Hvor kan jeg få lavet en COVID-19 eller antistof test henne?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hvis du skal ud at rejse i den næste tid, så kan du meget vel blive mødt med et krav om at fremvise en test om at du ikke har et tilfælde af COVID-19 eller Corona. Vi forklarer her hvordan du kan få lavet de forskellige test du skal bruge.

Du vil meget sandsynligt blive mødt med behovet for at kunne fremvise en negativ test for COVID-19 når du skal på rejse. Dette er ligegyldigt om det er med fly, tog eller bil og skal krydse en grænse. Der vil være minimum stikprøvekontroller i mange lande.

For eksempel åbner Island op for turister den 15. juni og de skal ved ankomst fremvise en negativ test for at komme ind og undgå 14 dages karantæne. Du kan også tage en test ved ankomsten, men viser den et positivt resultat, så skal du i 14 dages karantæne. Vi forventer at mange flere lande følger Island (Østrig har også tilbudt det i et stykke tid nu).


12.000

Der er i princippet 3 måder at få det klaret på lige nu:

  • Få taget den i Københavns Lufthavn (koster 249,-)
  • Lav en tidsbestilling på Coronaprover.dk (gratis men ikke antistof test)
  • Få det lavet via egen læge (gratis)

I Købehavns Lufthavn

Vi har talt med Airport Doctor, som er en 24 timers lægeservice i Københavns Lufthavn. De har lige udsendt en pressemeddelse om at du kan få taget en antistof og COVID-19 test ved dem. Det koster 249,- kroner og du får svar inden for 30 minutter.

Airport Doctor har åben 24 timer i døgnet og kan derfor være en god mulighed, hvis du skal hurtigt afsted.

Vi har talt med Airport Doctor i dag og de oplyser selv at, hvis du kan vente på egen læge, så tag denne mulighed, da det er gratis. Så positivt at dem at give dette råd.

Test via Coronaprover.dk (offentlig tilbud)

Siden den 18. maj 2020 har alle danskere kunne bestille en COVID-19 test via det offentlige tilbud, der er lavet. Det bestiller du på hjemmesiden Cronaprover.dk.

Du kan bestille tid til virustest, hvis du er henvist til test, fx af din læge eller arbejdsgiver, eller hvis du er blevet indkaldt til virustest via Digital Post. I løbet af ugen vil alle voksne danskere dog få mulighed for at bestille tid til virustest. Der er mange, der gerne vil testes, så der kan være ventetid på at få en tid til test. Nye tider lægges på løbende, så kom gerne tilbage senere.

Du kan i øjeblikket kun bestille tid til antistoftest, hvis du deltager i stikprøveundersøgelse om udbredelsen af COVID-19 i den danske befolkning, eller hvis du deltager i et forskningsprojekt. Hvis du indkaldes til stikprøveundersøgelse, får du direkte besked via Digital Post.

Via egen læge

Via din egen læge, så kan du få lavet en antistof og COVID-19 test gratis. Det er muligt at få svarene fra dag til dag. Eneste ting er ligesom via Coronaprover.dk at du kan opleve ventetid for at få en tid ved egen læge.

Konklusion

Det er positivt at se at Airport Doctor tilbyder muligheden for at få taget en antistof og COVID-19 test ved dem i døgndrift. Dertil er prisen på 249,- kroner absolut fair. I Østrig koster testen 190,- euro og på Island vil prisen ligge på 50.000,- islandske kroner eller næsten 2.400,- danske kroner.

Så når du skal ud og rejse, så udnyt fordelene ved at kunne få taget de to test gratis eller for et meget mindre beløb end ved ankomsten til destinationen (udover det faktum at du kan blive afvist eller sat i karantæne).

Det vigtigste er at du sikre dig at du får et dokument/certifikat med dig på rejsen, så du kan dokumentere at du er blevet testet negativ og dermed ikke skal i karantæne eller nægtes adgang.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Frank siger

    Hvor ville jeg ønske at i undersøgte tingene lidt bedre inden i publicerede jeres artikler.

    1. Egen læge kan fortsat ikke tilbyde antistof tests. Disse tests er fortsat kun tilgængelige begrænsede mængder, og laves derfor kun i særlige tilfælde. Ikke engang de lungemedicinske afdelinger på hospitalerne kan rekvirer covid-19 antistof tests, så jeg tvivler derfor også på at airport doctors kan lave antistof tests. De fremgår da heller ikke af deres website. Her taler de kun om covid-19 virus tests. Skulle det være sandt at de kan lave covid-19 antistof tests, så kan de hurtigt blive overrendt.
    2. Egen læge laver ikke covid-19 virus tests. Det eneste de gør er at lave en henvisning så du kan gå på coronaprover.dk og bestille en tid til at få lavet testen, hvilket dog ikke længere er nødvendigt. Når egen læge engang kan tilbyde antistof tests, vil det sandsynligvis også ske via en henvisning til coronprover.dk.
    3. D. 18/5 blev der på coronaprover.dk åbnet for 18-25 årig kunne bestille tid uden henvisning, og d. 20/5 blev der åbnet for at alle på 18 eller derover kunne bestille tid uden henvisning. Er du under 18 skal du dog fortsat gennem egen læge eller have en af dine forældre til at ringe til regionen for at få en tid.

    Hvor ved jeg alt dette fra. Jeg har såmænd bare læst hvad der står på coronaprover.dk, samt talt med min egen læge.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Det er nu ikke helt korrekt. Egen læge kan nu godt selv foretage antistof testen. Det kræver ikke videresendelse til de steder som faciliteres via Coronaprover.dk. Hvis du vil have det gratis, så skal du via egen læge for at blive henvist. Det kan du ikke gøre uden videre på Coronaprover.dk – som du selv skriver. Der er også flere læger som efterhånden tilbyder en antistof test, hvor du får svar inden for 15-30 minutter. Dette er den type samme som Airport Doctor tilbyder. Priserne ligger mellem 250-500,- kroner lige nu, hvor Airport Doctor klart er en af de billigste vi har set.
      Et eksempel:
      Medicals Copenhagen tilbyder nu patienter Covid-19 Quick Antistoftest IgM/IgG fra og med onsdag d. 6. maj. Testen foregår ved et kapillærprik i fingeren, og der er svar efter ca. 15 min. Testen koster 500,-, som betales i lægehusets reception.
      Antistof test er også til at købe for for eksempel lægerne – et eksempel er her som er lig den som tilbydes flere steder -> https://testdig.dk/coronavirus-test-covid19-79/coronavirus-test-sars-cov-2-antistof-test-254.html
      Så det som gør det svært lige nu er at mange tror det kun er Coronaprover.dk der er i centrum, men for ikke kritiske test er det altså via egen læge det starter – og med lidt ventetid, så hjælper egen læge med at sikre dig COVID-19 og antistof test – inklusiv de dokumenter du skal bruge for at rejse i udlandet. Men reglerne ændrer sig ret tit og de nuværende er kun en uge gammel, så kan godt forstå at ikke alle læger er 100% opdateret lige nu – de har også andet at lave med deres almindelige patienter.

      • Frank siger

        Som en der har en immumdefekt, må jeg desværre fortælle dig at de tests du har linket til ikke er særligt præcise. Nederst på siden står der faktisk “Positive resultater kan skyldes tidligere eller nuværende smitte med coronavirus-stammer, som ikke er SARS-CoV-2, f.eks. coronavirus HKU1, NL63, OC43 eller 229E”
        Årsagen til dette skyldes at testen kun tester for de generalle antistoffer (Immunogloblin M (IgM) og Immunoglobulin G (IgG)). Skal du vide om du har haft covid-19 og ikke bare en SARS/COV variant, skal du ned og kigge på undergrupperne, og det gør ingen af de tests som pt. er tilrådighed som prik tests, hos din egen læge, Medicals Copenhagen eller airport doctors for den sags skyld (Jeg har talt med airport doctors). Deres tests kigger på alle SARS/COV varianter samtidig.
        De tests du referer til er sikkert nok til et health certifikat for en rejse, men de kan ikke med sikkerhed sige at det er covid-19 du har haft. De tests som vil blive tilbudt via coronaprover.dk er specifikt rettet mod covid-19 virus’et.

        • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

          Hej Frank,
          Nu forsøger vi ikke at kloge os på præcisionen af de tests som udbydes – mere at det er de test du skal have – inklusiv dokumenter – for at kunne rejse – det er vores fokus her på InsideFlyer. Det er dem som tilbydes og som flere andre lande tilbyder med lignende præcision (Dubai, Østrig og forventeligt også Island). Så længe der endnu ikke er nogle standarder klare på området, så vil der komme hyppige ændringer og de ting vi har kigget i (også fra Coronaprover.dk) er opdateret for en uges tid siden.
          Men fint du er opdateret og kommer med den viden du har på området – det er nyttigt for mange.
          Hilsen
          InsideFlyer

          • Frank siger

            Jeg må sige at jeg er lidt forviret. Du skriver at jeres fokus er de tests som skal bruges i forbindelse med rejser. Det der forvire mig er at du bringer coronaprover.dk ind i den ligning. Tests udført via coronaprover.dk kan ikke bruges som dokumentation alene. Det kræver fortsat et certifikat udstedt af din læge, airport doctors eller tilsvarende. De kan selvfølgelig bruge resultatet af tests udført via coronaprover.dk, men de har ikke altid adgang til resultaterne hvis ikke de har requested testen. Dette gælder også din egen læge. Selv hvis de havde adgang til resultaterne, så vil de ofte tage sig fuld betaling alligevel. Dertil kommer at bl.a. airport doctors altid udføre egne tests for at udsteddet det nødvendige certifikat.

  2. Kasper Hansen siger

    Hvor kan man man da bare give Frank ret….

    Og Konklusionen ? ? hvis den kunne være undersøgt til ende ville det være rart.
    tilbyder Airport Docktor certifikat på Engelsk med i Prisen ?
    Jeg tænker ikke at et skærm print fra sundhed.dk virker i Bangkok ?

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Du får netop certifikater/dokumentation med fra besøg ved Airport Doctor og egen læge. Dette skal og bør medbringes på rejser – selv på en køretur til Tyskland rent forretningsmæssigt. Vi skriver blot at det er vigtigt at have med sig på rejsen.

      • Frank siger

        Du får ikke automatisk certifikater/dokumentation hos din egen læge. Du skal specifikt bede om at blive testet med henblik på udsteddelse af rejse certifikat/dokumentation, og så er det ikke altid længere gratis hos egen læge, præcis som en læge erklæring til din arbejdsgiver eller til kørekort ikke er gratis. Det er kun gratis at blive covid-19 testet hvis du ikke samtidig skal have en lægeerklæring/certifikat/dokumentation til din rejse.

        • Peter Rambeck Andersen siger

          Frank, da svar er helt umulige at få selv fra Thai ambassaden selv, må jeg spørge dig om råd,
          Hvor kan man som udlænding få lavet en covid test med certificering, som kan bruges til rejser?
          Tak,

  3. Peter Rambeck Andersen siger

    Ifølge artiklen tager Airport doctor 249.- for en test med certificering, dog ved kontakt til Airport Doctor er prisen 2000.-??

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Peter,
      Så har de bestemt ændret prisen siden vi lavede artiklen. Det er lidt til forundring, da du på apoteket kan få tilsvarende for denne pris. Så måske det er en anden test der er tale om.
      Mvh
      InsideFlyer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *