Hvis du ikke kunne flyve ud af landet er der “Safari” i Nordjylland

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Gode tip til børnefamiliens ferie i Nordjylland – gælder fra denne uge. Med Bondegårds safari kan du se nogle af de mange forskellige husdyr, vi har på danske landbrug. Og samtidig besøge nogle af de interessante seværdigheder i området.

Hvis du er på ferie i Nordjylland, har du en enestående mulighed for at besøge nogle af områdets landbrug – og samtidig besøge de interessante seværdigheder. Nedenfor ses et par billeder fra et tidligere besøg på landbruget ved Vrejlev Kloster, hvor gæsterne både besøgte de små kalve og fik et kik ind til de store traktorer i maskinhuset.

Bondegårds safari er organiseret af landboforeningen Agri Nord – og du kan læse mere om aktiviteterne her. Ved beskrivelsen af hvert landbrug har vi også en link til en side, der giver mere information, den præcise adresse og kørevejledning.

Uge 29, Skørping.

Der er åbent hver dag i uge 29 fra kl. 10 til kl. 14 på landbruget “Flyvende græsning” og den tilhørende “Rebildcentrets Gårdbutik”.

Parret Marie Skjødt Fisker og Andreas Eg Lomborg driver naturlandbruget Flyvende Græsning og gårdbutikken Rebildcentrets Gårdbutik. Parret har 1.000 moderfår, der i år har fået cirka 1.500 lam. De har også 200 kreaturer. Dyrene udfører naturpleje i Nordjylland. Hjemme ved gårdbutikken har de også en lille hyggebesætning, der består af en flok geder og grise – og to lamaer. Derudover kan der i øjeblikket opleves 50 får og lam og 50 køer og kalve. Der er mulighed for at spise sin medbragte mad ved borde, og der er adgang til toiletter.  

Se mere her: https://agrinord.dk/flyvende-graesning-og-rebildcentrets-gaardbutik.aspx

Oplev i nærheden

Uge 30, Hobro

Hver dag i uge 30, kan I besøge gården Solhøj fra kl. 10 til kl. 14. I bedste safari stil kan I køre en tur rundt på og omkring hele gården. På gården er der 200 malkekøer foruden kvier og kalve. Køerne er krydsninger mellem forskellige racer. Det er derfor, de har så mange flotte farver. Landmanden på gården hedder Jens Verner, og han er gift med Lone, som også hjælper til.

Se mere her: https://agrinord.dk/solhoej.aspx

Oplev i nærheden:

Oplev hvad man kan lave ud af mælken fra Lone og Jens Verners køer. Vi kan afsløre, at det er koldt og mega lækkert: https://www.vebbestrupis.dk/

1. August, Nibe

1. august fra kl. 9-11 kan du besøge det økologiske landbrug Rokkedal, der drives af Mark og Susanne Rokkedahl sammen med Ulla og Jakob Rokkedahl Poulsen. De har 1.800 hektar økologisk planteavl og producerer 8 millioner slagtekyllinger hvert år. Rokkedahl har eget slagteri. Hvis du finder en danske fritgående eller økologisk kylling i køledisken i et supermarked, så er den fra Rokkedahl, da det er det eneste sted, der slagtes den type kyllinger. Fra og med uge 27 vil du kunne se Rokkedahl-logoet på kyllingepakker fra De Danske Familiegårde, og kig godt efter i Rema1000, som også har pakker med Rokkedahl-logoet på.

Læs mere her: https://agrinord.dk/rokkedahl.aspx

Oplev i øvrigt i nærheden:

  • Halkær Mølle Naturcenter er et formidlings-center om egnens natur- og kulturhistorie. I bygningerne er der indrettet naturskole og udstilling. Udstillingerne er altid åbne og omhandler ådalens natur, møllens historie og livet på landet for ca. 100 år siden. https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/halkaer-moelle/
  • Omkring bygningerne til Halkær Mølle ejer Naturstyrelsen et areal på 34 hektar. Her er du selvfølgelig velkommen til at trave en tur f.eks af den markerede sti der fører op til en smuk udsigt over Halkær Ådal.
  • Benyt stedet som udgangspunkt for en cykeltur på cykeltstien Nibe-Haubro. Der findes P-pladser ved møllen.
  • Endelig er der anlagt en fiskesti på ca. 1,4 km langs Halkær Å, hvor der er frit fiskeri
  • Løgstør er indbegrebet af muslingeoplevelser og er derfor også kendt som »Muslingebyen Løgstør«. Kunst, smagsoplevelser, Limfjordsmusset og den gamle fiskertradition hylder Limfjordens muslinger.
  • I byen finder du masser af gamle gader med små huse bygget til 1800-tallets fiskere og sømænd. Gå en tur langs havnen eller nyd området ved Frederik den VII’s Kanal, der løber parallelt med Limfjorden.
  • Læs mere om Løgstør her: https://www.visitnordjylland.dk/nordjylland/feriesteder/loegstoer

Uge 32, Frederikshavn

Vandreruten i Åsted Ådal har åbent hele dagen, mens staldene kan ses fra 10-14. Marianne og Lars Thomsen driver fra ejendommen Nr. Ribberholt et økologisk landbrug og udfører naturpleje. De driver 254 hektar i alt – det svarer til 254 fodboldbaner. Der er 200 kreaturer på Nørre Ribberholt i alt. Om sommeren går dyrene på naturarealer i et stort område fra Skagen til Sæby og laver naturpleje. Det betyder at man passer på nogle særlige værdifulde naturtyper.

Se mere her: https://agrinord.dk/noerre-ribberholt.aspx

Oplev også:

Foto: Anne Kjærsgaard Krogh, Agri Nord



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *