Hoteldirektør ansat på nyt Marriott hotel i København

Residence Inn by Marriott Copenhagen Nordhavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Marriott åbner sit 5. og 6. hotel i København, når det lancerer to nye varemærker i den danske hovedstad i én ejendom. De to hoteller skal ledes af én hoteldirektør, som driftselskabet Core Hospitality har ansat: Patrice Boman.

Den danske hoteloperatør Core Hospitality har udpeget Patrice Boman som hoteldirektør på det kommende Marriott hotel i Københavns Nordhavn. Patrice flytter fra sin seneste rolle som hotelchef på Scandic Palace på Rådhuspladsen og bringer yderligere 15 års erfaring fra Marriott, Hilton, IHG og Radisson samt en bacheloruddannelse i hotelledelse fra Strathclyde Universitet.

Patrice Boman, hoteldirektør på det kommende Marriott hotel i Københavns Nordhavn. Foto: Core Hospitality / PR

Vi er glade for at introducere vores hoteldirektør på det nye Marriott hotel i København: Patrice Boman. Patrice har allerede bevist over for os, at han er en stærk holdspiller, en troværdig leder, og at han har god forståelse for den organisation, han nu er en del af. Vi har tillid til, at Patrice vil sikre, at de to nye hoteller vil skabe gode resultater.

Sanne Nørgaard Færgsted, driftsdirektør i Core Hospitality.

Hoteloplysninger

Hotellet, som Patrice Boman er hoteldirektør for, kombinerer to af Marriott Internationals største varemærker. På den ene side kan længerevarende ophold nydes på Residence Inn by Marriott, som huser hotellejligheder med separate leve-, arbejds- og soveområder, inklusiv et fuldtudstyret køkken.

På den anden side flytter det traditionelle Fairfield by Marriott ind, et af verdens største varemærker, som med åbningen i København gør sin entré på det europæiske marked.

Jeg er taknemlig for denne mulighed for at kravle til toppen af ledelsen på et hotel. Og ikke et hvilket som helst hotel. Kombinationen af to hotelkategorier og lanceringen af Fairfield konceptet i Europa gør det her til en virkelig spændende åbning i København. I øjeblikket accepterer jeg
ansøgninger til alle roller på hotellet, og jeg glæder mig virkelig meget til at finde holdes, der skal hjælpe mig med at åbne hotellet.

Patrice Boman, hoteldirektør på Fairfield & Residence Inn Copenhagen Nordhavn.

De to hoteller er sat til at åbne dørerne den 22. januar 2024. Du kan læse om hotellerne her. Booking er indtil videre ikke muligt, men vi forventer snart det åbner op.

Udover det stærke loyalitetsprogram Marriott Bonvoy får hotellet også konkurrencefordele fra dets bæredygtige tiltag. Hotellet har mål om at blive bade DGNB Guld og Green Key certificeret efter åbningen.

Blandt hotellets mange initiative er 800 kvm solpaneler på taget, mens det resterende energibehov dækkes af 100% vedvarende energikilder, miljøcertificerede kemikaler, tiltag tilat nedbringe kemikalieforbrug, og cykeludlejning blandt andre.

Forsidefoto: Core Hospotality / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *