Emirates lancerer ny daglig afgang fra Dubai til Phnom Penh

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ny daglig forbindelse til én af Sydøstasiens hurtigst voksende økonomier

Emirates udvider dets tilstedeværelse i Sydøstasien med lanceringen af en ny daglig service fra Dubai til Phnom Penh (PHN) i Cambodia, via Yangon i Myanmar. Den nye forbindelse, der betjenes af flytypen Boeing 777, udbreder flyselskabets netværk i Sydøstasien til 13 byer i 8 lande og tilbyder samtidigt flere muligheder og mere bekvemmelighed for passagerer, der rejser mellem Phnom Penh og Dubai og videre ud i verden. Det markeres samtidigt, at det er første gang siden 2014 at Phnom Penh og Yangon blev koblet sammen via en direkte flyforbindelse, der kunne betjene det stigende behov for rejser mellem de to byer, der er i rivende udvikling.

Phnom Penh, der er den første destination i Cambodia betjent af Emirates, har én af Sydøstasiens hurtigst voksende økonomier. Phnom Penh er Cambodias største by og det mest betydningsfulde finanscentrum og derfor bidrager byen mest til Cambodias økonomiske vækst. Som direkte forbindelse til ét af verdens mest berømte tempelkomplekser Angkor Wat, tilbyder Cambodia de besøgende et sjældent glimt af det gamle Asien, hvilket har medvirket til en kraftig forøget vækst af udenlandske turister til landet.

Flyet til Phnom Penh vil afgå dagligt fra Dubai International Airport (DXB) kl. 09:15 lokal tid og ankomme til Yangon kl. 17:25. Det vil derefter afgå fra Yangon kl. 18:55, før den endelige ankomst til Phnom Penh International Airport (PNH) kl. 21:25. Afgangstiden med fly EK388 fra Dubai hænger godt sammen med videre forbindelser til europæiske storbyer Paris, London og Frankfurt. På returruten vil fly EK389 afgå fra Phnom Penh kl. 23:10 lokal tid og vil ankomme til Yangon kl. 00:40. Det vil senere afgå til Dubai kl. 02:10 og ankomme endeligt til Dubai International Airport (DXB) kl. 05:40 lokal tid.

Emirates tilbyder underholdning ombord for hele familien, idet passagererne kan nyde mere end 2500 underholdningskanaler på det prisvindende system ICE. Herudover kan der nydes en speciel gourmet mad, der bliver serveret af Emirates’ flersprogede kabinepersonale. Passagererne vil have mulighed for at medbringe 35 kg bagage i Economy Class og 40 kg bagage i Business Class.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *