Hilton Honors forlænger kampagne til september

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hilton Honors kampagne “Points Unlimited” fortsætter nu til 7. september. På den måde kan medlemmerne måske nå at optjene nogle af de point, man gik glip af ved aflyste ophold.

Hvad vil flyselskaber og de store hotelkæder gøre for at motivere os til at rejse, når verden igen åbner op? Jeg tror, vi kommer til at se, at de forskellige loyalitetsprogrammer kommer mere i spil. Vi har tidligere skrevet om den dobbelte pointoptjening hos “Small Danish Hotels”. Vi kommer helt sikker til at se flere kampagner, når vi igen kan rejse. Hilton Honors har taget en fornuftig tilgang, hvor man forlænger en nuværende kampagne.

Hilton Honors forlænger kampagnen “Points Unlimited”

Hilton‘s kampagne “Points Unlimited” vil nu fortsætte til 7 september 2020. Kampagnen er ret enkel. Medlemmer tjener 2.000 bonuspoint pr. ophold med en ekstra bonus på 10.000 point efter 10 nætter. Der er ingen grænse for antallet af gange, du kan tjene de 2.000 og de 10.000 bonuspoint.

Det er vigtigt at understrege at de 2.000 point optjenes på hvert ophold. Uanset om du bor på hotellet en hel uge eller du blot har en enkelt overnatning. Denne del af kampagnen favoriserer korte ophold. Dette opvejes til dels af, at man får 10.000 point, hver gang man runder yderligere 10 overnatninger.

Kampagnen “Points Unlimited” startede den 6. januar 2020. Så hvis du inden corona-nedlukningen ikke kom op på de 10 nætter, så har du måske mulighed for at få de sidste overnatninger og dermed optjene bonusen på 10.000 point.

Du skal tilmelde dig kampagnen. Formentlig har du allerede gjort det. Hvis ikke, kan du stadig nå det på denne side.

Hvad gør andre?

Det bliver spændende at se, hvilke tilbud og kampagner, de forskellige hotelkæder kommer med i slutningen af 2020 og begyndelsen af 2021. Til den tid kan vi formentlig rejse igen. Men rejselysten skal sikkert hjælpes i gang med forskellige incitament, før den kommer op på det niveau, vi kendte før tiden med coronavirus. Et af disse incitamenter kunne være kampagner med en god optjening af bonuspoint.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er skrevet af Craig Sowerby og bragt på vores britiske søsterside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *