Hvordan er livet som cabin crew hos verdens største flyselskab?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Emirates leder lige nu efter dansk kabinepersonale til deres mange flyruter, og holder derfor åbent hus onsdag den 26. juni. Hør mere om et job med luft under vingerne og kollegaer fra hele verden

Emirates søger lige nu målrettet efter mænd og kvinder, der vil arbejde som kabinepersonale hos flyselskabet, og som har lyst til at opleve destinationer over hele verden sammen med kollegaer af alle nationaliteter. Emirates har en af verdens nyeste og mest moderne flyflåder bestående af Airbus A380 og Boeing 777 fly så den måske kommende arbejdsplads er på alle måder på toppen.

Onsdag den 26. juni går Emirates på jagt efter kabinepersonale i København. Interesserede ansøgere opfordres til at møde op på Quality Airport Hotel Dan, København. Rekrutteringen starter præcist kl. 9 om morgenen.

Du behøver ikke at have tidligere erfaring som kabinepersonale, men der er en række kriterier, du skal opfylde. Du skal f.eks. være minimum 21 år, når du starter og kunne nå op til 212 cm, når du står på tæer. Læs mere om kriterier og lønforhold her.

Ansøgere må være forberedt på at bruge hele dagen på ansøgningsprocessen. De, der går videre, får at vide, hvornår de næste interviews finder sted.

Emirates’ kabinepersonale har fordelagtige lønforhold, læge- og tandlæge forsikring, ferieoverenskomst og betalt bopæl i et af verdens førende kulturelle og forretningsmæssige knudepunkter, Dubai. Emirates tilbyder spændende karrieremuligheder i en international koncern med medarbejdere fra mere end 135 nationaliteter og 100 medarbejdere fra Danmark

Tid og sted

Det foregår onsdag den 26. juni kl. 9.00 og stedet er:

Quality Airport Hotel Dan
Kastruplundgade 15
2770 Kastrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *