Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Nu har Udenrigsministeriet lempet på rejsevejledningen for Schweiz. Det er en rigtig god nyhed, hvis du synes godt om Schweiz og er vild med bjergene. Hotel Seehof Davos er en del af Precise Hotels & Resorts. Når du besøger hotellet, kan du glæde dig over den unikke beliggenhed ved foden af bjergene. Hvis du vil have en aktiv ferie, har du mange muligheder i området.
Davos er en by i det østlige Schweiz, i kantonen Graubünden. Byen ligger 1.560 meter over havet, og er den højest beliggende købstad i Europa. Vi kender nok bedst byen for det årlige møde i World Economic Forum.
Luksus i de schweiziske alper
Hotel Seehof i Davos er en af de ældste resorts i byen. Det har taget i mod gæster i mere end 100 år. Fra første øjeblik du træder ind i hotellet, fornemmer du husets lange historie og tradition. Den kendte schweizisk gæstfrihed og en stilfuld atmosfære føles i hele resortet. Stedet har et varieret udbud af værelser. Du kan få alt fra deluxe-værelser til familie lejligheder. Restauranten har et stort menukort, og du kan nyde maden i en rustik fonduestue. Men dagens oplevelser kan også afsluttes med en drink i baren eller et ophold i det rummeligt wellness- og fitnessområde. Alt sammen bidrager til et behageligt ophold i Graubünden.
Davos: Paradiset for en aktiv ferie
Området er et paradis for dem, der søger mange muligheder for at holde en aktiv ferie. Davos har altid været en magnet for golfspillere. I området omkring resortet ligger hele 12 golfbaner. Med pakken “MY GOLF DEAL” har Hotel Seehof Davos et specielt tilbud til golfspillere. Det inkluderer 3 overnatninger i dobbeltværelse med morgen- og aftensmad samt greenfee til to golfbaner i Davos. Det kan fås fra CHF 570 (4.000 danske kroner) pr. person. Davos er ikke kun et paradis for golfspillere, men for alle der vil holde en aktiv ferie. Tilbudet spænder fra vandreture eller cykling midt i en storslået natur til paragliding eller stand up paddling i en af de maleriske søer. Du har garanti for, at der er mulighed for nye oplevelser hver dag.
Hygiejne foranstaltninger
For at sikre, at feriegæsterne uden bekymring kan nyde charmen ved hotellet og de utallige aktiviteter i regionen, har Hotel Seehof gennemført omfattende hygiejneforanstaltninger. Hertil kommer, at de mange aktiviteter foregår udendørs i den friske luft og storslåede natur. Gæsters sundhed og trivsel har den højeste prioritet for resortet, og hotellet gør alt, hvad det kan for at sikre dette.
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.
Forsidefoto: © Precise HSD Hotel Sommer
Skriv et svar