Hilton Garden Inn Faroe Islands åbner til juli 2020

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Snart er det muligt at optjene og bruge sine Hilton bonuspoint på hotelovernatninger på Færøerne. Hilton Garden Inn Faroe Islands åbner nemlig til juli 2020.

Det nye hotel er ved at blive bygget i Torshavn og der kun få minutters gang til havneområdet.

Den præcise adresse er:

Hilton Garden Inn Faroe Islands
Staravegur 13, 100, Torshavn

Hotellet vil få 131 værelser, en restaurant, en butik, fitness center, spa område, samt en række mødelokaler.

Hilton bliver derfor den første internationale hotelkæde, som åbner et hotel på Færøerne. Da der er mange danskere som benytter netop Hilton kædens hoteller, når de er på rejse, så er dette positivt, da det giver en god mulighed for at udnytte sine optjente bonuspoint på gratis overnatninger. Så fra juli måned kan du flyve med SAS til Færøerne på en bonusbillet og bestille bonusnætter på det nye Hilton Garden Inn Faroe Islands.

Hotellet tager endnu ikke imod reservationer, men vi forventer at det snart åbner op for at fylde de 131 værelser op fra juli måned. Så hold øje på hotellets hjemmeside, så du er klar til at udnytte dine bonuspoint til gratis hotelnætter.

Forsidefoto: Hilton

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *