Hvilket flyselskab er det grønneste flyselskab over Atlanten?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det internationale miljøinstitut The International Council on Clean Transportation (ICCT) har for anden gang udnævnt Norwegian til verdens mest brændstofeffektive flyselskab på de transatlantiske ruter. Det fremgår af en ny rapport, som er offentliggjort i dag.

ICCT har analyseret brændstofforbruget hos de 20 største flyselskaber, der flyver mellem Europa og USA. Resultatet viser, at Norwegian har et brændstofforbrug på 44 passagerkilometer pr. liter, hvilket er 33 procent mere effektivt end branchegennemsnittet.

Bjørn Kjos, koncernchef i Norwegian siger:

Det vigtigste, et flyselskab kan bidrage med for at reducere klimabelastningen, er at investere i nye fly. Nye fly er win-win for miljøet, passagerernes komfort om bord og billetpriserne, og det giver til lavere omkostninger for flyselskabet. Anerkendelsen fra ICCT er vigtig for os, fordi det bekræfter os i, at investering i markedets nyeste fly er det vigtigste miljøtiltag i luftfart

Norwegian har en af verdens yngste og mest moderne flyflåder med en gennemsnitsalder på 3,7 år. Takket være den unge flåde har selskabet været i stand til at reducere udledningen pr. passager med 30 procent siden 2008.

Graf over den gennemsnitlige brændstoføkonomi (pax-km/l)

Brandon Graver, der er ansvarlig for ICCT-studiet siger:

De senere år har der været en fremvækst af lavprisselskaber med unge flyflåder på de transatlantiske ruter, og Norwegian er fortsat det mest brændstofeffektive flyselskab.

ICCT har gennemført analysen to gange, i 2014 og nu for 2017. Begge gange blev Norwegian udnævnt til at være verdens mest brændstofeffektive flyselskab over Atlanten.

Om International Council on Clean Transportation

ICCT er en miljøorganisation, som bedriver videnskabelige analyser og undersøgelser af miljøpåvirkningen i forskellige brancher. Det var ICCT, der i 2015 stod bag den undersøgelse, der førte til Volkswagens udledningsskandale.

Du kan se hele rapporten her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *