Norwegian fortsætter samarbejdet med TUI

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian fortsætter samarbejdet med TUI i den kommende vinter- og sommersæson med flyvninger fra hele Skandinavien til destinationer i Europa

TUI er den største charteroperatør, som Norwegian har et samarbejde med, og selskaberne har arbejdet sammen siden 2010. Den nye aftale gælder for vintersæsonen 2023-2024 og for sommersæsonen 2024.

Vi har et godt samarbejde med TUI og er rigtig glade for at fortsætte dette i de kommende sæsoner. TUI er Nordens største rejseaktør og tilbyder rejser til mange spændende destinationer. Vi fortsætter med at forny flyflåden, og vi glæder os til at byde endnu flere passagerer velkommen om bord i vores moderne fly og vil sørge for, at de får en komfortabel start på ferien.

Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.

Over 70 procent af TUI’s charterkapacitet i Norge vil blive leveret af Norwegian.

Vi er glade for at forny vores lange partnerskab med Norwegian. Som TUI er Norwegian en etableret aktør med høj tillid blandt de skandinaviske rejsende. Flyrejsen er stadig et vigtigt fokusområde for os i TUI, og vores kundeundersøgelser viser, at Norwegian gør et fantastisk arbejde med oplevelsen om bord. Vi ser frem til sammen at fortsætte og udvikle den bedste ferieoplevelse for vores kunder. Ikke mindst til vores største vinterrejsemål, De kanariske øer.

Tommy Serban, kommerciel direktør i TUI i Norden.

I Danmark flyver Norwegian for TUI fra Københavns Lufthavn til Mallorca og Catania i Italien. I Norge flyver Norwegian for TUI fra Bergen, Stavanger, Haugesund, Ålesund, Bodø, Evenes, Tromsø, Sandefjord og Oslo til destinationer i Spanien, Grækenland, Cypern, Italien, Bulgarien, Kroatien og Tyrkiet. I Sverige flyver Norwegian fra lufthavne i Karlstad og Kalmar til Gran Canaria i Spanien samt fra Stockholm til Catania.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *