Hilton London Metropole Hotel

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I anledning af årets London Business Travel Show var der tid til en tre-dages tur til verdensmetropolen London. Der er ikke mangel på hoteller at vælge blandt i denne storby, og denne gang faldt valget på Hilton London Metropole Hotel.

Hotellet er et godt kompromis, da det ligger tæt på Paddington Station og bare 10-12 minutter med subway fra messehallen Earls Court. Ved brug af Heathrow Express og taxi, brugte jeg ikke mere end 30 minutter fra London Heathrow til hotellet, som ligger på Edgware Road.

Ankomst

Førstegangsindtrykker domineres af et meget moderne indgangsparti og en stilfuld lobby. Hele lobbyområdet har for nyligt været igennem en omfattende overhaling, og Hilton London Metropole Hotel er det første hotel i Storbritanien som har fået Hilton’s nye lobbydesignkoncept. Hotellet består af to dele, The Conference Wing og The Tower, og i førstnævnte sektion er samtlige 354 værelser for nyligt blevet poleret for £2,3 millioner. Jeg havde bestilt et såkaldt King Hilton Deluxe værelset, og blev ud til The Tower som er den ældste del af hotellet. For at komme til The Tower skal du gå igennem The Conference Wing, hvor jeg blandt andet passerede et stilfuldt bar- og serveringsområde samt hotellets egen whiskey lounge. Hotellet har et moderne udtryk og opholdet lovede godt indtil videre.

 

Lobby
Lobby

 

Værelset

På nuværende tidspunkt ophører den positive oplevelse med Hilton London Metropole Hotel desværre, fordi i samme øjeblik jeg træder ud af elevatoren på 15. etage, er det omtrent som at komme til et helt andet hotel. Det moderne udtryk er byttet ud med gamle paneler og slidte væg-til-væg tæpper. Den friske lugt af moderne og nyrenoveret hotel domineres nu af indelukket luft og sivende cigaretrøg.

 

King Hilton Deluxe
King Hilton Deluxe

 

Det var svært ikke at blive skuffet da jeg åbnede døren. Både opholdsrum og bad var i underkanten af hvad man kunne ønske, og indfiede absolut ikke forventningerne. Værelset som skulle være “et moderne værelse i varme orange og brune toner” var slet ikke moderne, og bar primært præg af flækkede tæpper, revner i tapeten og et interiør som helt klart havde set sine bedre dage. Der var intet at udsætte på sengens størrelse, men den var ikke specielt rar at ligge på, da den var sammensat af to mindre madrasser uden nogen form for overmadras.

Der var ret lydt mellem værelserne og ud til gangen, noget som var specielt plagsomt da mit værelse lå tæt på elevatoren. Bedre blev det ikke af den arabiske forretningsmand på naboværelset, som brugte natten til at gøre forretning over telefon.

Værelset var slet og ret uindbydende og levede ikke op til den standard jeg havde fået af dette hotel.

 

Minibar
Minibar

 

Minibaren havde et udemærket udvalgt og i tillæg var værelset udstyret med elkedel samt diverse pulverkaffe og teposer. I garderobeskabet var der strygejern, strygebrædt og pengeskab. Der tilbydes kun gratis internet via kabel, og wi-fi koster mellem £12-15 pr døgn, noget som i mit hovede er ganske absurd på et fuldpris hotel i år 2014.

Eneste område med gratis wi-fi dækning er i receptionen hvor man kan få en kode som dækker én gratis times internet per døgn. Denne tjeneste fungerede i tillæg dårlig, da der var variabel dækning i lobbyområdet, og så godt som ingen dækning i restauranten.

 

Udsigten var upåklagelig
Udsigten var upåklagelig

 

Badet var lille og hverken særlig stilfuld eller indbydende. Med undtagelse af den nyligt indsatte servante og det væghængte toilet, var interiøret gammelt og slidt. Det gav heller ikke nogen plus points på kontoen, da det onsdag morgen var umuligt at opdrive noget varmt vand i bruseren. Af amenities var der et standard udvalg af artikler.

 

Hilton London Metropole Hotel (10)

 

Hilton London Metropole Hotel (12)

 

Hilton London Metropole Hotel (13)

 

Faciliteter

I modsætning til det skuffende værelse, var der intet at udsætte på hotellets fællesarealer. Nede på første etage ligger EDG Bar & Lounge med underholdning i form af et, tro det hvis du kan, selvspillede piano. Simpelthen så passende britisk. Loungen har en flot bar med enkel madservering og er perfekt for crowd watching.

 

EDG Bar & Lounge
EDG Bar & Lounge

 

Det som virkeligt imponerede var hotellets udvalg af whisky i The Whisky Lounge. Loungen ligger lidt afsides fra resten af lobbyområdet, og har dermed en noget roligere atmosfære og dunklere belysning. På menuen har de et særdeles godt udvalg af brunt vand fra blandt andet Irland, Skotland, Japan og flere.

 

The Whisky Lounge
The Whisky Lounge

 

Til bespisning har hotellet en større a lá carte restaurant, en kaffebar og en sportsbar med en lidt mere tilbagelænet servering som burgere og lignende. Morgenmaden serveres i førstnævnte restaurant og er en ganske udemærket udgave af hotelmorgenmad med æg, bacon, pølser, diverse frugt og grønt, samt et udvalg af ost og pålæg. Nu var morgenmaden ikke inkluderet i min værelsespris, men morgenmadsbilletter kunne købes for £10. Siden kuponen skal købes i receptionen var det lidt af en udfordring for mig at få fat i den, netop da et større rush for at checke ud var igang.

Af andre faciliter har hotellet en større konferenceafdeling, et svømmebassin, en spa og et træningscenter. Jeg fik desværre ikke dokumenteret disse faciliteter på mit besøg.

 

Quickfacts

Lokation: 225 Edgware Road, London

Værelsespris: fra 1573,- per nat

Bonusprogram: Hilton Honors

Hjemmeside: Hilton London Metropole Hotel

Oprindeligt skrevet til Bonusfeber.no (forfatter: GinTonic)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

- God beliggenhed
- Nyrenoverede fællesarealer

Cons

- Gammelt og slidt værelse
- Meget ælde og slitage generelt i The Tower

Komfort

Faciliteter

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Skinnet bedrager ved dette hotel. Hilton London Metropole Hotel bærer som udgangspunkt et moderne og stilfuldt udtryk. Fællesarealerne og spisestederne er renoveret for nyligt og ser unægteligt lækre ud. Desværre er det kun et fåtal af værelserne der bærer den samme standard som hotellet tilbyder, faktisk kun 354 ud af 1054 værelser. For min del er det argument nok til at styre uden om dette hotel i fremtiden. Selvom hotellet ikke er blandt de dyreste i byen, mener jeg at det ligger et godt stykke under hvad man forventer af et Hilton hotel i denne prisklasse.

2.8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *