Nu kan du tjene SAS EuroBonus-point på din energiaftale

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS og Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern SEAS-NVE har indgået et strategisk samarbejde omkring SAS’ populære loyalitetsprogram, EuroBonus. Samarbejdet betyder, at både nye- og eksisterende kunder hos SEAS-NVE løbende kan optjene EuroBonus-point, som kan bruges på flyrejser, hotelbesøg, billeje og meget mere.

Nu kan du tjene penge på dit energiselskab. SAS og SEAS-NVE har indgået et samarbejde, der betyder, at du får Eurobonus-point, som du for eksempel kan bruge på flybilletter.

SAS EuroBonus er et af Nordens førende fordelsprogrammer med over 4,8 millioner medlemmer. I de seneste år har EuroBonus-programmet udviklet sig fra at være et rejseprogram til at være et bredt loyalitetsprogram, hvor antallet af samarbejdspartnere hele tiden vokser til fordel for medlemmerne.

Didrik Fjeldstad, der er Vice President Brand & Marketing i SAS siger:

Vi arbejder hele tiden på at tilbyde vores loyale kunder de bedste fordele og services, og derfor er vi også meget glade for dette nye samarbejde med SEAS-NVE, som betyder, at vores medlemmer nu også kan optjene EuroBonus-point på deres energiaftale

5.000 ekstrapoint som velkomstbonus

Det nye samarbejde mellem SEAS-NVE og SAS betyder, at man vil modtage 5.000 EuroBonus Ekstrapoint som en velkomstbonus, hvis man som privatperson vælger at skifte sin nuværende energileverandør ud med SEAS-NVE. Derudover vil man årligt også modtage en loyalitetsbonus på 2.000 EuroBonus Ekstrapoint. Eksisterende kunder hos SEAS-NVE kan også koble deres energiaftale til EuroBonus og derved optjene 2.000 EuroBonus Ekstrapoint årligt. Det betyder, at nye kunder hos SEAS-NVE efter blot et år vil have point nok til fx en enkeltbillet med SAS til en indenrigsdestination i Danmark, Sverige, Norge, Finland eller Estland.

Markedsdirektør Ole Vestergaard i SEAS-NVE siger:

I SEAS-NVE gør vi os umage for at skabe ekstraordinær værdi gennem relevante fordele for vores kunder. Vi håber, at eksisterende og nye medlemmer i Eurobonus får glæde af vores nye samarbejde og vil udnytte muligheden for at knytte sin energiaftale sammen med medlemsprogrammet

Man kan oprette sig som kunde eller registrere sit EuroBonus-medlemsskab hos SEAS-NVE her .

Er du ikke medlem af SAS EuroBonus, kan du ansøge om nyt medlemskab her .



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *