Lufthavnen i Bruxelles er også lukket torsdag og fredag

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthavnen i Bruxelles har her til aften bekræftet, at den forsat holder lukket i morgen torsdag og fredag.

Skulle du afsted til Bruxelles eller via Bruxelles videre ud i verden, så skal du derfor kontakte det flyselskab du skal flyve med eller der hvor du har købt billetten. Der vil du kunne få at vide hvilke muligheder du har. Typisk kan du vælge mellem en annullering af billetten, flyve en anden rute eller flyve på en anden dag.

InsideFlyer DK - Bruxelles Lufthavn holder lukket torsdag og fredag
Besked på at lufthavnen i Bruxelles holder lukket torsdag og fredag (link: http://www.brusselsairport.be/en/alarm/69875/).

Det er forsat politiets efterforskning, som gør at lufthavnen er lukket. Politiets arbejde tillader ikke at terminalerne kan undersøges og klargøres til genåbning. Før dette er sket vil lufthavnen ikke åbne op for offentligheden. Derfor er det ikke muligt at gennemføre flyvninger de næste par dage.

Brussels Airlines har i løbet af dagen i dag sendt flere fly afsted tomme. Det er primært for at kunne hente de passagerer hjem som i øjeblikket er strandet i primært Afrika, så snart lufthavnen åbner op igen. Flere andre selskaber vil gøre det samme de næste par dage. Men vi forventer ikke at trafiksituationen er normal før tidligst i den kommende uge.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *