster 15.000 point.

Der er mange tilgængelige billetter – men hvis man rejser fra Jylland via København, så skal SAS naturligvis have bonusbilletter til salg både på indenrigsturen og også på den videre tur fra København. Specielt i week-ender og på helligdage kan det være vanskeligt at finde de billige billetter med rabat fra Jylland.

Hele Norge på tilbud, men kun fra Jylland

Du kan også få kampagnebilletterne fra Billund, Aarhus eller Aalborg til alle destinationer i Norge. Jeg søgte på en billet fra Aarhus til Bergen – og fik rabatprisen både på flere forskellige rejser:

  • Aarhus – Oslo – Bergen
  • Aarhus – København – Bergen
  • Aarhus – København – Oslo – Bergen

Jeg fandt rigtigt mange billetter til kampagneprisen. Men igen: Rejser du fra København, så er din billet ikke omfattet af kampagnen.

Konklusion

Det er nu, du kan få de rigtigt billige bonusbilletter. Denne gang er der specielt gode tilbud fra Jylland til Norge. Hvis du synes det lyder fristende, så skal du gå i gang med at reserverer billetter.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *