Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Som vi allerede kunne skrive i fredags, så har Singapore overrasket mange ved at åbne op for blandt andet Danmark, således at du på bestemt Singapore Airlines afgange kan komme til Singapore uden at møde et karantænekrav. Læs lidt flere detaljer i denne artikel.
Singapore Airlines (SIA) Group har netop udvidet sit karantænefri Vaccinated Travel Lane (VTL)-netværk til 14 byer, inklusive København, Danmark. Flere lande og byer ventes tilføjet i de kommende uger.
Allerede fra 21. oktober 2021, kan rejsende med Singapore Airlines’ særlige VTL-afgange fra København Lufthavn, og som følger de nødvendige sundhedsinstrukser i VTL-regelsættet, rejse til Singapore og opholde sig der uden krav om karantæne. VTL-ordningen er et led i Singapores gradvise genåbning.
Udover VTL-afgangene fra København, etablerer Singapore Airlines også VTL-service fra andre Europæiske byer som Amsterdam, Barcelona, Milano, Paris, Rom og London. Disse starter fra 19. oktober 2021. Lige nu har SIA VTL-services fra Frankfurt og München.
Scoot, SIA’s søsterselskab, tilbyder VTL-afgange fra Berlin per 20. oktober 2021.
Multi-city-rejseplaner i og mellem VTL-lande er tilladt såfremt de rejsende overholder 14-dages reglen, dvs. inden for 14 dage ikke har besøgt eller været i transit i et ikke-VTL-land. En rejsende kan fx rejse fra København til Frankurt og så rejse fra Frankfurt til Singapore på en af de særlige VTL-afgange.
Rejsende, der benytter VTL-afgange, kan også nyde en smidig transfer i Changi Airport til 59 destinationer i SIA’s netværk.
Øget frekvens fra Københavns Lufthavn
For at understøtte de særlige VTL-afgange øger Singapore Airlines frekvens på København-ruten fra tre til fire ugentlige afgange. Dette gælder også for strækning København-Rom. Udvidelsen træder i kraft fra onsdag d. 20. oktober, 2021.
VTL-afgange fra København og nyt flynummer
Den første VTL-afgang fra København til Singapore bliver SQ353, torsdag d. 21. oktober, 2021.
Fra 1. november 2021, konverteres den nuværende SQ351 med afgang mandage fra København til Singapore også til en VTL-afgang og omdøbes til SQ353. Efterfølgende vil SQ353 (København-Singapore) med afgang mandag og torsdag være VTL-fly.
SQ351 fra København til Singapore fortsætter som almindelige afgange (ikke VTL).
Periode | Fly- type | Fly-nummer | Service_dag | Fra | Afgangs-tid | Til | Ankomst-tid | Aircraft |
17 October 2021 – 30 October 2021 | VTL | SQ 353 | Thursday | Copenhagen | 12:20 | Singapore | 6:20+1 | Airbus A350-900 |
Non-VTL | SQ351 | Monday, Wednesday, Saturday | Copenhagen | 12:20 | Singapore | 6:20+1 | ||
31 October 2021 – 26 March 2022 | VTL | SQ 353 | Monday, Thursday | Copenhagen | 12:30 | Singapore | 7:30+1 | |
Non-VTL | SQ 351 | Wednesday, Saturday | Copenhagen | 12:30 | Singapore | 7:30+1 |
For kunder med eksisterende booking mellem København og Singapore
Rejsende der allerede har booket en rejse med SIA modtager en direkte henvendelse, hvos deres fly ændres til en VTL-afgang. Alle rejsende skal inden afgang sikre sig, at de lever op til kravene, der frem fremgår af Singapores VTL-regulering.
Kunder der ikke imødekommer VTL-kravene kan ombookes til en ikke-VTL-afgang. Rejsende på ikke-VTL-afgange skal fortsat overholde Singapores indrejseregler og gå i karantæne efter ankomst.
Rejsende der har booket direkte hos Singapore Airlines kan benytte vores formular Assistance Request Form til forespørgsler og ændringer. Det er også muligt at kontakte det lokale Singapore Airlines kontor. Alle der har booket direkte hos Singapore Airlines modtager besked ved ændringer og vil få den nødvendige assistance. Kunderne kan enten ombooke eller modtage refusion for eventuelle ubrugte dele af deres billet.
Kunder der har booket via rejsebureau eller partner-flyselskaber bedes rette henvendelse dertil. Der kan i nogle tilfælde være et gebyr afhængig af de valgte vilkår.
frank siger
Det lyder jo godt, men hvilke restriktioner gælder der for VTL rejser? Såvidt jeg forstår skal man fortsat testes før man tager afsted, når man ankommer og igen på dag 3 og 7. Den eneste ændring er at man ikke længere skal i karantæne.
Henrik Olsen siger
Hej Frank,
Der er heller ikke krav om test på 3. og 7. dagen mere. Dette står også i artiklen.
Men den store forskel er jo at du nu som vaccineret dansker (og andre lande i VTL ordningen) kan komme ind i Singapore. Det var ikke muligt før.
Mvh InsideFlyer