Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Hilton giver grundlæggende deres højeste status væk gratis. Dette ses i den igangværende status match kampagne til Hilton Honors Diamant.
Hilton startede denne kampagne straks efter at Hyatt havde fejlet med deres status match kampagne. Der er ovenikøbet lavet en helt speciel hjemmeside til formålet, hvor du kan indtaste alle relevante information.
Vi er bekendt med at et status match tager under 24 timer – og nogle gange kun ganske få timer. Normalt forgår det ved at du sender en mail afsted, men her er det blevet gjort meget mere profesionelt og næsten som et samlebånd.
Du skal ansøge inden den 11. januar 2016. Din nye status vil være gældende helt frem til marts måned 2017.
Så har du status hos en anden hotelkæde (fx. Club Carlson), så bør du tage imod muligheden og besøge Hilton’s status match side.
En af de ulemper som jeg kan se ved dette er at der på nogle hoteller er mange gæster på hotellerne med højeste status. Dette betyder at opgraderinger til bedre værelser vil være sværere at få. Det samme gælder de hoteller, som har en Executive Lounge – disse vil også have en tendens til at blive overfyldte.
Dette vil typisk blive et mindre problem hen over året, da folk vil begynde at fokusere på de programmer de normalt bruger og ikke at “genvinde” Hilton Honors Diamant status, som kræver enten 30 ophold eller 60 nætter. Guldstatus er lidt lettere at få med 20 ophold eller 40 nætter, og giver også de vigtigste fordele, som opgradering af værelser, 25% ekstra point og gratis morgenmad.
Skriv et svar