I dag fylder KLM 100 år

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I 1919 grundlagde den hollandske luftfartspioner Albert Plesman fremtidens luftfart. Han havde en vision om et netværk, der forener mennesker. I dag, hundrede år senere, forbinder KLM verdens hjørner og har den førende position inden for luftfartsindustriens arbejde med bæredygtighed.

InsideFlyer er i dag inviteret med til fejringen i Amsterdam. Programmet er over hele dagen og du kan følge dagen på vores Instagram og Facebook side, hvor der løbende kommer billeder fra dagen.

Nogle af højdepunkterne fra programmet ser således ud:

  • Præsentation af KLM 100 års dag af CEO Pieter Elbers
  • Event i KLM’s Hangar 10 i Schiphol lufthavnen
  • KLM Experience i Hangar 10 og Q&A med CEO Pieter Elbers
  • Offentliggørelse af KLM huset for 100 års dagen og KLM 100 års bog
  • En tur de kalder This is Holland hvor vi blandt andet skal se Flying-V og 3D printing

KLM har meget at være stolte af i sin hundredeårs historie. I 1990 åbnede KLM Miljøcenter, og siden da har fokus været på bæredygtighed. Dette blev for nyligt fremhævet i dette års udgave af Dow Jones Sustainability Index, hvor KLM sammen med Air France blev udnævnt til verdens mest bæredygtige flyselskab for 13. gang.

KLM er en stolt hundredårig, der har meget at fejre på sin fødselsdag – og frem for alt vil vi gerne takke de fem millioner passagerer, der hvert år flyver med os fra de nordiske lande. Vi vil fortsætte med at sætte vores præg på luftfartsindustrien og påtager os store og interessante forpligtelser inden for industriens store udfordring med at skabe mere bæredygtigt luftfart.

Paul Terstegge, Nordenchef for Air France-KLM.
Video udgivet i juni måned – 100 dage før KLM’s 100 års fødseldag

Allerede for ti år siden gennemførte KLM den første flyvning med bæredygtigt brændstof, og året før introducerede vi CO2ZERO, et program for klimakompensation for vore rejsende. Tidligere i år indgik KLM et partnerskab om Europas første bæredygtige flybrændselsanlæg. Anlægget, som er beliggende i Holland, vil stå klar i 2022 og have en årlig produktion på 100.000 tons bæredygtigt flybrændstof.

Initiativ til en bæredygtig fremtid inden for luftfart

I juni i år præsenterede KLM initiativet “Fly Responsibly”, hvor virksomheden forpligter sig til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid inden for luftfartsindustrien. Initiativet omfatter samtlige af KLMs eksisterende og fremtidige bæredygtighedsinitiativer, men opfordrer også industri og andre flyselskaber, forbrugere og erhvervskunder til at deltage og bidrage.

KLM’s startede i juni måned deres “Fly Responsibly” initiativ op. Blandt andet vil de feede folk fra Bruxelles ind med tog og ikke fly.

Sammen med Delft University of Technology deltager KLM også i udviklingen af Flying V – en ny, mere brændstofeffektiv flytype. I løbet af oktober fremvises for første gang en model af det nye fly samt en fuld skala sektion af kabinen, på KLM Experience Days i Schiphol lufthavn uden for Amsterdam. 

Flying V – Foto: Delft University of Technology og KLM

Fakta om KLM i de nordiske lande

KLM har også en lang historie i de nordiske lande. Den første flyvning til Sverige fandt sted i 1920. Fem år senere fløj KLM også til Danmark. I 1939 begyndte KLM også at flyve til Norge og Finland.

I dag fylder KLM meget i Danmark. Især i Jylland, hvor de giver jyderne gode forbindelser ud i Europa og resten af verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *