KLM lancerer direkte rute fra Amsterdam til Mumbai

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

KLM fortsætter sin ekspansion til Indien. Fra den 29. oktober 217 vil selskabet også flyve direkte fra Amsterdam til Mumbai på den indiske vestkyst.

Mumbai er Indiens største by og betragtes som landets finansielle og kommercielle centrum.

Ruteåbningen er en naturlig udvikling af samarbejdet med det indiske flyselskab Jet Airways.

Således udtaler KLM President og CEO, Pieter Elbers:

KLM’s tilstedeværelse i Indien er vokset enormt siden vi tog hul på vores strategiske samarbejde med Jet Airways. Introduktionen af denne nye rute til Mumbai, Indiens økonomiske hjerte, betyder at KLM nu kan tilbyde vores gæster endnu bedre adgang til 48 destinationer i Indien, ud over en række andre destinationer i Asien.

Endnu en Dreamliner rute

Den nye rute fra Amsterdam til Mumbai, vil fra starten blive fløjet med KLM´s nye Boeing 787-9 Dreamliner fly. Maskinen er hos KLM udstyret med 30 World Business Class sæder, 45 Economy Comfort sæder og 219 økonomi sæder.

KLM 787-900
KLMs Boeing 787-9 Dreamliner

Antallet af ugentlige afgange øges betragteligt

I samarbejde med Jet Airways øger KLM fra vinterprogrammets start antallet af ugentlige afgange fra Amsterdam til Indien til 31, mod 21 i sommerprogrammet.

 

Den nye rute vil afgå Amsterdam kl. 13:00 med ankomst i Mumbai kl. 01:55 lokal tid. Retur flyves der fra Mumbai kl 04:00 og ankomst i Amsterdam vil være kl. 8:45. Dermed passer ruten rigtig fint med KLM´s afgange fra og til Aalborg, Billund og København.

 

 

Kilde: KLM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *