Hospitaler får påskechokolade fra Lufthansa og SWISS

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa og Swiss har købt godt med chokolade fra Lindt. Det var oprindeligt tiltænkt passagererne. Nu kan andre glæde sig over de søde æg og påskeharer.

Lufthansa donerer over 300.000 påskeharer til hospitaler og sociale institutioner i Tyskland. Chokoladen skulle faktisk have forsødet passagerernes rejser i påskeferien. Men da stort set al flytrafik er indstillet får hospitaler i Frankfurt og München glæde af chokoladen. Desuden er påskeharer også foræret til sociale institutioner. Påskeharerne er også ankommet til Karl-Hack stiftelsen, der bl.a. støtter syge og socialt udsatte børn og unge.

Påskeharerne kommer. Foto: Karl-Hack Stiftelsen

Læger, sygeplejersker og mange andre arbejder i øjeblikket næsten døgnet rundt for at hjælpe patienterne. Vi vil gerne takke dem for dette enestående engagement i samfundets tjeneste. Jeg er glad, hvis vi kan give hjælperne, men også patienter og de nødlidende lidt glæde i påsken.

Christina Foerster, administrerende direktør, Deutsche Lufthansa AG.

SWISS donerer et ton påskechokolade

Som følge af den aktuelle Corona krise har SWISS besluttet at donere mere end et ton påskechokolade til forskellige institutioner i sundhedsvæsenet i Zürich-regionen og det vestlige Schweiz. Det schweiziske flyselskab vil dermed gerne takke personalet på institutionerne for deres værdifulde arbejde i den aktuelle krise.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside www.insideflyer.de

Forsidefoto: Lufthansa



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *