Køb billige Club Carlson points inden udgangen af oktober

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Club Carlson (Radisson hotellernes loyalitets program) har indtil udgangen af oktober udsalg: Lige nu kan man derfor købe Club Carlsons såkaldte Gold Points til kun 2,8 ører. Det er væsentligt lavere end den normale pris.

Langt de fleste hotellers loyalitetsprogrammer tilbyder, at medlemmerne ud over at optjene point på overnatninger også kan købe point, hvis man lige mangler lidt på kontoen til at betale for drømmeopholdet med den optjente bonus. Dette tilbud har Club Carlson også.

Hos Club Carlson kan man købe 1000 point for 7 USD (eller knap 50 danske kroner – afhængig af valutakursen). Indtil udgangen af oktober, er denne mulighed lidt mere interessant – for medlemmerne får mere for pengene, når Club Carlson giver en bonus på 75%: Køb 1000 point og få 750 point oven i hatten. Det giver en pris på omkring 2,8 øre per point.

Når jeg normalt bruger mine point på Radisson hoteller i Danmark og Nordeurope, betaler jeg typisk 66.000 point for en overnatning i et business class værelse. De 66.000 point svarer til ca 1.850 kroner, hvis de er købt til den nuværende tilbudspris. Så ofte vil det være lidt billigere at svinge kreditkortet i receptionen end at købe point og betaler med dem.

Men snu medlemmer bruger i stedet pointene til delvis betaling for et værelse: Som det ses i eksemplet på mulighederne Radisson Blu Scandinavia i København for en overnatning fra 11 til 12 november i år:

Priser på Radisson Blu Scandinavia 11. - 12. november 2016
Priser på Radisson Blu Scandinavia 11. – 12. november 2016

Medlemmet kan købe et værelse til medlemspris (første linje i tabellen) til 1.040,25 kroner eller få samme værelse til 657 kroner + 10.000 point. Eller sagt med andre ord: De 10.000 point kan veksles til en besparelse på 383,25 kroner. Her får pointene altså lige pludselig en værdi på godt 3,8 øre (som jo er noget mere end de 2,8 øre pointene koster i det nuværende tilbud).

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Du kan højst købe 40.000 point i et kalenderår. Har du endnu ikke købt point hos Club Carlson i år, kan du altså med bonussen på 75% få op til 70.000 point på dette tilbud. 

Konklusion: Står du og mangler point på din konto hos Club Carlson – eller har de en værdi for dig, som er væsentligt højere end 2,8 ører, så er det nu, du skal slå til.

Du kan købe dine Club Carlson point på dette link!



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *