Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
KLM forventer at byde den første Airbus A321neo velkommen i flåden i sommeren 2024. Airbus leverer det første fly i juli næste år.
Ligesom datterselskab Transavia forventer KLM også at modtage den første Airbus A321neo næste år. Det hollandske flyselskab forventer at modtage det første fly i juli 2024. Det er så planen, at den første Airbus A321neo skal indsættes i omkring september eller oktober næste år.
Ankomsten af A321neo til KLM repræsenterer en forbedring af flåden. Disse fly er meget mere energieffektive end de Boeing 737-fly, som KLM i øjeblikket har i sin flåde. Derudover er Airbus A321neo også en del mere støjsvag end Boeing 737-flyene. På den lange bane har selskabet til hensigt at erstatte alle Boeing 737-fly med de mere moderne Airbus A321neos.
I modsætning til lavprisdatteren Transavia får KLMs Airbus A321neo-fly 5 sæder færre. KLM-flyene har i alt 227 sæder. Det er selvfølgelig en væsentlig forbedring af kapaciteten, hvis man sammenligner dette med antallet af sæder på en KLM Boeing 737.
Airbus A320neo
Airbus A320neo er velkendt på disse egne. SAS startede deres flådefornyelse netop med dette flytype tilbage i 2016.
I slutningen af 2021 meddelte Air France-KLM gruppen, at det havde afgivet en ordre på i alt 100 Airbus A320neo-fly. Der blev også placeret en option for yderligere 60 ekstra enheder. Disse mange fly skal erstatte de gamle Boeing 737 hos KLM og Transavia, men også fornye ældre A320er hos Air France.
Udvalgt billede: KLM
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Goffe de boer og bragt på vores hollandske søsterside.
Skriv et svar