Rejsebeskrivelse: Fra Houston til London med British Airways i World Traveler kabinen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

British Airways har afgang fra George Bush International lufthavnens terminal D klokken 17:20. Jeg var der et par timer før, og fik derfor også lidt tid i deres lounge. 40 minutter før adgang gik jeg ned til gaten og var der lige til boarding startede.

Flyet var kun lige halvfyldt, så boarding var hurtigt overstået, hvilket betød at vi ikke havde nogen problemer med at komme afsted til tiden. Vi lettede mod syd og derfor gav det os en god rundtur omkring lufthavnen inden kaptajnen satte kursen nord på. Flyvetiden var sat til 8 timer og 35 minutter.

First Class loungen i Georg Bush International Airport
First Class loungen i George Bush International Airport

 

Pæn udsigt over lufthavnen lige efter starten ud af Houston.
Pæn udsigt over lufthavnen lige efter starten ud af Houston.

Kort efter at skiltet med sikkerhedsbæltet var slukket gik crewet hurtigt i gang med at forberede servicen. Først kom de igennem kabinen med drikkevarer før maden og snacks. Godt 15 minutter efter var det varme måltid klar. Der var valget mellem kylling med gnocchi eller en vegatarpasta. Jeg valgte retten med kylling. Det viste sig at det er en ret jeg har fået før med British Airways. Det er en lidt anonym ret, så det er ikke den helt store smagsoplevelse jeg fik. Kvaliteten er dog i orden og der er godt bid i både kyllingen og gnocchi.

Crewet fik efterfølgende hurtigt fjernet bakkerne og gjort kabinen klar, således at lyset kunne slukkes og vi kunne få lidt hvile hen over Atlanten.

This slideshow requires JavaScript.

Det er i min verden utroligt positivt at der på disse natteflyvninger afvikles en hurtig og effektiv service for at sikre muligheden for at få nogle timers søvn hen over Atlanten. Jeg kender til flere eksempler, hvor det simpelthen går for langsom, hvilket resulterer i at lyset kun er slukket i et par timers tid. Så ”thumbs up” til crewet på denne tur for at give muligheden for lige over 4 timers søvn.

This slideshow requires JavaScript.

Flere gange i løbet af turen kom de igennem kabinen og tilbød juice eller vand. Jeg bestilte et par gange noget Coca Cola, og dette kom de også med uden problemer. Jeg syntes det er så rart at der i økonomi ikke er alt det med at der kun er sodavand/øl/vin til maden og at der skal betales for det efterfølgende. At det er inklusiv er blot mere behageligt i min verden.

"Tuckbox" eller Snackbox med chips, kiks og chokolade til fri afbenyttelse.
“Tuckbox” eller Snackbox med chips, kiks og chokolade til fri afbenyttelse.

Der er også en lille snackbar, hvor du kan afhente chips, kiks, chokolade etc. Endnu et godt tiltag fra British Airways.

Godt halvanden timer før ankomsten til London blev lyset tændt igen. Nu skulle en hurtig morgenservice gennemføres inden kabinen skulle klargøres til landingen.

This slideshow requires JavaScript.

En af de ting jeg syntes British Airways skal gøre noget seriøst ved er netop deres tilbud til morgenmaden. Det at modtage denne vakuumpakkede grov-croissant, som er næsten ligeså tør som et knækbrød, er simpelthen ikke i orden. Jeg tænker at ”smid ud” procenten er ret stor, da der ikke kan være mange, som vil spise dem.

Solopgangen på vej ind mod London
Solopgangen på vej ind mod London

40 minutter før landingen bød kaptajnen god morgen og gjorde klart, at om cirka 20 minutter ville han tænde skiltet med sikkerhedsbæltet igen.

Der var landing i henhold til tidstabellen og jeg havde derfor god tid til at nå mit næste fly, som skulle tage mig den sidste del mod København.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

- Lufthavnen i Houston er hurtig og nem at komme igennem og med afgangstid klokken 17:20 er der ikke mange afgange ud af den internationale terminal.
- Afgang til tiden og hurtig service gennem hele turen.
- Full Service flyselskab, hvor alt er inklusivt i billetten.

Cons

- Gammel kabine i World Traveler og World Traveler Plus-
- Morgenmadsserveringen er af ringe kvalitet.
- Lounge tilbuddet er under middel.
- Ringe skærmstørrelse og udvalget af film/serier er begrænset.

Sæde

Mad/Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Overordnet er det en god tur og er også generelt tilfreds med British Airways. Det er ikke det bedste økonomiprodukt, men det er rimeligt stabilt produkt med bagage, sædevalg og mad/drikke inkluderet i prisen. Der er rig lejlighed for at bestille/hente drikkevarer eller snacks under hele flyvningen i den bagerste galley, hvor der også er en lille snackbox til fri afbenyttelse.
Det er ofte ældre kabiner i World Traveler og World Traveler Plus. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, da sæderne er gode og bløde at side i. Dog er underholdningssystemet med en meget lille skærm og i dårlig kvalitet.

2.9

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *