KLM sætter til vinter større fly ind på ruten mellem Aalborg og Amsterdam

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når vinterfartplanen træder i kraft d. 29. oktober i år kan nordjyske rejsende glæde sig over større fly på to ud af tre afgange mellem Aalborg og Amsterdam.

Om sommeren er der fire daglige afgange på ruten på hverdage og traditionelt justeres der ned til tre daglige afgange i vinterfartplanen.

Større Boeing fly

Normalt flyves ruten året rundt med Embraer 190 og 175 maskiner som kan medbringe henholdsvis 100 og 75 passagerer, men i år indsættes der større Boeing 737-700 maskiner på to af afgangene. Dette betyder, at at den reelle nedgang i antal sæder ikke bliver så stor idet Boeing maskinerne kan medbringe 132 passagerer.

Du kan nyde godt af de større Boeing maskiner fra Aalborg kl. 06.00 (KL1328) og kl. 12.10 (KL1334).  Fra Amsterdam til Aalborg er det på afgangene kl. 10.05 (KL1333) og kl. 21.00 (KL1337) du vil opleve Boeing materiel.

Aalborg lufthavn.

Kilde: KLM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *