Islandsk lavprisflyselskab introducerer som et af de første i Europa flyvninger med Airbus A321neo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det islandske flyselskab WOW air kan som et af de første flyselskab i Europa lancere flyvninger med Airbus’ nye A321neo. Selskabet har også allerede Airbus A320neo i flåden.

Det nye fly kommer på vingerne fra juli, og bliver en del af den nu 17 Airbus store flyflåde hos WOW air, som allerede inkludere Airbus A320neo. Airbus A321neo’en kommer til at flyve på både selskabets europæiske og nordamerikanske flyruter, herunder til den nye destination Tel Aviv, som selskabet lancerede for blot få uger siden.

Kabinen ombord på de nye WOW air Airbus A320neo fly.

Skuli Mogensen, som er ejer og stifter af WOW air siger:

Det nye fly er en væsentlig opgradering af vores samlede flåde af fly, som gør det muligt for os at flyve over strækninger på mere end sekstusind kilometer. En rejse som den tidligere A321’er ikke kunne klare.

Vores passagerer kommer også til at nyde godt af den nye teknologi ombord på flyet, der vil gøre deres rejse så nem og behagelig som mulig.

Steven F. Udvar-Hazy, som er formand for Air Lease Corporation siger:

Denne første leverance af en A321neo for ALC i Europa illustrerer vores stærke og voksende forbindelse til WOW air. Vi er stolte af at blive associeret med succesen og ruteudvidelsen for det forbrugervenlige samt pris- og miljøvenlige flyselskab, som på kort tid er blevet et af de mest innovative selskaber, der flyver i Europa og Nordamerika.

Den smalle, strømlinede neo-flymodel med 218 sæder er mere langt brændstoføkonomisk end forgængeren A321. Sammen med WOW airs nylige anskaffelse af en A320neo skriver det nye fly sig ind i selskabets sats på at reducere brændstofforbruget mest muligt.

John Leahy, som er COO-Customers for Airbus Commercial Aircraft siger:

Den nye A321neo gør det muligt for WOW air at udvide ruteværket i Europa og Nordamerika med den mest komfortable og brændstoføkonomiske flyvemaskine i sin klasse.

Udover de reducerede driftsudgifter vil passagerer også kunne mærke WOW-faktoren i den rummelige state-of-the-art kabine.

Det nye fly vil blive døbt ’TF-SKY’ og flyver afsted på sin jomfrurejse den 5. juli 2017.

Det første skandinaviske flyselskab som satte en Airbus A321neo i drift var Novair. Det er flyselskabet bag ved rejsebureauet Apollo. Første flyvning for dem var i sidste uge.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *