Hvorfor landede kæmpeflyet ikke i Københavns Lufthavn?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I dag skulle kæmpeflyet, en Antonov AN-124, havde været landet i Københavns Lufthavn. Men kort efter indflyvningen var startet, så blev den afbrudt og flyet forsatte i stedet mod Tyskland. Men hvad var grunden til dette? Det har InsideFlyer undersøgt.

Når der nu var flere, som var klar ude i lufthavnen for at se flyet lande i dette klare solskinsvejr, så var det til stor undren at flyet lige pludseligt ændrede kurs sydpå.

Læs mere: Kæmpefly gæster igen København i dag

I starten var der en del snak om at det var på grunden af vinden at flyet ikke kunne lande. Men det er et stort fly, så det ville være mærkeligt at vinden i dag skulle kunne påvirke dette. Det vidste sig heller ikke at være grunden til det.

Ruten mod Tyskland. Kilde: FlightRadar24

Forsatte til dens alternative lufthavn

Da flyet ikke kunne lande i Københavns Lufthavn, så forsatte flyet så til dens alternative lufthavn. Det er Leipzig i Tysland, hvor der ofte også er andre fly af samme type.

Grunden er en lukket bane i Københavns Lufthavn.

Københavns Lufthavn fortæller følgende om grunden til det.

Nogle af jer undrede jer nok over, hvor dagens store Antonov fragtfly blev af her i formiddags. Vi kan fortælle, at flyet er landet i Leipzig. 

Det skyldes ganske enkelt en misforståelse. Vi er jo i gang med en planlagt renovering af den ene af vores to hovedbaner – bane 22L – mens der er meget lidt trafik i CPH. Desværre er 22L den eneste bane de allerstørste fly som Airbus A380 og Antonov fragtflyene kan lande på i Københavns Lufthavn. Det betød, at Antonov i dag måtte lande i Leipzig i stedet for.

Renoveringen af banen vil vare frem til starten af juni. Der er i den kommende tid ikke planlagt flere ankomster med de helt store fly.

Oplyst af Københavns Lufthavn

Så det som skulle have været en flot ankomst af det store fly, blev aflyst grundet misforståelser i planlægningen af ruten. Men så er det godt at se at der altid er en plan B og at flyet landede sikkert i Leipzig.

Så der kommer ingen store fly til København før tidligst starten af juni måned.

Kom retur til Danmark alligevel

Flyet tog senere samme dag afsted fra Leipzig mod Billund. Der bliver det nu losset inden det tirsdag aften forsætter.

Forsidefoto: Tobert Uggla (Twitter konto)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *